CORONAKRISE // FLYGTNINGE OG MIGRANTER – Den første globale undersøgelse af pandemiens effekt på 30.000 flygtninge og migranter i 170 lande viser, at disse mennesker er ramt særligt hårdt på den psykiske og fysiske sundhed. De i forvejen svære og ustabile forhold, som flygtninge og migranter lever under, er blevet endnu mere belastende med depression, angst og ensomhed samt et øget stof- og alkoholindtag som følge. Flygtninge og migranter har brug for øget adgang til information på flere sprog samt til sundhedsydelser, både fysiske og psykiske, siger Morten Skovdal fra Københavns Universitet, lektor og medkoordinator af rapporten, der samler undersøgelsens fund.
Coronakrisen har påvirket hele verden. Men en ny rapport fra World Health Organization (WHO) skrevet i samarbejde med forskere fra Københavns Universitet viser, at pandemien har haft særligt store konsekvenser for flygtninge og migranter.
Tre ud af fire flygtninge og migranter angiver, at COVID-19 har haft stor negativ indvirkning på deres liv. Det fremgår af en ny WHO-rapport, der udkom på International Migrants Day.
Rapporten, ApartTogether, som er iværksat af en gruppe europæiske forskningscentre og ledet og koordineret af forskere på Københavns Universitet og universitetet i Gent, viser, at den globale pandemi har ramt flygtninge og migranter uforholdsmæssigt hårdt.
”Det er tydeligt, at COVID-19-pandemien rammer i forvejen sårbare flygtninge og migranter særligt hårdt. Vores undersøgelse peger på, at krisen har påvirket flygtninge og migranter på en række områder, som hver især forvolder rigelig skade i sig selv.
Desværre forstærker de hver især hinanden og forværrer derfor levevilkårene for flygtninge og migranter på en måde, som vi kun lige er ved at få øjnene op for,” siger Morten Skovdal, som er medkoordinator på ApartTogether and lektor ved Institut for Folkesundhed på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
Selvom flygtninge og migranter står over for de samme sundhedsmæssige udfordringer som resten af befolkningen, har pandemien i mange tilfælde forværret deres uholdbare livs- og arbejdssituation
Rapporten, som er baseret på udtalelser fra 30.000 mennesker fra 170 forskellige lande, er den første undersøgelse af, hvordan COVID-19-pandemien har påvirket flygtninge og migranter verden over.
Krisen forværrer det allerede stærkt udfordrede psykiske helbred
De flygtninge og migranter, som deltog i undersøgelsen, angav, at deres psykiske helbred er forværret som følge af COVID-19-pandemien. Mindst 50 procent af de adspurgte gav udtryk for, at krisen har ført til øget depression, bekymringer, angst og ensomhed.
Derudover sagde hver fjerde, at denne forværring på af det psykiske helbred har ført til øget indtag af stoffer og alkohol.
”Vores analyse viser, at COVID-19-pandemien har ramt de mennesker, som allerede befinder sig i en uholdbar livssituation, hårdest. Særligt er forværringen af deres psykiske helbred bekymrende, når man tager i betragtning, hvor stort et psykisk pres disse mennesker i forvejen er under, og den begrænsede adgang til hjælp,” siger Morten Skovdal.
Frygt for udvisning afholder flygtninge med symptomer fra at søge lægehjælp
Ifølge rapporten er udokumenterede flygtninge og migranter, som bor på gaden eller i midlertidig indkvartering såsom flygtningelejre og asylcentre, særligt udsat. De er ofte særligt eksponeret for virus og ikke i stand til at beskytte sig selv, og de har sjældent glæde at offentlige sundhedsydelser.
Der er brug for initiativer, der kan give flygtninge og migranter øget adgang til information på flere sprog samt til sundhedsydelser, både fysiske og psykiske
Flygtninge og migranter er ligeledes mindre tilbøjelige til at søge lægehjælp, hvis de oplever symptomer på COVID-19 på grund af økonomiske forhold eller af frygt for at blive udvist. Samtidig er de mindre tilbøjelige til at følge myndighedernes retningslinjer.
”Deres levevilkår gør det meget vanskeligt eller endda umuligt for dem at følge retningslinjerne. 19 procent af de flygtninge og migranter, som bor i flygtningelejre, og 25 procent af dem, som bor på gaden eller i midlertidig indkvartering, angav, at de ikke er i stand til at holde afstand til andre mennesker,” siger Morten Skovdal.
Nødvendigt at forbedre levevilkårene for flygtninge – også under en pandemi
Med den nye rapport ønsker forskerne bag ApartTogether at give flygtninge og migranter en stemme og at forstå de udfordringer, denne gruppe af mennesker står over for. For det er vigtigt at forstå, hvordan flygtninge og migranter selv oplever og håndterer pandemien, hvis vi skal kunne gøre en inkluderende og holistisk indsats, forklarer Morten Skovdal.
Vi er nødt til at gøre noget for at forbedre livsvilkårene for de meste sårbare
“Vores analyse viser, at selvom flygtninge og migranter står over for de samme sundhedsmæssige udfordringer som resten af befolkningen, har pandemien i mange tilfælde forværret deres uholdbare livs- og arbejdssituation,” siger han.
Morten Skovdal fremhæver, at resultaterne af undersøgelsen understreger nødvendigheden og vigtigheden af at inkludere flygtninge og migranter i politiske initiativer til at bekæmpe COVID-19. “Der er brug for initiativer, der kan give flygtninge og migranter øget adgang til information på flere sprog samt til sundhedsydelser, både fysiske og psykiske. Vi er nødt til at gøre noget for at forbedre livsvilkårene for de meste sårbare og blive ved med at hjælpe dem – også under en pandemi.”
Denne artikel er en redigeret version af originalen fra Københavns Universitet, som er en af POV’s samarbejdspartnere. Originalen findes her.
LÆS MERE I POV OM MIGRANTER HER
Topillustration: Mustafa Abusalah, Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
