PARTNERVOLD // BAGGRUND – Når kvinder er i et forhold med psykisk, fysisk eller seksualiseret partnervold, yder de modstand gennem forskellige strategier. Bushra Hanif og Chris Poole, der begge arbejder med voldsramte kvinder og voldsforebyggelse, fortæller hvordan, og hvorfor det er vigtigt at have blik for kvindens mange former for modstand.
Den internationale #MeToo-bevægelse og mange danske organisationer, bl.a. Dansk Kvindesamfund og LOKK, Landsorganisation af Kvindekrisecentre, har i mange år sat fokus på mænds vold mod kvinder og de konsekvenser, volden har for kvinders liv. De debatter, der har fulgt med, har sat spotlys på et alvorligt samfundsproblem ved at synliggøre kvinders erfaringer med mænds krænkelser og overgreb. Det er et skridt hen imod at skabe positiv social forandring.
Det, som indtil nu har forbigået den store opmærksomhed både politisk og i offentligheden, er, at alle kvinder gør modstand mod de krænkelser og den vold, de bliver udsat for. Faktisk er det sådan, at kvinder siger fra, gør modstand og handler for at afsløre, undgå eller mindske uønskede, ubehagelige og farlige situationer hovedsageligt skabt af mænd hver evig eneste dag.
Modstand forbinder vi tit og ofte med en fysisk handling, en afværgende handling som respons på noget, der føles truende. Men modstand kan være meget mere end blot en fysisk handling
For eksempel opsøger flere tusinde kvinder hvert år kvindekrisecentrene, fordi de ønsker at bryde med en voldelig partner. Ofte efter de i årevis har benyttet sig af forskellige strategier for at undgå eller mindske partnerens vold og for at beskytte sig selv og deres børn.
Partnervold defineret
En forudsætning for at forstå kvinders modstand i forhold med partnervold er at forstå, at karakteren af og dynamikken i partnervold er anderledes end andre voldsformer. Eksempelvis er bandevold og gadeslagsmål voldsformer, der foregår i det offentlige rum og oftest blandt mennesker, der knap nok kender hinanden.
Vold i nære relationer eller partnervold adskiller sig blandt andet fra disse ved, at den begås af en person, der er i relation til kvinden. Måske bor de sammen og har fælles børn. Volden foregår for det meste i hjemmet bag lukkede døre, hvor ingen udenfor familien bevidner det. Og det foregår over tid, nogle gange over flere år.
Derudover har partnervold en kompleks karakter, der ofte består af en kombination af flere former for vold, eksempelvis psykisk, fysisk og seksualiseret vold, materielle ødelæggelser, økonomisk vold og digitale krænkelser samt stalking. Partnervold dækker over såvel meget grov vold som over mildere former for krænkelser. Volden øges langsomt, foregår over længere tid og er stærkt tabuiseret.
En udvidet definition af modstand
Som nævnt er partnervold en kompleks størrelse, og kvinders modstand har dermed også en kompleks karakter. Modstand forbinder vi tit og ofte med en fysisk handling, en afværgende handling som respons på noget, der føles truende. Men modstand kan være meget mere end blot en fysisk handling. Modstand er også et værktøj, et skjold, en resistens mod vold – en overlevelsesstrategi (også kaldet coping-strategi).
”I denne deprimerende tid kan jeg huske, at jeg midt i R’s nedværdigende verbale angreb holdt hovedet højt og sagde til mig selv, ”stå højt” for at opretholde min værdighed. Efter jeg begyndte at holde mine følelser til mig selv, begyndte R at anklage mig for at være ”kold” og ”fjern”. Så husker jeg, at jeg gjorde mig følelsesløs for at mindske smerten.“ Citatet stammer fra en tidligere voldsudsat. Artiklens øvrige citater er, hvor intet navn er angivet, også af tidligere voldsudsatte.
Mange af disse handlinger er ikke dramatiske og iøjnefaldende, men nødvendige for at begrænse volden og dens konsekvenser for kvinden og hendes eventuelle børn
Vi vælger at definere den modstand, som kvinder benytter sig af i parforhold præget af psykisk, fysisk og/eller seksualiserede krænkelser og vold, relativt bredt.
“Resistance is being used as a broad term to reflect women’s active capacity to oppose, avoid, and push back against the abuse and its negative effects, the abuser and abusive relationships, and the broader social environment that upholds social and cultural norms of violence against women.” (Crann and Barata, 2016)
I boksen herunder er en oversigt (udarbejdet af Chris Poole), der viser kvinders modstand op i 6 kategorier: de skjulte og åbne former, at søge hjælp, at bruge vold i selvforsvar, at forlade forholdet og handlinger efter forholdet er afsluttet.
Disse kategorier dækker langt fra alle de former for modstand, kvinder benytter, men er et forsøg på at synliggøre mange af de ofte oversete måder, kvinder modsætter sig partnerens krænkelser, vold og kontrol i hverdagen. Kvinder benytter flere af disse og andre former for modstand samtidig eller skifter imellem dem. Mange af disse handlinger er ikke dramatiske og iøjnefaldende, men nødvendige for at begrænse volden og dens konsekvenser for kvinden og hendes eventuelle børn.
