SUNDHED // EU – Pludselig er sundhedspolitik rykket højt op på EUs dagorden. Indtil nu har det ellers været et område, hvor EUs kompetence har været særdeles begrænset. Det skyldes ikke mindst, at en stor del af unionens medlemslande har fastholdt, at sundhed er et nationalt (eller regionalt anliggende), som EU bedes holde fingrene fra. “Men der har Ursula von der Leyen placeret sig taktisk klogt, og hun har på medlemslandenes vegne allerede undertegnet store kontrakter med vaccinefabrikanter… Dermed har man undgået en kamp mellem medlemslandene om at sikre sig de bedste deals,” skriver Hans Martens.
Kriser gør mange ting ved folk, og COVID-19 pandemien viste tydeligt, at EU-landene stod svagt hver for sig, og at evnen til at gøre noget sammen mod pandemien ikke var særlig godt forberedt.
EU har beskæftiget sig med nogle dele sundhedspolitik gennem årene, og med hver ændring af EU-traktaten er området gradvist blevet udvidet, men når man ser bort fra den del, der har med Det Indre Marked at gøre (fri bevægelighed for lægemidler og for medicinsk udstyr) har kompetencen været begrænset og specielt rettet mod trusler, der har et globalt perspektiv og som kan udvikle sig på tværs af grænserne.
Nu er der pludseligt afsat mere end 5 milliarder euro til sundhedspolitik i det nye langtidsbudget for EU
Men selv på de områder har der været begrænset aktivitet – ikke mindst på grund af manglende opbakning fra medlemslandene – eller i hvert fald en god del af dem.
Flere penge til sundhedspolitik
Nu er der pludseligt afsat mere end 5 milliarder euro til sundhedspolitik i det nye langtidsbudget for EU (for syvårsperioden der starter i 2021) mod omkring 400 millioner euro i den foregående syvårs budgetperiode. Hvor pengene skal bruges præcist, vil vise sig, men en stor del af midlerne vil blive brugt på at oprette fælles lagre af lægemidler, vacciner, og – ikke mindst – udstyr som respiratorer og værnemidler.
Endvidere vil der blive oprettet enheder med sundhedspersonale, som kan sættes ind, hvor pandemier rammer hårdest. Men der bliver også budgetpenge til andre ting, for eksempel en forsigtig og gradvis tilgang til at hjælpe EU-landene til at skabe mere robuste sundhedssystemer ved at lære fra hinandens best practices.
en del af pengene er allerede disponeret, fordi resolut handling fra Europa-Kommissionen og ikke mindst dens chef, Ursula von der Leyen, har placeret EU helt i front, når det gælder indkøb af de kommende COVID-19-vacciner
Der bliver tilmed oprettet et meget tiltrængt europæisk Data Space på sundhedsområdet, som vil muliggøre samarbejde om digitale løsninger, herunder til opsporing af smittekilder, men også f.eks. til at udveksle data, som kan give indikationer om sygdomme, deres årsager og resultater med at helbrede dem.
Men en del af pengene er allerede disponeret, fordi resolut handling fra Europa-Kommissionen og ikke mindst dens chef, Ursula Von der Leyen, har placeret EU helt i front, når det gælder indkøb af de kommende COVID-19-vacciner.
Der har ikke været tvivl om, at nye vacciner skal godkendes på EU-plan – gennem Det Europæiske Lægemiddelagentur – og ikke i hvert land for sig, og når godkendelserne er givet der, er der også åbnet for salg overalt i EUs Indre Marked.
EU tog teten på vaccineområdet og undgik kamp mellem medlemslande
Det har ikke nødvendigvis betydet, at EU skulle stå for forhandlingerne om indkøb af vaccinerne, men der har Von der Leyen placeret sig taktisk klogt, og hun har på medlemslandenes vegne allerede undertegnet store kontrakter med vaccinefabrikanter, herunder Pfizer-Biontech, Curevac, Moderna og en række andre producenter, som alt i alt skulle sikre, at EU kan få over 1 milliard doser leveret, når ellers vaccinerne er klar og godkendt.
