Forældre til børn med særlige behov går ofte ned med stress – men det taler vi ikke om

af i Børn & unge/Civilsamfund

STRESS // KOMMENTAR – Hvordan ville virkeligheden se ud, hvis vi begyndte at have mere fokus på forældre til børn med særlige behov og deres stressniveau, spørger Charlotte Juul Westh. Hun påpeger, at forældre til børn med særlige behov ofte er pressede og har brug for nogle stress- og kommunikationsværktøjer, der kan bryde den negative spiral og udløse en dominoeffekt, som giver værdi til forældrene, barnet, offentlige instanser og forældrenes arbejdsplads.

Jeg er stresscoach og har de sidste 8 år udelukkende beskæftiget mig med stressramte borgere i kommuner og stressramte medarbejdere i virksomheder, og jeg har i dag over 10.000 coachingtimer bag mig.

På baggrund af min solide erfaring har jeg lavet en analyse over årsager til stress.
Mere end 35 pct. af de stressramte, som jeg har haft i forløb, er forældre til børn med særlige behov. En ny undersøgelse, som magasinet Skolebørn har lavet, viser at over 50% af de adspurgte (1175 forældre til børn med særlige behov) oplever, at samarbejdet med skolen og kommunen har haft en negativ indflydelse på deres familieliv og psykiske overskud.

Forældre ender med at blive så pressede, at deres ressourcer slipper op

Forudsætningerne for ikke at gå ned med stress er, at vi sover godt og spiser sundt. At vi dyrker motion og allervigtigst, at vi opfylder egne ønsker og behov. Det er især det sidste, der er årsagen til, at forældre til børn med særlige behov og psykiske lidelser er i en konstant stresstilstand, fordi de ikke får den hjælp, som de har brug for. Til sidst slipper deres ressourcer op.

Kampen om at få den hjælp fra det offentlige, som deres barn har brug for, er en opslidende proces, da kerneopgaven i det offentlige er at løse opgaven indenfor en given økonomisk ramme. Derfor får forældrene langtfra altid opfyldt deres behov for hjælp til at få en god hverdag, hvor hele familien trives.

Vi har alle ansvaret for at gøre en indsats over for de familier, der har særlige behov i den ene eller anden sammenhæng. De har ikke bevidst selv sat sig i denne situation, og de vil allerhelst selv klare hverdagens udfordringer, hvis de får den hjælp, de har brug for

En families ressourcer er altafgørende for, hvordan mor, far og barn håndterer svære situationer og kommunikerer hensigtsmæssigt. Et højt stressniveau har en meget negativ virkning på deres dagligdag. Forældrenes kommunikation med barnet bliver løsningsorienteret og uden mening eller værdi. Samarbejdet mellem forældrene bliver slidt op, og til tider er en skilsmisse uundgåelig. Kommunikationen med de offentlige instanser bliver mangelfuld og anstrengt. Situationen er for nogle ikke bare midlertidig, men udvikler sig til at være en permanent tilstand, som de skal lære at tackle.

Det kommer egentligt ikke bag på mig, når jeg tænker over, hvor megen smerte, frustration og ekstra arbejde, der er forbundet med et barn, som ikke er i balance og som mistrives. Vejen fra erkendelse til handling er lang og tager hårdt på familien, og det kan tage lang tid for systemet at udrede barnet og stille den nødvendige hjælp til rådighed. Når jeg taler med disse forældre, hører jeg ofte udtalelser som:

”De hører ikke, hvad jeg siger.”

”Der er ikke nogen, der taler sammen i kommunerne, og jeg skal tit starte forfra.”

”Jeg venter flere måneder på en tilbagemelding.”

”At jeg har et barn med særlige behov, er ikke min arbejdsplads’ problem.”

Forebyggende stress- og kommunikationsværktøjer til forældre til børn med særlige behov skaber domino-effekt 

Når vi er i balance, trives vi. Vi har overskud, vi bliver nærværende og lyttende. Vi har overskud til at sætte os ind i andres behov, og vi er gode til at identificere egne behov og kommunikere disse. Vores kropssprog og verbale færdigheder styrkes, og vi udviser imødekommenhed.

Vi har overvejende positive tanker og følelser, og vores optimisme er høj. Med andre ord, vi er sunde og raske og har nogle gode og opbyggende adfærdsstrategier.

I hjemmet opstår der færre konflikter med barnet, da vi ikke er løsningsorienterede, men har overskud til at lægge en kærlig hånd på barnets skulder, observere og have et hensigtsmæssigt toneleje og kommunikere i øjenhøjde. Barnet bliver mindre stresset og det bevirker, at barnet får mere overskud og føler sig forstået og set og dermed ikke lukker af.

