EUROPAS MINDRETAL #26 // SYDSLESVIG – Samarbejdet mellem Danmark og Tyskland i grænselandet er blevet så velfungerende, at man i 2020 søgte om Unesco-anerkendelse – som forbillede for fredelig sameksistens. Men hvordan blev et område præget af mistro og etnofaulismer til en europæisk model for mindretalsbeskyttelse og kulturelt fællesskab?
Betegnelsen ”Speckdäne” (flæskedansker) var en af de mest udbredte etnofaulismer, der igennem tiden blev brugt for at nedgøre den dansksindede befolkning i grænseområdet. Oprindeligt opstod begrebet allerede tilbage i 1920 som del af den tyske propaganda under afstemningen om grænsedragningen. Begrebet fik desværre en renæssance efter Anden Verdenskrig.
Der skulle gå mange år, inden grænseregionen udviklede sig fra en stemning præget af splid og mistillid hen til en gensidig respekt og stærk samarbejdsvilje, der på det seneste fik regionen til at blomstre både kulturelt og økonomisk.
Grænselandets historiske rødder
Sydslesvigs historie er præget af skiftende magtbalancer, nationale identiteter og kulturelle spændinger. Her danner de slesvigske krige i det 19. århundrede udgangspunkt med slaget ved Dybbøl i 1864, som brændte sig fast som nationalt traume i Danmarks historie. Danmark mistede en tredjedel af sit landareal og to femtedele af befolkningen til Preussen, idet landegrænsen nu lå ved Kongeåen.
Afstemningen i 1920 blev Europas første grænsedragning på grundlag af et demokratisk valg. Resultatet ses stadig den dag i dag
En ny forhandling af grænsens beliggenhed skulle vare indtil 1920 og den skæbnesvangre folkeafstemning efter det tyske kejserriges nederlag efter Første Verdenskrig.
Økonomisk stod Danmark og den danske krone betydeligt bedre end den unge Weimarrepublik og deres valuta. ”Speckdäne” blev hurtigt etableret som nedgørende udtryk og skulle ramme dem i Slesvig-regionen, der udelukkende på grund af økonomiske årsager overvejede at stemme i Danmarks favør til folkeafstemningen.
På trods af Speckpropagandaen og andre forsøg på manipulation må folkeafstemningen betragtes som et modigt eksperiment, især i konteksten af en verden præget af nationalistiske spændinger. Afstemningen i 1920 blev Europas første grænsedragning på grundlag af et demokratisk valg. Resultatet ses stadig den dag i dag. Det, der kaldes Nordslesvig, stemte sig hjem til Danmark, mens Sydslesvig forblev en del af Tyskland.
Mindretalsdannelse ved grænsen
Men grænsedragningen skabte ikke kun nye statsgrænser. Den førte også til dannelsen af to mindretal: et dansk i Sydslesvig og et tysk i Nordslesvig. Begge grupper opfattede sig selv som tabere, der havde mistet deres nationale tilhørsforhold. Ligeledes måtte de nu begge finde en ny identitet som nationale mindretal, placeret mellem to nationalstater, som ofte opfattede dem som potentielle sikkerhedsrisici snarere end som kulturelle brobyggere.
Det danske mindretal under hagekorset
Med nazisternes magtovertagelse i 1933 blev også vilkårene i grænselandet ændret. Formelt og officielt blev det danske mindretals rettigheder ikke beskåret fra Berlin. Naziregimets bestræbelser på et godt forhold til Danmark anses for at være en væsentlig årsag til, at mindretallets ungdomsorganisationer og lokalpressen (Flensborg Avis) fortsat kunne eksistere og fungere. Alligevel faldt medlemstallet i disse år markant, da nazipartiets lokalafdelinger udøvede pres og chikane mod de dansksindede i regionen. I 1939 var antallet af medlemmer reduceret til knap 3.000.
Som tyske statsborgere blev mange unge mænd indkaldt til værnepligt i den tyske hær, selvom de var dansksindede. Af de 1.000 indkaldte mænd mistede 250 livet i en krig for et land, der ikke var deres.
Efterkrigstidens udfordringer
Især efter Anden Verdenskrig ulmede uroligheder i grænselandet. I den umiddelbare efterkrigstid eksploderede befolkningstallet i delstaten Slesvig-Holsten (fra 1,59 mio. i 1939 til 2,58 mio. i 1947). Dette skyldtes de millioner af flygtninge fra Østpreussen og Pommern, der flygtede fra Sovjetunionens Røde Hær.
