
POLITIK // PODCAST – SF har gennemgået en heftig udvikling siden Aksel Larsen stiftede partiet i 1959. Fra slagord som “Afrust vort land” ved partiets første valg i 1960 til 6. marts 2022, hvor Socialistisk Folkeparti gik med i en aftale om en ny forsvarspolitik – en pakke på 18 mia. kr., som kunne være brugt på velfærd. Hvordan er partiet endt her? Som led i POV’s samarbejde med medievirksomheden Willmore bringer vi den nyeste episode af Podcasten Pollster.
I denne episode af Pollster analyserer Sune Steffen Hansen og Jesper Claus Larsen SF: Hvad skete og sker der? Hvad var partiet, da Pia Olsen Dyhr overtog formandsskabet? Hvad har hun og partiet gjort for at komme ind i centrum af magten igen?
SF har meldt sig ind i klubben af gamle magtpartier som S, V, R og K med en ændret EU-politik, de er blevet hårdere på arbejdsmarkedspolitikken og indvandrerpolitikken.
Traditionelt har Socialistisk Folkeparti bygget på bevægelser som fredsbevægelsen, rødstrømpebevægelsen, miljøbevægelsen og været dygtige til at inkorporere disse i partiets politik. Hvad bygger partiet sin politik på i dag?
SF i bevægelse
De seneste ti år har partiet bevæget sig meget. SF kom forslåede ud af Thorning regering – men er siden vokset. Hvilket vælgersegment tiltrækker SF i dag? Efter de glade dage i slutningen af 00’erne, hvor partiet og S næsten var lige store, fungerede det ikke på langt sigt med Søvndals strategi – at henvende sig til danskere, der smører sig en leverpostejmad, når de er sultne.
Fra at være én af arkitekterne bag EU-forsvarsforbeholdet til d. 6. marts 2022 at være medunderskriver på en ny aftale om sikkerhed og forsvarspolitik, der blandt andet skal sende EU-forsvarsforbeholdet til afstemning, som man anbefaler at fjerne. Podcasten ser nærmere på:
Hvad har drevet denne udvikling?
Hvor kommer SF fra?
Hvem er deres vælgere?
Hvor er partiet på vej hen?
Hvad er ulemper og fordele ved denne ny linje?
Lyt med, når vi i dag analyserer Socialistisk Folkeparti – fra hønsestrik til jakkesæt.
Lydklip: Pia Olsen Dyhr og Aksel Larsen
Værter: Sune Steffen Hansen & Jesper Claus Larsen
Producer: Thomas Nørskov

POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.