forskning elite

En lille elite dominerer den globale forskningslitteratur – danskerne vinder terræn

i Videnskab/Viden af
FORSKNINGSFORMIDLING // POV BUSINESS – En lille international elite af forskere bliver stadig mere citeret i videnskabelige tidsskrifter, viser et nyt studie af Mathias Wullum Nielsen fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet og seniorforsker Jens Peter Andersen fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet. På 15 år har forskere, der tilhører den ene procent, som citeres mest, øget deres andel af alle videnskabelige citationer fra 14 til 21 pct. og alt tyder på, at processen er selvforstærkende. Analysen viser også, at USA’s dominerende stilling inden for den internationale naturvidenskabelige og medicinske forskning er blevet lidt svækket, mens en række europæiske lande, bl.a. Danmark, vinder lidt frem.

At få sine videnskabelige artikler citeret af andre forskere er en af de vigtigste målestokke for videnskabelig synlighed og dermed prestige i den akademiske verden.

Men det er en anerkendelse, som i stigende grad bliver koncentreret om en meget lille elite af forskere, der dermed kommer til at dominere forskningslitteraturen i endnu højere grad end tidligere.

Det konkluderer en ny gennemgang af ikke mindre end 26 millioner videnskabelige artikler inden for det naturvidenskabelige og medicinske område, som er gennemført af Mathias Wullum Nielsen, lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet i samarbejde med seniorforsker Jens Peter Andersen fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet.

Forskere i citationseliten får meget indflydelsesrige positioner i videnskabens kommunikationsnetværk, og deres ideer spredes hurtigt blandt andre forskere

Lidt over 4 millioner forskere har bidraget til de undersøgte artikler. Heraf stod den ene procent, som andre forskere citerer hyppigt, for 21 pct. af alle citationer i 2015.

Det er en øgning på 50 pct. siden 2000, hvor ’forskerelitens’ andel lå på blot 14 pct. Omregnet til en gini-koefficient, der beskriver graden af ulighed i en population (hvor 1 er absolut ulighed), svarer det til en stigning fra 0,65 til 0,70.

Det er en meget markant ulighed, og da den samtidig er stigende, bør det rejse en debat om mangfoldigheden inden for forskningsmiljøerne, mener Mathias Wullum Nielsen.

”Forskere i citationseliten får meget indflydelsesrige positioner i videnskabens kommunikationsnetværk, og deres ideer spredes hurtigt blandt andre forskere. Det kan betyde, at nye forskningsideer og perspektiver, som ikke udspringer af denne elite, bliver spredt langsommere og får sværere vilkår i den videnskabelige litteratur,” siger han.

forskning elite
”Højt citerede forskere vil typisk have lettere ved at tiltrække de store eksterne forskningsbevillinger, som gør det muligt at opbygge store forskningsgrupper og samarbejdsnetværk.” Den mekanisme er selvforstærkende. Foto: Pixy.

En selvforstærkende cirkel, der gavner eliten

De to forskere har ikke undersøgt, hvorfor vi ser den stigende koncentration hos en lille gruppe forskere. Men med støtte i anden forskning peger de på flere mulige faktorer som tendensen til, at forskere oftere bliver tilknyttet store forskningsprojekter i sekundære roller frem for at sidde med deres egne projekter.

Et stigende antal forskere har desuden en relativt kort karriere inden for den akademiske verden, hvor de ofte sidder i tidsbegrænsede stillinger, inden de søger videre.

Endelig kan udviklingen være udtryk for, at forskningsmidlerne i stigende grad bliver givet til de mest citerede og dermed etablerede forskere. Og den tendens er problematisk, fordi den meget hurtigt bliver selvforstærkende, mener Mathias Wullum Nielsen:

”Højt citerede forskere vil typisk have lettere ved at tiltrække de store eksterne forskningsbevillinger, som gør det muligt at opbygge store forskningsgrupper og samarbejdsnetværk. Den øgede forskningskapacitet kan så omsættes til yderligere publikationer og citationer, som gør de allerede succesfulde mere konkurrencedygtige i fremtidige forskningsansøgninger.”

Mathias Wullum Nielsen ser ikke tegn på, at udviklingen vil vende:

”I et globalt forskningssystem, hvor ’excellens’ i fonds- og jobansøgninger i stigende grad måles på baggrund af citations- og publikationsrater, kan vi nok forvente, at koncentrationen af fondsmidler og citationer på en lille elite vil blive ved med at stige,” vurderer han.

USA mister kraft – Danmark vinder frem

Ud over at se på citationernes fordeling blandt forskerne har Mathias Wullum Nielsen og Jens Peter Andersens undersøgt, hvilke lande og universiteter der har tabt eller vundet terræn siden 2000.

Her viser analysen, at USA’s dominerende stilling inden for den internationale naturvidenskabelige og medicinske forskning er blevet en smule svækket målt på landets andel af de mest citerede eliteforskere. Omvendt vinder en række europæiske lande, herunder Danmark, lidt frem. Det samme gælder Australien og New Zealand.

Vores resultater indikerer, at magtbalancen i det globale videnskabelige system langsomt er ved at forskydes, og det ser jeg i modsætning til den stigende ulighed i citationer som et sundt tegn

Udviklingen bliver også afspejlet på universitetsniveau, hvor Københavns Universitet på linje med universiteter i bl.a. Amsterdam, London, Sydney og Melbourne står relativt stærkere, mens amerikanske sværvægtere som MIT, Harvard og Stanford går tilbage.

På Københavns Universitet udgjorde de topciterede forskere cirka 1,5 pct. af alle publiceringsaktive forskere i perioden 2000-2004. I perioden 2010-2014 var denne andel steget til cirka 2,1 pct.

Igen kan der være flere faktorer i spil: Fra den generelle globalisering og nye informationsteknologier der letter kommunikationen, til lande og universiteters satsninger på at tiltrække og fastholde forskere.

Der er tale om langsomme, nærmest ’tektoniske’, bevægelser mellem de videnskabelige miljøer, som endnu ikke udfordrer USA forskningsdominans. Alligevel er de sigende, mener Mathias Wullum Nielsen.

”Vores resultater indikerer, at magtbalancen i det globale videnskabelige system langsomt er ved at forskydes, og det ser jeg i modsætning til den stigende ulighed i citationer som et sundt tegn,” slutter han.


LÆS MERE OM FORSKNING I POV HER


Læs også artiklen ’Global citation inequality is on the rise’, der er publiceret i tidsskriftet PNAS (Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America).

Det omfatter analyser af i alt 25.986.133 videnskabelige artikler publiceret i perioden 2000-2015. I alt indgår 4.042.612 forfattere i studiet, som har fokus på artikler publiceret inden for 118 videnskabelige discipliner på det naturvidenskabelige og medicinske område.

Artiklen udspringer af Mathias Wullum Nielsen og Jens Peter Andersens forskningsprojekt ’Scientific Elites’, der er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.


Topillustration: Forskningen domineres globalt af en lille elite. Danskere udgør en voksende skare. Foto: Pixabay.

Ovenstående artikel har også være bragt her som en del af Københavns Universitets nyhedsformidling. KU er en af POV’s mediepartnere.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt kvalitetsmedie, der publicerer journalistik i form af nyhedsanalyser, anmeldelser, klummer, essays, debatindlæg samt kurateret borgerjournalistik indenfor især samfunds-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om Videnskab