I skal elske fædrelandet, sagde statsminister Lars Løkke (V) i sin grundlovstale. Men kærlighed på kommando er sjældent den ægte vare. Kærlighed er noget, man arbejder på at gøre sig fortjent til – og selv da kan man ikke være sikker på, at den indfinder sig
“Der er intet forkert i at være stolt af at være født i Danmark. Det er ikke snæversynet eller indskrænket at elske sit fædreland. For mig at se er det lidt hen ved en borgerpligt.”
Sagde statsminister Lars Løkke (V) i sin grundlovstale i Lejre på Sjælland. I øvrigt en grundlovsdag som var vigtig nok til at få Google til at fejre den med en særlig havfrue-doodle:
Udsagnet kommer oven på en uge, hvor et folketingsflertal har indsnævret grænserne for, hvad der er acceptabel tale i Danmark med imamloven, og hvor fremtrædende ministre i selv samme uge kræver bevis for tilflytteres demokratiske sindelag.
Mit Danmark er også Grundtvigs Danmark – med lighed for Loke såvel som for Thor, med frihed til at tænke, tro og tale selvstændigt, med uforfærdethed, tårnhøj tillid og et fællesskab, som har gjort os rige
Hvad er det for et Danmark, vi skal elske? Hvad er det for et demokrati, som vil fremme demokratiet ved at begrænse det?
Og hvad er det for en kærlighed, som kan fremkaldes på kommando?
Kærlighed er et mirakel
Jeg elsker faktisk mit fædreland. Med bøgetræer, Dannebrog, blanke sunde, grønne lunde og hele svineriet (herunder bacon og stegt flæsk og krebinetter).
Men mit Danmark er også Grundtvigs Danmark – med lighed for Loke såvel som for Thor, med frihed til at tænke, tro og tale selvstændigt, med uforfærdethed, tårnhøj tillid og et fællesskab, som har gjort os rige. Bare tænk på andelsbevægelsen, som på få årtier fik Danmark til at rykke sig fra forarmet nation til kornfedt smørhul.
Jeg elsker ikke Danmark, fordi jeg skal. Kærlighed er noget, man kan håbe på og arbejde på at gøre sig fortjent til.
Nogle gange sker det, selv om man ikke har gjort sig fortjent til det, og så er der ikke andet at gøre end at være lykkelig helt ned i tæerne og bruge den kærlighed som en evig kilde til glæde og en forundret ydmyghed over miraklet.
Og nogle gange får man ikke kærligheden, selv om man har gjort alt det rigtige – og hvor blodigt uretfærdigt det end måtte være, er det nu engang betingelserne for den.
At gøre den til genstand for pligt er at gøre den til en kræmmerkærlighed – som slet ikke kærlighed.
Kirken og kærligheden
Det er den samme regering, som ved enhver given lejlighed fremhæver vores frihedsrettigheder, som nu vil beskære dem. Og den samme regering, som hylder den kristne kirke som landets grundlag, der nu vælger at se bort fra selvsamme kirkes budskaber om kærlighed.
“Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt,” skriver Paulus i sit første Korintherbrev.
Kærlighed er tillidsfuldhed uden smålig regnskabsførelse
Eller lad os tage Bjergprædikenen: “Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer, for at I må være jeres himmelske faders børn; for han lader sin sol stå op over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad løn kan I så vente?”
Vi kan også bevæge os fra det kristne og over i parforholdet. Enhver, der har elsket en anden, ved, at hvis man konstant afkræver den anden beviser på kærligheden, er det et forhold i krise.
“Hvis du virkelig elskede mig, så ville du …” kan slå ethvert kærlighedsforhold ihjel. Kærlighed er tillidsfuldhed uden smålig regnskabsførelse.
Jeg vil gerne elske Danmark og gør det. Men ikke på kommando. Og jeg vil gerne have lov til at kritisere de dele af Danmark, som jeg bryder mig mindre om, uden at skulle beskyldes for ikke at elske mit land eller at skade det.
Nogle gange protesterer vi netop af kærlighed, præcis som man irettesætter et elsket barn eller den bedste ven. Nogle gange er det ukærligt at lade være.
Og det er altid en misforståelse af selve kærlighedens væsen at kræve kærligheden og stille betingelser for den.
Bærende foto: Verdens ældste flag var hejst op i de fleste danske flagstange på en smuk grundlovsdag. Foto: Per Palmkvist Knudsen, Wikimedia Commons. Indsat foto fra Google – skærmbillede.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her