Begrebet ”Speckdänen” blev udbredt igen, da Danmark efter befrielsen i 1945 begyndte at sende føde- og dagligvarer til det danske mindretal. Sydslesvighjælpen uddelte i juli 1945 rationer til 3.700 personer. Mindretallet fik i de følgende år massiv tilslutning, og i august 1947 blev der uddelt til 79.000 personer.
Selvom det danske sprog er fundamentet for mindretallets identitet, er det sjældent modersmålet for mange af de nye medlemmer. Flere undersøgelser viser, at tysk ofte er det dominerende sprog i hjemmet og i dagligdagen
Men det skal pointeres, at både den tyske flertalsbefolkning, men også de dansksindede i området var mildest talt meget skeptiske over for de nyankomne østflygtninge. Det blev dog hurtigt klart, at man fra de allieredes og tyske myndigheders side satsede på at integrere flygtningene, der i 1948 udgjorde hele 43 % af befolkningen i Sydslesvig. Som konsekvens heraf var halvdelen af ægteskaberne, der blev indgået i årene 1946-1949 såkaldte ”Mischehen” (blandede ægteskaber). Det danske mindretal søgte forgæves at køre kampagner imod denne tendens. Indgik man et ægteskab med en person fra syd for Ejderen, kunne det føre til en eksklusion fra mindretallet.
Samtidig var flygtningeproblematikken med til at puste til håbet om en genforhandling af grænsen og indlemmelsen af Sydslesvig i Danmark. Den såkaldte sydslesvigske hjemstavnsbevægelse oplevede i disse efterkrigsår en stor tilslutning. De lokale indfødte, både dansk- og tysksindede, oplevede konflikter med flygtningene. Man betragtede dem som en trussel, og mange argumenterede, at de nu igennem østtyskernes tilstedeværelse og i konfrontation med det fremmede kunne mærke, at de faktisk selv var danske. Situationen var politisk og kulturelt særdeles broget, anspændt og for udenforstående til tider uigennemskuelig.
Et politisk vendepunkt: København-Bonn-erklæringerne
Med tiden svandt drømmen om genforeningen af Sydslesvig med Danmark, og det store politiske vendepunkt kom med København-Bonn-erklæringerne fra 1955. Disse gensidigt anerkendte erklæringer sikrede nu officielt begge mindretal rettigheder til at udøve deres kultur og sprog uden statslig indblanding.
Erklæringen fastslog samtidig, at tilhørsforholdet til mindretal er et spørgsmål om sindelag og ikke må efterprøves. Siden da er relationerne mellem danskere og tyskere i grænselandet gradvist forbedret.
På vej mod det moderne mindretal og nye udfordringer
I en mere globaliseret verden er også de nationale sindelag under forandring. Særligt inden for de seneste år vælger flere og flere tyskere at sende deres børn i mindretallets danske institutioner.
Bevæggrundene for dette valg er mange. Nogle ser det som en mulighed for at give deres børn tosproglighed og bedre fremtidsmuligheder, herunder adgang til videregående uddannelser i Danmark. Andre fremhæver en fascination af Skandinavien og den høje pædagogiske standard og de mindre grupper, som står i kontrast til de ofte overbelastede tyske institutioner.
I forlængelse af det er sprogproblematikken blevet et centralt emne for det danske mindretal. Selvom det danske sprog er fundamentet for mindretallets identitet, er det sjældent modersmålet for mange af de nye medlemmer. Flere undersøgelser viser, at tysk ofte er det dominerende sprog i hjemmet og i dagligdagen, hvilket udfordrer bevarelsen af dansk som et levende hverdagssprog.
For at imødegå denne udvikling har mindretallet iværksat en række sprogpolitikker, der understreger vigtigheden af at bruge dansk i undervisningen og i hverdagen. Alligevel oplever skolerne, at mange elever og forældre er blevet dårligere til at tale dansk, hvilket rejser bekymring om, hvorvidt den sproglige forankring kan bevares på længere sigt.
I den forlængelse ligger der også en identitetsdebat om, hvorvidt man så føler sig dansk, dansk-tysk eller måske snarere tysk-dansk. Denne såkaldte bindestregsidentitet har jævnligt udløst store kontroverser blandt mindretallet, hvor frygten for en assimilation indefra blev italesat. Derimod er (selv)betegnelsen ”sydslesviger” nu til dags ofte anvendt, da den elegant undgår en konkret stillingtagen eller position i et ellers meget nationalt præget spørgsmål om sindelag og identitet.
