Plastikbølgen bruser i Europa

af i EU/Grønt/KLIMAKRISE/Politik & Samfund

REPORTAGE // PLASTIK – EU synes endelig at have fået øjnene op for de ødelæggende konsekvenser, vores brug af engangsplastik har for verdenshavenes økosystemer og vores egen sundhed. Men de hårde kampe ligger stadig foran os, skriver Liv Østerstrand Rasmussen fra EU’s hovedstad.

BRUXELLES – Verdenshavenes plastikaffald skvulper bag murene i det institutionelle Bruxelles. Skærme i både Berlaymont og parlamentsbygningen i Leopoldkvarteret viser videoer af, hvordan uoverskuelige mængder plastikaffald forurener oceanerne, og på Europa-Kommissionens og Europa-Parlamentets respektive Instagram-profiler bliver både sjove tegninger, alvorlige videoer og søde skildpadder brugt som illustrationer til budskabet om, at EU har sat sig for at bekæmpe et af de mest omfattende udfordringer:

Plastikforurening.

View this post on Instagram

This afternoon, the EU 🇪🇺 has taken another step forward showing its leading global 🌍role in the fight against #plasticpollution 🌊 . The @europeancommission has asked the European Chemicals Agency (ECHA) to assess the health and environmental impacts of #microplastics as part of the EU Plastics Strategy – the first Strategy in the world to #beatplasticpollution. Microplastics are tiny fragments of plastic below 5mm in size that do not desolve in soil or water. In total, it is estimated that between 75.000 and 300.000 tonnes of microplastics are released into the environment each year in the EU 😟 . This is why we see this as a serious issue and we welcome ECHA’s opinion on restricting those microplastics intentionally added to products such as in the cosmetic industry, but also in the agriculture the construction sectors. . You can find more info about our EU #PlasticsStrategy and today’s news by following the link 🔗 in our bio! The stunning photo is courtesy of The Plastic Ocean. . #europeanunion #europeancommission #oneworld #sdgs #plasticfree #plastic #plastik #plastikfrei #plasticos #plasticocean #oceanlovers #ourocean #ourplanet #plasticfreeoceans #naturelovers #ourfuture #ourplanetdaily #greenbloggers #thisistheeu #noplanetb #loves_earth

A post shared by OurPlanet_EU (@ourplanet_eu) on

På verdensplan udgør forureningen et voksende problem. Ifølge tal fra EU og FN ender mellem fem og 13 millioner tons plastikaffald i verdenshavene hvert år, og ifølge World Economic Forum bliver 90 procent af det affald udledt fra kun 10 floder, hvoraf otte er i Asien.

Problemet har været stigende i årtier, men på kort tid er de forurenede have blevet centrum for ny politisk og folkelig bevågenhed, som er vakt blandet andet gennem en række opsigtsvækkende billeder som det plastikpose-isbjerg, National Geographic havde på forsiden af deres juni-udgave sidste år, og den lille uskyldigt udseende søhest, der klamrede sig til en lyserød vatpind.

Det største enkeltproblem er ikke den geografiske oprindelse. Det er den voksende tankeløse efterspørgsel på engangsplastik. Hvorfor skal frokosten komme fra en engangsbeholder? Når du drikker vand, har du så virkelig brug for en flaske, du bare smider væk? – Karmenu Vella

Udover at havfugle og dyr, der lever i havet, kan dø af at spise eller blive viklet ind i plastikaffald, er de små stykker plastik på mindre end fem millimeter, mikroplast, fundet i flere fødevareprodukter. Senest kunne et forskningsprojekt, foretaget på Det Medicinske Universitet i Wien, sidste år afsløre, at man nu også har fundet mikroplast i menneskelig afføring, mens forskning i konsekvenserne af mikroplast i dyr, mennesker og fødevarer stadig er på et tidligt stadie.

Ikke desto mindre har flere politikere og forskere råbt vagt i gevær, mens virksomheder har fået et øget fokus på deres forbrug af plastik, som da Carlsberg i efteråret meddelte, at de ville droppe plastikindpakningen af deres dåseøl i sixpacks.

Aukens kamp mod plastikforurening

Fra et hjørnekontor med gråt gulvtæppe og hvide vægge med parlamentsbygningen arbejder en politiker, som har været bekymret over den stigende plastikforurening længe før, BBC med Den blå planet II viste hjerteskærende optagelser af plastikforureningens omfang.