Kvinder benytter forskellige former for modstand
Skjult
- tager ekstra arbejde
- går tidligt i seng
- snakker ham efter munden
- ringer til familie og venner, når partneren ikke er hjemme
- “glemmer” at gøre det, han beder om
- gemmer penge uden partnerens kendskab
- gemmer mobil og computer eller har en ekstra gemt væk
- gemmer eget Nem-ID
- fjerner sig mentalt, mens volden står på
Åbent
- prøver at forandre hans adfærd
- argumenterer imod
- nægter at gøre det, han beder om
- ignorerer ham, lukker af
- truer med at forlade forholdet
- truer med at gå til politiet eller andre myndigheder
- råber om hjælp, banker på væggen til naboen
- truer med at fortælle familie, venner eller arbejdskolleger om volden
Søger hjælp hos
- familie og venner
- religiøse organisationer
- rådgivning og kvindekrisecenter
- politi og retssystem
- psykolog
- kommunens sagsbehandler
- kontakter Bydelsmødre eller ejendomsfunktionær
- egen læge
Fysisk selvforsvar
- forsvarer sig fysisk imod partnerens vold ved at slå, rive, sparke mm.
- drab af partneren
Forlader forholdet
- flytter væk eller kræver, at partneren flytter fra fælles bolig
- afslutter forholdet, vil skilles
- flytter ind på et kvindekrisecenter
Handlinger efter kvinden har forlader forholdet
- anmelder partneren for vold
- fortæller familiemedlemmer, naboer og andre om partnerens vold
- arbejder på at ændre lovgivning og holdninger til mænds vold til kvinder
- hjælper andre kvinder i samme situation
- står frem i medierne
Copyright Voldsforebyggelse i Praksis v/ Chris Poole
De skjulte modstandsformer har som formål at forhindre volden eller en eskalering af volden. Enten forsøger kvinden ikke at være til stede (tager fx ekstra arbejde), eller i mange tilfælde forsøger hun at deeskalere en voldssituation. Handlingen bliver udtrykt igennem nøje udvalgte strategier, også selvom den voldsudsatte kvindes værdighed er på spil:
”Jeg har altid sagt undskyld, efter han har slået mig, snakket hans sprog og forsøgt at aflede hans opmærksomhed … Og så har vi altid været sammen intimt efter”.
Eksemplet ovenover er et klart udtryk for den skjulte modstand og belyser hermed to iøjnefaldende pointer: 1. kvinden har forsøgt at aflede sin partners opmærksomhed ved at undskylde, også det man vil betegne som en deeskalering af volden. 2. Samleje, eller som nævnt i eksemplet intimiteten, er en måde at ”please” manden og dermed et forsøg på at undslippe yderligere vold.
De åbne modstandsformer er også et forsøg på at beskytte sig selv og eventuelle børn. Hun kæmper for retfærdighed og for sin værdighed. Hun ved med rette, at volden kan eskalere, og derfor overvejer hun meget nøje, hvordan hun vil interagere med ham.
”Det at jeg pustede min mave op, så han ikke kunne få mine bukser op, var det også modstand? Jamen, jeg har jo gjort en masse ting, som jo er modstand, så … Fx så lukkede jeg altid øjnene, når han slog mig, selvom han bad mig om at have dem åbne”.
I eksemplet ovenfor ses to elementer. Det ene er, at kvinden yder modstand uden selv at definere det som sådan i voldssituationer. Det andet element peger på kvindens iboende sæt spilleregler og implicitte forudsætninger for at navigere i sit eget liv ved ikke at holde øjnene åbne.
Søger hjælp: Nogle voldsudsatte kvinder vil på et givent tidspunkt anerkende betydningen af frihed, og fra en erkendelsesmæssig position vil hun konstruktivt søge professionel hjælp eller søge hjælp i sit netværk:
”Jeg er på krisecenter, fordi min eksmand ikke vil have vores barn (forud har der været en historik med fysisk vold), så tog jeg hjem til min mor. Hun foreslog, eller hendes socialrådgiver foreslog, at jeg bor på et krisecenter, så vi ringede rundt, og derfor kom jeg på krisecenter”.
Det at søge hjælp er også indikator for en transformation, som er en erkendelse af problemets omfang, og at hun ikke kan klare det alene. Der har i denne modstandsform været en del refleksioner undervejs i processen, og intet bliver foretaget uden overvejelse og vægtning af alternativer m.m.
At synliggøre kvinders svar på og håndtering af vold fra partneren er altafgørende, ikke blot for de kvinder, der har oplevet det, men for alle der får kendskab til deres oplevelser
Fysisk selvforsvar er og bliver manifestationen af et adfærdsskifte hos den voldsudsatte kvinde. Der er opsparet vrede, desperation og angst, som kan få hende til pludselig at reagere voldeligt.