Økonomiske perspektiver i grænseregionen
Sprog- og identitetspolitiske bekymringer fra mindretallets institutioner er også berettigede, da der nemt kunne sættes spørgsmålstegn ved Danmarks årlige økonomiske driftstilskud på knap 500 mio. kr. til institutioner og foreninger i Sydslesvig, når medlemmerne slet og ret ikke identificerer sig som danske. Men i en undersøgelse regnede konsulentvirksomheden Moos-Bjerre & Lange sig frem til, at Sydslesvig faktisk er en overskudsforretning for Danmark, idet de årligt høster et nettobidrag på 226 mio. kr. alene gennem sydslesvigere, der tager til Danmark for at uddanne sig og derefter forbliver i Danmark.
Alt i alt fremstår grænseregionen i dag som en succeshistorie, som man kan være stolt af – både på nationalt og regionalt plan er samarbejdet mellem Danmark og Tyskland i særklasse
Men også regionen har igennem tiden draget økonomisk profit af grænsen og naboskabet. Et markant eksempel er den omfattende grænsehandel, hvor danskere årligt handler for mellem 17 og 18 milliarder kroner i Tyskland. Handlen omfatter især nydelsesmidler som sodavand, øl, slik og chokolade, hvor prisforskelle og lavere afgifter i Tyskland tiltrækker danske forbrugere.
Igennem tiden har begge sider profiteret fra grænsehandlen. Handlen startede for alvor efter 1945, hvor danskerne især købte eksotiske frugter, mens tyskerne gik efter billige mælkeprodukter som fx smør. Her etablerede den såkaldte ”Butterfahrt” sig. Selvom det ordret oversat betyder smørkørsel, er fænomenet i Danmark kendt som ”spritrute”, dvs. indkøb på en afgiftsfri skibsrute, hvor der ved siden af smør blev handlet toldfrie varer som snaps, tobak og parfume.
Færgeruterne på Flensborg Fjord blev dog lukket omkring årtusindskiftet, da etableringen af det indre marked i EU gjorde spritruterne mindre profitable.
En europæisk modelregion
Alt i alt fremstår grænseregionen i dag som en succeshistorie, som man kan være stolt af – både på nationalt og regionalt plan er samarbejdet mellem Danmark og Tyskland i særklasse. Derfor prøvede man også at anerkende den unikke fredelige sameksistens mellem mindretal og flertal i det dansk-tyske grænseland. I 2020 indsendte daværende kulturminister Joy Mogensen (S) sammen med den daværende tyske viceminister for international kulturpolitik en fælles dansk-tysk ansøgning om at få denne model optaget på Unescos liste over immateriel kulturarv.
Selvom ansøgningen blev afvist i 2021, blev modellen i stedet optaget på Unescos register for gode sikringspraksisser, hvilket anerkender dens betydning som et forbillede for andre regioner på, hvordan kulturel og sproglig mangfoldighed kan sameksistere i harmoni.
Grænselandet står i dag som et lysende eksempel på, hvordan selv dybe historiske konflikter kan overvindes gennem dialog, gensidig respekt og politisk vilje. Fra at være defineret af etnofaulismer som ”Speckdäne” er det dansk-tyske grænseland blevet til en model for fredelig sameksistens i Europa.
Læs mere
Læs mere her
Zwischen Grenzkonflikt und Grenzfrieden – Die dänische Minderheit in Schleswig-Holstein in Geschichte und Gegenwart. Udgiver: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. 2011. Flensburg
Dansk i en tysk stat 1945-1992. Grænseforeningens årbog 1993. Udgiver: Grænseforeningen.1993. København
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kom til Folkemøde!
Også i år deltager POV med en stand på årets folkemøde på Bornholm, som finder sted fra torsdag den 12. til lørdag den 14. juni.
I direkte forlængelse af forårets store tema om Europas mindretal i en tid med radikalisering og polarisering har vi hele to spændende paneler:
Torsdag 12. juni 12.00 : Er Europas demokrati stadig for alle – også dem på kanten? I en tid hvor både minoriteter og menneskerettigheder er under pres globalt, spørger vi, om Europa stadig kan kalde sig en bastion for demokrati og inklusion.
Fredag 13. juni 10.00 : Kan EU forsvare de vestlige liberale værdier? Siden 2. verdenskrig har den liberale verdensorden, respekt for grænser, menneskerettigheder, retsstat, mangfoldighed være indbegrebet af de såkaldt ’vestlige liberale værdier’, som amerikanerne ikke bare inkarnerede, men også stod op for. Nu hvor Trump-administrationen har tjekket ud af det hele og oven i købet cozyer op med russerne og populistiske bevægelser på den yderste højrefløj i Europa, kan (og vil) EU så overtage rollen? Og hvad er det egentlig USA siger farvel til ved at opgive det liberale projekt?
Kom og deltag i en levende debat om, hvordan vi sikrer, at flertallet ikke overskygger mangfoldigheden. Og naturligvis foregår der en masse andre interessante ting på POV’s stand – så du er hermed inviteret!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og