FORSVARSFORBEHOLD // POVCAST – I denne nye serie af Bjarke Møllers Europasamtaler handler det om den kommende afstemning om forsvarsforbeholdet. I den første episode taler han med forsker Christine Nissen, der er hovedforfatter til en større udredning om netop forsvarsforbeholdet. Hun udelukker, at afstemningen handler om et ja eller nej til en egentlig EU-hær.
Er du i tvivl før folkeafstemningen den 1. juni? Så lyt til denne serie af Europasamtaler med forskere og EU-eksperter om forsvarsforbeholdet, vores sikkerhed og EU´s forsvarspolitik. Hver mandag kan du finde en ny POVcast om forsvarsforbeholdet og blive klogere på, hvad vi stemmer om.
Journalist og forfatter Bjarke Møller taler i denne Europasamtale med Christine Nissen, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. I 2019 var hun en af hovedforfatterne bag en større udredning om forsvarsforbeholdet.
Men først: Hvad går forbeholdet egentlig ud på? Det fremgår af linket her.
I denne samtale taler Christine Nissen om et Europa, hvor den gamle sikkerhedsorden er radikalt forandret efter Putins invasionskrig i Ukraine, og hvordan det påvirker Danmarks sikkerhed. Krigen har sat endnu mere fart på EU’s forsvarssamarbejde, men hvor er det på vej hen? Og hvad vil det betyde for Danmark, hvis vi vælger at afskaffe forbeholdet?
Bare en måned inden den russiske invasion i Ukraine udtalte forsvarsminister Jeppe Kofod, at der ikke var nogen grund til at ændre ved de danske forbehold. Militæreksperter verden over udtalte, at der ikke var fare for en krig i Ukraine. Sådan gik det som bekendt ikke.
Lyt til podcasten her:
Forsvarsforbehold eller ej?
“Jeg kan sagtens forstå, hvis de danske vælgere er forvirrede. Men til trods for, at vi måske burde havde forudset det, var der ikke mange, der turde eller havde lyst til at sige det højt. Og lige meget hvordan, kan jeg se ende på denne krig, som ikke kommer til at ændre europæisk politik helt fundamentalt,” siger Christine Nissen.
Hun afviser bl.a., at man er ved at opbygge en overnational EU-hær.
”Der er ikke nogen, der siger EU-hær,” siger hun, og fortsætter:
“I Lissabon-traktaten står: EU´s sikkerheds- og forsvarspolitik er i en mellemstatslig ramme, og det er meget, meget vigtigt for medlemslandene at holde fast i, at det er mellemstatsligt. Det er endda skrevet ind, at alle lande skal beholde sin vetoret,” fastslår hun.
Interviewserien om forsvarsforbeholdet er støttet af Europa-Nævnet.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her