Kvinden kan få en erkendelse af, at hendes grænse er nået ultimativt, og hun kræver sin værdighed tilbage: ”Han slog mig så hårdt på parkeringspladsen, han tog min hånd og min arm og begyndte at dreje og dreje, jeg kunne høre min knogle sige tik tik tik, jeg slog hårdt tilbage, jeg sparkede og vristede mig fri, fordi min lille datter var der”.
Modstandsformen er et udtryk for en reaktion på det undertrykkende magtforhold, hun har været en del af, og det er nemlig det, der indgår under modstandsformens imperativer, at udøve fysisk modstand.
I nogle tilfælde kan fysisk selvforsvar også resultere i drab på voldsudøver. Her er det vigtigt at slå fast, at tilfældene er få, og at det forekommer som en forsvarshandling.
“En stor del af de kvindelige gerningsmænd er kendt i sager, hvor de har været ofre for vold. Flere af dem har en historik, hvor de er blevet misbrugt som barn eller ung, der også gør, at de kan overreagere i visse situationer. Mange af sagerne har lidt karakter af selvforsvar, men enkelte af dem er velplanlagte. Og de slår oftest ihjel med en kniv, men kun et enkelt knivstik. Mænd har tendens til at stikke mange gange.”
– Søren Rye, vicepolitiinspektør hos Københavns Vestegns Politi
Forlader forholdet: Den voldsudsatte kvinde statuerer et eksempel overfor sin partner ved at forlade ham. Volden skal ikke være en begrænsning mere, snarere er det en exit. Igen er det en indiskutabel erkendelse af, at hun vil ud af volden. En erkendelse af nye måder at være til på, leve livet og gøre krav på sin eksistens:
”Jeg kom på krisecenter efter en voldsepisode, hvor jeg var blevet tæsket af min mand. Jeg tog først hjem til mine forældre. Der kom politiet og mente, at jeg ikke var i sikkerhed her, og anbefalede mig meget kraftigt at tage på krisecenter, så det gjorde jeg med min nyfødte søn”.
Selve beslutningen om at forlade voldsudøveren er centralt i denne modstandsform, og selvom ressourcerne kan være knappe, er forankringen af forandring igangsat. Dette eksempel er selvfølgelig ikke gældende for alle voldsudsatte kvinder, da processen er forskellig for alle. Kvinden indtager en ny position, hvor hun kan begynde at udfolde sig som det frie individ, hun længe har ønsket at være. Kvinden genfinder lidt efter lidt den værdighed, som længe har været undertrykt, og det skaber forandring.
Bearbejdningen kan give erkendelse og bidrage til at give kvinden en oplevelse af handlemuligheder og handlekraft
Handlinger efter forholdet: Frigørelsesprocessen, hvor den voldsudsatte kvinde endelig har fået modet til at forlade voldsudøveren, har sin begyndelse i denne modstandsform. Det har været en hård og opslidende proces. Der er blevet reflekteret, og den voldsudsatte kan endelig føle sig frigjort, genkende elementer af modstand gennem andre kvinders narrativer og italesætte sin egen modstand.
Kvinden kan efter en bearbejdningsproces vælge at bruge sin egen erfaring for at hjælpe andre voldsudsatte kvinder. Modstanden kan også vise sig ved, at kvinden fx bliver politisk aktiv og begiver sig ud i at ændre lovgivning mm. gennem aktivisme.
”Altså jeg vil sige, at selv den dag i dag arbejder jeg med mig selv. Jeg føler, at det er så naturligt at kunne se tilbage på, det her er jeg gået igennem, det er ikke noget, jeg skjuler, det er noget, enhver har kunnet gå igennem, derfor synes jeg ikke, det skal være tabu at snakke om.”
Handlemuligheder betyder alt
At synliggøre kvinders svar på og håndtering af vold fra partneren er altafgørende, ikke blot for de kvinder, der har oplevet det, men for alle der får kendskab til deres oplevelser. At skifte fra et ensidigt fokus på alt det, han har udsat hende for, til en erkendelse af alt det, hun selv har gjort for at begrænse volden og dens konsekvenser, kan for den voldsudsatte fremme en bearbejdning.
Bearbejdningen kan give erkendelse og bidrage til at give kvinden en oplevelse af handlemuligheder og handlekraft.
Det er også betydningsfuldt, at modstanden bliver bekræftet og anerkendt af netværket omkring den voldsudsatte. Det kan bidrage til, at den enkelte ikke kun kan bearbejde oplevelserne bedre, men også over tid slipper af med følelser af skyld og skam.
”Jeg tror, det jeg har lært ved at være på krisecenter, og det at jeg bliver ved med at tale om det konstant, og samtidig får at vide, at jeg har gjort og sagt, som jeg gjorde, for at passe på mig selv. Det har jeg stadig svært ved at acceptere, eller jeg tænker nogle gange, hvorfor gjorde jeg ikke mere, men det gjorde jeg. Jeg ved også, at jeg ikke vidste, hvad jeg var udsat for. Jeg var nødt til at gøre det, for ellers vil han blive sur og voldelig, og jeg var nødt til at passe på mig selv og mine børn. Men jeg har ikke helt accepteret det endnu, men jeg ved, det kommer en dag.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