”At opmærksomheden på plastikforurening generelt er blevet så vakt, og det synes jeg, den er, har været fantastisk”, siger Margrete Auken (SF), da POV møder politikeren på hendes kontor i Bruxelles.

Margrete Auken stod i 2014 bag et forslag om at nedbringe forbruget af de såkaldte letvægtsplastikposer, man finder ved kassen i supermarkeder, med mere end 80 milliarder på 10 år.

Margrete Auken (SF) har siden 2004 været medlem af Europa-parlamentet. Foto: Flickr

Dengang oplevede hun stor modstand fra Kommissionen, men ikke desto mindre blev det, hun kalder sin plastikposelov, vedtaget i foråret 2015, og siden har både Kommissionen og resten af verden rykket sig på plastikdagsordenen.

Fra begyndelsen af 2018 tog EU nye skridt for at bekæmpe plastikforurening, da Europa-Kommissionen vedtog det, der blev kaldt den første europæiske plaststrategi nogensinde som led i en omstilling til en mere cirkulær økonomi. I maj blev et nyt direktiv for en egentlig europæisk cirkulær økonomi vedtaget, og i oktober bakkede Europa-Parlamentet op om et forbud mod en række engangsplastprodukter, blandt andet engangsbestik, engangsplasttallerkner, plastsugerør og vatpinde lavet af plastik.

Selvom forbuddet kun gælder en række produkter, hvor der allerede findes et plastfrit alternativ, er det et forsøg på at gøre op med den køb-og-smid-væk-kultur, der betyder, at forbruget af plastik og især engangsplastprodukter stiger hvert år.

Omsonst oprydningsarbejde

På den anden side af Jorden har den 24-årige britiske dykker- og økoinstruktør Josh Stephenson oplevet det, skærmene i Bruxelles viser, tæt på. Særlig husker han, hvordan hans hjerte sank i brystet ved gensynet med en lille, ubeboet indonesisk ø, som de lokale kaldte snake island.

Få uger forinden havde Josh Stephenson ryddet stranden for plastikaffald sammen med en gruppe skolebørn, og nu var den igen dækket af engangskopper, engangsplastikflasker og plastikposer så langt øjet rakte.

”Intet af det affald kommer fra øen, for der bor ingen mennesker, men nu er øen dækket af affald, som nu er akkumuleret på det, der ville have været et af de smukkeste steder på jorden”, siger Josh Stephenson, der i tre år boede og arbejdede i Asien, hvor han blandt andet var plastikambassadør for et dykkercenter.

Ifølge kommissæren har Kinas importstop skabt store muligheder i Europa, der vil have en afgørende betydning, og at det nu er et tidspunkt for investorer at få den helt store tegnedreng frem

Den slags oplevelser fik arbejdet til at føles nyttesløst, at problemets omfang gjorde, at man ligeså godt kunne give op på forhånd. Men han oplevede også, hvordan vigtigheden af korrekt håndtering af plastik voksede i folks bevidsthed:

”Jeg har i løbet af et par år set enorme forandringer. Alene når det kommer til opmærksomhed, har sociale medier gjort meget, og Den blå planet (Tv-serie på BBC, red.) har med et enormt seertal skabt en bølge af forandring. Da jeg først kom til Asien, var jeg ikke opmærksom på de her problemer, og jeg blev det kun, fordi jeg var i et dykkerfællesskab, mens jeg nu oplever, at folk har hørt om plastikforurening i havene, uanset hvem det er. Min eneste anke er, at opmærksomhed alene ikke gør en forskel”, siger Josh Stephenson.

Oxo-plast snyder

En engangsvandflaske på skrivebordet og en anden på gulvtæppet i Aukens kontor vidner om, at det selv med de bedste intentioner kan være svært at gå helt uden om den udskældte plastik. Men foran politikeren står en genbrugelig grøn drikkedunk, der for tiden er læk. Det er den, der er fremtiden, må det forstås – det kræver bare tid, tilvænning og måske en udskiftning.

I dag har Margrete Auken kastet sig over oxo-plast, der også bliver brugt til plastikposer og i mange lande bliver markedsført som bionedbrydeligt, hvilket er en forkert varebetegnelse. I stedet bliver de tynde, uskyldigt udseende poser til mikroplast, når de smides i naturen til stor skade for både natur, dyr og mennesker.