Barnet får lettere ved at kunne rumme skolegang, venner og sociale aktiviteter, da stress påvirker psykiske lidelser i negativ retning. Barnet får færre konflikter, og det hjælper forældrenes dagligdag, så de ikke hele tiden skal stå til regnskab overfor lærere og elevernes forældre på grund af slagsmål, “næsvished” m.m. Endvidere hjælper det lærerne, så de kan have fokus på deres kerneopgave nemlig at undervise børnene i klasselokalet. Det hjælper lærerne til at opleve mening og værdi med deres arbejde, og dermed minimere deres stress. Evigt tilbagevendende konflikter er nemlig med til, at lærerne lige fra morgenstunden går i beredskab ”fight, freeze og fly”, der udløser stresshormoner i kroppen og ofte er årsag til sygemeldinger.

Hvis det offentlige ikke kan afhjælpe problemet hurtigt nok, så er det i alles interesse og pligt, at de udsatte familier får nogle redskaber til at kunne håndtere deres hverdag, så de ikke kommer til at bukke under for det store pres, det er, når man ikke har medindflydelse eller kan handle på eget initiativ

Når vi er i balance, bliver dialogen mellem forældre og det offentlige system mere positiv. Forældrene minimerer deres frustration og opgivende adfærd, men får en mere imødekommende tilgang til systemet. De kommunikerer klart og tydeligt, hvad de har brug for, og hvem der skal hjælpe dem. Det er med til, at bl.a. lærere, sagsbehandlere og socialrådgivere får en mere positiv tilgang til forældrene, og muligheden for at gøre en god indsats øges. Også de offentlige instanser vil opleve øget arbejdsglæde, da deres kerneopgave bliver mere lystbetonet. Dette minimerer også chancerne for en mulig stresssituation.

På arbejdspladsen omhandler dialogen ikke kun arbejdsmæssige faktorer, men også privatlivet bliver belyst og kommer i betragtning, hvis nødvendigt. I mange virksomheder bliver der etableret særlige ordninger, når forældre skal til diverse møder i det offentlige, som altid foregår i arbejdstiden. Nogle går ned i tid, nogle har hjemmearbejdsdage, andre bliver sat på mindre krævende arbejdsopgaver for en tid. Den åbne dialog er med til, at forælderen ikke oplever skyld, skam og dårlig samvittighed, men har en klar aftale om vilkårene, der også er med til, at det er lettere at sige fra og til at minimere evt. konfliktskyhed.

Virksomheden får en medarbejder, der trives og får større mulighed for at balancere mellem arbejdsliv og privatliv, og dermed øges produktiviteten og effektiviteten i virksomheden. Og vi skal ikke glemme, at stress smitter bl.a. på grund af manglende kommunikation.

Hvem har ansvaret?

Vi har alle ansvaret for at gøre en indsats over for de familier, der har særlige behov i den ene eller anden sammenhæng. De har ikke bevidst selv sat sig i denne situation, og de vil allerhelst selv klare hverdagens udfordringer, hvis de får den hjælp, de har brug for. Hvis det offentlige ikke kan afhjælpe problemet hurtigt nok, så er det i alles interesse og pligt, at de udsatte familier får nogle redskaber til at kunne håndtere deres hverdag, så de ikke kommer til at bukke under for det store pres, det er, når man ikke har medindflydelse eller kan handle på eget initiativ.


Foto: Jordan WhittUnsplash

Jeg kommer fra detail- og reklamebranchen, hvor jeg har arbejdet med markedsføring og kommunikation i over 15 år. Jeg har bl.a. været med til 2 virksomheds-fusioner og 3 virksomhedsopstarter og har erfaret udfordringerne ved betydelige forandringsprocesser, opbygning af virksomhedskulturer, organisationsudvikling og implementering af forretningsprocesser og arbejdsgange.

Mine arbejdsmetoder tager udgangspunkt i den kognitive psykologi, der er den mest effektfulde og evidensbaserede psykologi overfor psykiske lidelser. Denne kombinerer jeg med den positive psykologi, nogle stærke og gennemprøvede kommunikationsværktøjer og en solid menneskelig erfaring på godt og ondt.

Jeg arbejder med forebyggelse af stress, stresshåndtering, tilbagevenden til jobbet, arbejdstrivsel, motivation og opbygning af robusthed. Jeg arbejder desuden med sygemeldte borgere i kommuner og virksomheder samt privatpersoner, der er ramt af stress, depression, angst og kritisk sygdom. Jeg er kendt for min store indlevelsesevne, empati og kampgejst. Jeg har selv oplevet ”bagsiden af medaljen”, da jeg gik ned med stress i 2003. Også kritisk sygdom har jeg haft inde på livet, da jeg fik konstateret brystkræft i en alder af 41 år i 2011.

Mit ordsprog er: “din vigtigste opgave her i livet er at holde dig sund og rask”. Du har selv det fulde ansvar for, at dit liv får retning, mening og værdi, så du ikke ender i grøften med autopilot.

Seneste artikler om Børn & unge