
BALKAN // ANALYSE – På søndag afholdes der kommunalvalg i Kosovo, og det kan blive bestemmende for, hvordan landets politiske krise udvikler sig. Efter parlamentsvalget i februar kunne intet parti mønstre et flertal. Lige siden har Kosovo stået uden regering.
I Kosovos forfatning står der, at der fra parlamentets midte skal vælges en formand samt et antal næstformænd, der repræsenterer landets mindretal. Når disse poster er besat, og ikke før, kan præsidenten bede det største parti om at danne regering.
Den parlamentariske betonklods, som ingen tilsyneladende kan komme uden om lige nu, er, at der mangler en serbisk næstformand, før der kan dannes regering. Der er indtil videre kun valgt en formand samt næstformænd fra andre af landets mindretal.

Fordi regeringsdannelsen efter valget har trukket ud i det ekstreme, så har Kosovos højesteret i flere omgange udstukket juridiske hegnspæle for at holde processen på sporet. Ifølge Balkan Insight er højesterets seneste udtalelse en understregning af, at der fortsat skal vælges en serbisk næstformand, men der opstilles ikke nogen tidsfrister.
Albin Kurti er måske årsagen
En forklaring på, at Kosovos politiske limbo fortsætter, kan meget vel være, at parlamentets partier ganske enkelt fedtspiller. For det første er der kommunalvalg i Kosovo på søndag, den 12. oktober. De politiske partier satser i sagens natur på som et næste skridt at styrke deres respektive positioner yderligere.
For det andet udløber præsident Vjosa Osmanis embedsperiode 4. april 2026, og det er parlamentet, der skal vælge hans afløser. Men hvis parlamentet af en eller anden grund ikke er i stand til at nå til enighed om en kandidat, skal der udskrives valg i løbet af foråret 2026.
Umiddelbart er den aktuelle politiske situation i Kosovo så speget, at det parlamentsvalg formodentlig kommer. Derfor ser ingen det som videre attraktivt at skulle løfte regeringsopgaven før valget – og derfor er der politisk stilstand.
Landets love og regler skal gælde for alle og i hele landet
Midt i dette stilstands-kaos valgte USA i september 2025 at suspendere den såkaldte strategiske samtale mellem de to lande, hvilket gav rystelser. I meddelelsen fra den amerikanske ambassade i Kosovo blev det signaleret, at det var den fungerende premierminister, Albin Kurti, der var årsagen. Hvad der helt præcist var problemet, står dog stadig hen i det uvisse.
Men et gæt kunne være som følger: Et af Albin Kurtis overordnede politiske mål, som han forfølger med ildhu, er at strømline Kosovo som stat, hvilket, sagt lidt enkelt, betyder noget i stil med at få landets love, regler og institutioner til at gælde overalt i landet og for alle borgere – uden undtagelse.
Selv om Kurtis tilsyneladende principfaste firkantethed, som det fremgår, skaffer ham politiske modstandere, så fremstår det enkle grundargument, at landets love og regler skal gælde for alle og i hele landet, ganske slagkraftigt.
De problematiske enklaver
Der, hvor det bliver problematisk, er, at Kosovo har enklaver, hvor flertallet af befolkningen er serbisk, og hvor flere i realiteten ikke anerkender Kosovo som stat. Her forventer USA, men også EU, dog ikke desto mindre, at Kosovos regering i højere grad end tidligere vil søge at tilgodese mindretallets situation. Det kan der absolut være et rationale i, men det kunne også udlægges som et internationalt krav om stabilitet, mere end langsigtet udvikling.
Lista Srpska er således en politisk aktør, der ikke går uden om muligheden for at bruge vold for at destabilisere landet
Lista Srpska (LS) – den Serbiske Liste, som partiet ville hedde på dansk – er det toneangivende politiske parti blandt Kosovos serbiske befolkning. Serbien, hvilket vil sige den serbiske præsident, Aleksandar Vučić, har en betydelig grad af indflydelse på LS, og dermed også på den politiske situation i de serbiske enklaver. Det betyder, at LS ikke just spiller med eller støtter Kurtis proces, nok nærmere det modsatte.
Det er for eksempel alment kendt, at det var vicepræsidenten for LS i den nordlige del af Kosovo, Milan Radoičić, der planlagde og udførte angrebet i Banjska i det nordlige Kosovo i september 2023, hvor en politimand blev dræbt. Det er ligeledes den generelle opfattelse, at det var statsrelaterede aktører, der leverede våben og anden udrustning til angrebet. Alle pile peger på Serbien og på det usandsynlige i, at leveringen af udstyr og i realiteten også angrebet kan have fundet sted uden en eller anden form for nik fra Aleksandar Vučić. Lista Srpska er således en politisk aktør, der ikke går uden om muligheden for at bruge vold for at destabilisere landet, og det er så denne aktør, som Kosovos siddende regering forventes at interagere med.

Der er utallige mellemregninger og yderligere aspekter, der også kunne inddrages i denne udlægning, men den overordnede problemstilling er kort sagt, at Serbien nægter at anerkende Kosovo som stat. Forholdet mellem de to lande er, som sagt, anspændt. Derfor kræver det også fra Kosovos side diplomatisk snilde at skubbe forhandlingsprocessen med Serbien fremad, hvilket også ultimativt ville kunne føre til en afklaring på forholdene for blandt andet den serbiske del af befolkningen i det nordlige Kosovo.
Hvis fremgangsmåden skubber de tætteste og mest magtfulde allierede, som USA og EU, væk, så vil det gøre Kosovo som stat mere udsat
Kurti synes at besidde en ikke ubetydelig mangel på diplomatisk pragmatisme i denne sammenhæng, hvis man skal tolke signalerne fra USA i forhold til suspenderingen af den strategiske dialog, og også fra EU.
Bekymringen fra flere sider er, at Albin Kurti med sit suverænitetsfokus er ved at formøble den sympatikapital, som Kosovo og Kosovo-albanere i diasporaen igennem årtier har bygget op vis-a-vis et USA, der tidligere havde en traditionelt stærkere forbindelse til lande som Serbien og Grækenland.
Det bliver interessant at se, om der inden for de næste uger bliver dannet regering i Kosovo, eller der gennemføres kommunalvalg med en fungerende regering, og stilstanden fortsætter på nationalt plan.
Hvis den politiske udvikling falder ud til Albin Kurtis fordel, og han rent faktisk bliver ny premierminister inden for en overskuelig fremtid, så kan det godt være, at han har en plan for at styrke Kosovos sammenhængskraft som stat. Men hvis fremgangsmåden skubber de tætteste og mest magtfulde allierede, som USA og EU, væk, så vil det gøre Kosovo som stat mere udsat, hvilket er en risikabel strategi, når konfrontationslystne stater holder til lige om hjørnet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
![]()








og