”Oxo-plast var vi lige ved at få forbudt i min plastiklov tilbage i 2014. Grunden til, at vi ikke gjorde det, og kun sagde, det skulle undersøges nærmere, var, at opmærksomheden på plastikforurening dengang stadig ikke var en folkesag”, siger hun og tilføjer, at et nyt forslag skal sikre, at oxo-plast bliver helt udfaset inden 2020.

Jeg føler, vi kun lige er begyndt. Selvom jeg har arbejdet med det her i mange år efterhånden, har det først nu fået en bevågenhed, der batter noget – også på det poliske.” – Anne Aittomaki

Det betyder ikke, at problemet er løst. Hvert år generer EU-landene 25,8 millioner tons plastikaffald, og mindre end 30 procent bliver samlet til genanvendelse. Et af de helt store problemer er, at engangsplastikprodukternes slet ikke er lavet til at blive genanvendt. Ligesom det er tilfældet med oxo-plast, kan produkterne ikke indgå i en cirkulær økonomi af den simple grund, at materialet ikke har den rette kvalitet og renhed. Der noget fundamentalt galt med produkterne – i hvert fald hvis man spørger den danske miljøorganisation Plastic Change.

”Den type plastik, der hører til i den cirkulære økonomi, er ikke den samme som den, der er er kommet forbud mod. Den film, der er om en mango, kommer aldrig til at indgå i en cirkulær økonomi.

Men hvis du spørger plastindustrien, vil de have en anden definition af en cirkulær økonomi og mene, at hvis produktet kan blive til noget andet, for eksempel energi eller varme, så er det en ny ressource og derfor et led i en cirkulær økonomi”, siger Anne Aittomaki, der er chef for udvikling og partnerskaber i Plastic Change, der arbejder internationalt for at skabe opmærksomhed på plastikforurening i havene.

Netop derfor findes løsningen ikke kun i den cirkulære økonomi, hvis havenes skal reddes fra plastikaffald. Forbrugere verden over sidder med nøglen til at vende en udvikling, og ændringer i folks forbrugsmønstre er et væsentligt skridt på vejen til at vende udviklingen.

”Der sker rigtig meget på forbrugersiden, og man har som forbruger mange muligheder for at gøre noget. Jeg ser det som en bølge, hvor man kan lave indsatser gennem hele processen for at hindre eller reducere et udslip, og her spiller forbrugerne også en rolle”, siger Anne Aittomaki.

Ingen kære mor

De europæiske forbrugeres plastikaffald, der ender som store supper mikroplast i oceanerne eller som skrald på strandene, udgør en lille del af et enormt globalt problem. Til gengæld bliver cirka halvdelen af EU’s plastikaffald eksporteret til asiatiske lande, hvor håndteringen er omgærdet af stor uvished.

Hele 85 procent af det eksporterede affald blev indtil for nylig sendt til Kina, som sidste år satte foden ned og vedtog et forbud mod at importere nogle typer plastaffald, men konsekvenserne af beslutningen er endnu ikke kendt af kommissionen, da det tager tid at undersøge. I en mail skriver kommissær for maritime anliggender og fiskeri, maltesiske Karmenu Vella, at han ikke ser det som en mulighed at omdirigere affaldet til ulande, der ikke har den rette infrastruktur.

Ifølge Plastic Change bliver meget af det affald, Kina før var aftager til, nu sendt til andre asiatiske lande, der netop har svært ved at håndtere de store mængder, de importerer.

”I løbet af 2018 var der meget, der kom til Vietnam og Taiwan, der hurtigt fandt ud af, at man ikke kunne håndtere de store mængder, og derfor har nedlagt nogle ret strenge forbud for specifikke produkter. Derfor ryger det meste nu til Malaysia, som nu også har sagt, at man inden for tre år vil indføre et stop. Det er ikke steder, der nødvendigvis har faciliteterne til at håndtere affaldet, og det kan i stedet ende på åbne lossepladser, hvor det bliver brændt af”, siger Anne Aittomaki.

Selvom vestens to-go-kultur stadig vokser og i højere og højere grad spreder sig til resten af verden, er det stadig forbrugerne i de vestlige lande, der tegner sig for den største mængde plastaffald per borger

Kommissæren mener ikke, at affaldets geografiske oprindelse er det væsentligste. I stedet mener han, at det, der er behov for, er en anden tilgang til vores forbrug af plastik på globalt plan.