I sidste uge forudsagde Von der Leyen, at de første doser kunne være klar i midten af december. Om det kommer til at ske, får vi se, men under alle omstændigheder har EU og specielt Kommissionen taget teten på vaccineområdet og det med stor opbakning af både Europa-Parlamentet og medlemslandene.
Alle venter spændt på en effektiv vaccine med få eller ingen bivirkninger… så hvis de nye vacciner kan leve op til de krav, så har EU placeret sig meget positivt i befolkningernes bevidsthed, og har dermed kunne overbevise vældig mange om værdien for Europa af at kunne løfte i flok
Dermed har man undgået en kamp mellem medlemslandene om at sikre sig de bedste deals (i Trump-stil) og har kunnet glæde sig over at få bedre deals, fordi forhandlingerne er indgået på vegne af næsten en halv milliard mennesker. Det ser desuden ud til, at EU også vil afsætte en del af doserne til svage udviklingslande, men det bliver nok ikke i første række.
Fordelingen af vaccine-doserne skal ske efter befolkningstal, så det er ret ligetil. Samtidig har Kommissionen allerede i oktober opfordret medlemslandene til at sørge for at lave nationale fordelingsplaner, og det har de fleste gjort, men nogle – herunder Danmark – mangler endnu at gøre det. Så her bliver det altså også et spørgsmål om, hvilke beslutninger de nationale regeringer og sundhedsvæsener vil træffe – uden EU indblanding.
EU som Europas redning fra pandemien
Det lå ikke nødvendigvis i kortene, at Kommissionen skulle have en så stor kompetence, som udviklingen har tildelt den. I stedet kunne man have haft et kompliceret ”slagsmål” om, hvem der skulle stå for indkøbene, hvor meget og hvilke medlemslande, der skulle være involveret.
Det er man nu blevet helt fri for, og med et snuptag har EU fået en situation der – hvis ellers resten går glat – kan placere EU som Europas redning fra pandemien, og dermed sikre sig en plads, som ikke alene kan sikre en bred vaccination af Europas befolkninger, men også bane vejen for at EU kan komme til at stå i spidsen for andre sundhedsinitiativer.
Demonstrationseffekten kan næsten ikke overvurderes.
Samtidig betyder et effektivt vaccinationsprogram også en hurtigere tilbagevenden til mere normale tilstande i de europæiske samfund, og den økonomiske effekt af det er også svær at overvurdere. At man får rejser over grænserne i gang. At man får turismeindustrien i gang, osv., vil give ikke mindst de sydeuropæiske lande et gevaldigt økonomisk spark bagi.
Europæere tilfredse med EUs corona-håndtering
Europa-Kommissionen ser faktisk også ud til at have et stærkt folkeligt mandat bag sig. En opinionsundersøgelse fra PEW Research Centre, der blev offentliggjort for nyligt, viser, at i gennemsnit mente 61% af europæerne, at EU har gjort et godt stykke arbejde i forhold til COVID-19. I Storbritannien (der nu er udenfor EU) var der endnu flere – nemlig 64% – der følte, at EUs indsats var rigtig god. Tyskland havde den højeste tilslutning til spørgsmålet om EUs rolle, nemlig 68%, men stemningen var også rigtig god i forhold til EU i Danmark med 66%.
Alle venter spændt på en effektiv vaccine med få eller ingen bivirkninger, og folk kan næsten ikke vente med at komme tilbage til en mere normal tilværelse, så hvis de nye vacciner kan leve op til de krav, så har EU placeret sig meget positivt i befolkningernes bevidsthed, og har dermed kunne overbevise vældig mange om værdien for Europa af at kunne løfte i flok.
Hvis det sker, kan der åbnes for mange nye løsninger på EU-plan i de kommende år, og det gælder ikke kun på sundhedsområdet, men også på det industripolitiske, det forsvarsmæssige og mange andre områder. Risikoen er på den anden side, at der går koks i fordeling og distribution – for ikke at nævne anti-vaccine-aktivisterne, så nu er det op til medlemslandene at træde til og sørge for at have ordentlige planer, der kan sikre, at alt går glat.
LÆS FLERE ARTIKLER AF HANS MARTENS HER
Topfoto: European Commission, 2020.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her