”Det største enkeltproblem er ikke den geografiske oprindelse. Det er den voksende tankeløse efterspørgsel på engangsplastik. Hvorfor skal frokosten komme fra en engangsbeholder? Når du drikker vand, har du så virkelig brug for en flaske, du bare smider væk? Vil du virkelig have vatpinde, som du bruger i få sekunder, men som det kan tage hundredvis af år at gå i opløsning?”, spørger Karmenu Vella retorisk.

Tilgangen til de problemer, der kun kan løses uden for EU, er først og fremmest at gå forrest og være det eksempel, som resten af verden ønsker at følge. Derudover støtter EU globale partnere og sætter emnet på dagsordenen i internationale fora som FN, G7 og G20. Margrete Auken mener ikke, at EU skal forsøge at tvinge andre lande til at gøre som i Europa, men i stedet vise, at forbud kan fungere.

”Forbilledet er tanken, vi er trods alt en stor økonomi. Der er en masse af de her engangsting, vi vil forbyde nu, der kan løses ved den gamle, velafprøvede teknologi, vi kalder opvask”, siger hun.

Selvom vestens to-go-kultur stadig vokser og i højere og højere grad spreder sig til resten af verden, er det stadig forbrugerne i de vestlige lande, der tegner sig for den største mængde plastaffald per borger.

”Man peger altid på, at problemet er i Asien, men de generer meget mindre affald, end vi gør i Danmark. Til gengæld modtager de stadig vores eksporterede affald, fordi der er nogen, der kan tjene penge på det”, siger Anne Aittomaki fra Plastic Change.

Lige meget hvor meget forbrugerne gør, kommer vi ikke uden om, at vi ikke får løst det her problem uden politisk regulering.”               – Anne Aittomaki

Ifølge kommissæren har Kinas importstop skabt store muligheder i Europa, der vil have en afgørende betydning, og at det nu er et tidspunkt for investorer at få den helt store tegnedreng frem.

”Jeg kan ikke rigtig komme med spekulationer om, hvordan tingene kommer til at se ud i fremtiden, men jeg kan sige, at hele verden har forpligtet sig Verdensmålene og Verdensmål nummer 12, der betyder en væsentlig reduktion af affaldsgenereringen gennem forebyggelse, reduktion og genanvendelse”.

Selvom fremskrivningerne for verdens forbrug af engangsplastikprodukter og enorme plastiksupper i verdenshavene kan få opgaven til at føles uoverskuelig, er både Margrete Auken, Anne Aittomaki og Josh Stephenson optimistiske, om ikke andet fordi de er nødt til at være det.

”Jeg føler, vi kun lige er begyndt. Selvom jeg har arbejdet med det her i mange år efterhånden, har det først nu fået en bevågenhed, der batter noget – også på det poliske. Lige meget hvor meget forbrugerne gør, kommer vi ikke uden om, at vi ikke får løst det her problem uden politisk regulering”, siger Anne Aittomaki og fortsætter:

”De hårde kampe ligger stadig foran os.”

View this post on Instagram

Hello Instagram community! We are launching our Instagram account today and we couldn't be more thrilled! The reason? We want to connect with more of you and inform you about the work we do to protect our #environment 🌱 and fight #climatechange 🌍🍃. We hope to inspire you with our take on #climateaction 💪 and #sustainable living to help save our planet – one smart choice at a time 😉 We are starting out at a very important moment: #COP24 – this year’s global climate summit in 📍Katowice, Poland 🇲🇨- starts on Sunday 2 December. What is #COP24 all about? The world’s governments, climate change experts and stakeholders are meeting to discuss how to step up global #climateaction for the years ahead. We will be there to give you a sneak peak of the venue and the exciting events that will take place every day. Stay tuned and 👉 follow our stories! #COP24 #climate #climatechange #united4climate #EU2050 #ClimateNeutralEU #sustainable #environment #SingleUsePlastics #PlasticsStrategy #ReadyToChange #BeatPlasticPollution #PlasticFree #OurOcean #blueplanet #innovation #investEU #investment #SustainableFinanceEU #greenfinance #circulareconomy #ecolabel #ecofriendly #gogreen #recycling #smartshopping #loveourplanet

A post shared by OurPlanet_EU (@ourplanet_eu) on


Topfoto: Wikimedia Commons 

Liv Østerstrand Rasmussen er journaliststuderende ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og HU University of Applied Sciences Utrecht, hvor hun er i gang med udvekslingsprogrammet Europe in the World. Hun er tidligere praktikant på Fyens Stiftstidende.

Seneste artikler om EU