KINA // ANALYSE – Det kan ’med rimelighed konkluderes’, at uighurer, kasakhere og andre etniske mindretal i Kinas nordvestligste region, Xinjiang, sættes til tvangsarbejde. Sine steder kan der desuden være tale om forbrydelser mod menneskeheden i form af slaveri. Det fremgår af en rapport, som FN’s særlige rapportør om moderne slaveri, Tomoya Obokata, netop har afleveret til FN’s Generalforsamling.
Oplysningerne er hverken nye eller overraskende, men dog er det vigtigt, at overgrebene, som er gengivet af mange og meget forskellige kilder, nu er samlet af FN som dokumentation. Afsnittet om Kina i den 20 sider lange rapport er ganske kort, til gengæld fylder noterne med kildehenvisningerne med dokumentation mere end dobbelt så meget som selve teksten.
Obokata har gennemgået mængder af vidnesbyrd, undersøgelser, uafhængig forskning, detaljerede rapporter fra menneskeretsorganisationer, officielle rapporter fra bl.a. ILO, FN’s internationale Arbejderorganisation, artikler og TV-indslag i internationale medier, alment tilgængelige oplysninger såvel som artikler i diverse kinesiske medier og lækkede hemmelige kinesiske dokumenter mm.
Forbrydelse mod menneskeheden
Rapporten peger på to spor i tvangsarbejdet i Xinjiang: 1/ såkaldte træningscentre, hvor etniske mindretal interneres og sættes til tvangsarbejde, og 2/ fattigdomsbekæmpelse gennem et ’arbejderoverførselssystem’, hvor såkaldte overskudsarbejdere på landet anbringes på fabrikker, hvor de skal bo og arbejde – og er under konstant overvågning. Som regel skal de også synge kinesiske fædrelandssange, se kinesisk tv og helt igennem aflære og aflægge sig deres kultur og tro. På billeder fra tvangsarbejdslejrene er mændene ofte kronragede og uden skæg, mens kvinderne ikke må bære tørklæde.
Rapporten anerkender, at programmerne muligvis kan skaffe beskæftigelse til etniske mindretal og måske også øge deres indkomst, sådan som de kinesiske magthavere siger. Ifølge magthaverne er der hverken tale om straf eller tvang, men om efteruddannelse og omskoling.
Her henviser rapporten til megen dokumentation for tvangsarbejde og til, at alt tyder på, at den påståede efteruddannelse og opkvalificering på ingen måde er frivillig i de berørte samfund. Dertil kommer, at ’arten og omfanget af den magt, der udøves over de berørte arbejdere under tvangsarbejdet, herunder overdreven overvågning, uanstændige leve- og arbejdsvilkår, internering med indskrænket bevægelsesfrihed, trusler, fysisk og/eller seksuel vold og anden umenneskelig og nedværdigende behandling, betyder, at der kan være tale forbrydelse mod menneskeheden i form af slaveri.’ Obokata opfordrer desuden i rapporten til yderligere uafhængig analyse af situationen.
Opspind og magtmisbrug
Kina afviser – som altid – blankt og kalder rapporten for det pure opspind, aflirer den sædvanlige remse om efteruddannelse og jobskabelse – og anklager Obokata for magtmisbrug og ’ondskabsfuldt at tilsvine og sværte Kina og tjene som politisk stik-i-rend-dreng for anti-Kina-kræfter.’
”Vi opfordrer inderligt en bestemt særlig rapportør til øjeblikkeligt at lægge kursen om, respektere åbenlyse fakta, henholde sig til Menneskerettighedsrådets adfærdskodeks for procedure og udøve sin pligt på fair og objektiv vis,” sagde talsmanden for Kinas udenrigsministerium Wang Wenbin, fluks rapporten udkom.
Kinas automatreaktion på den slags anklager – også i forhold til Tibet – er, at der hverken er tale om frihedsberøvelse, tvangsarbejde eller ideologisk genopdragelse, men derimod om statens velvilje, uddannelse, efteruddannelse og opkvalificering som led i jobskabelse.
Optrappet kinesificering
Siden årtusindskiftet er de kinesiske magthaveres forvaltning af uighurerne og andre muslimer i Xinjiang – såvel som tibetanere i Tibet – blevet stadig mere brutal. Samtidig har der fundet en kinesificering sted med stor tilflytning af etniske han-kinesere, der har bedre vilkår end deres uighuriske landsmænd.
De får bedre arbejde, højere løn, billigere og bedre boliger, gode skoler til deres børn. Tilflytningen betyder også øget økonomisk udvikling, som drives af han-kinesere, men ifølge magthaverne er til gavn for områdernes oprindelige beboere, der til gengæld sine steder reduceres til en slags kulørte seværdigheder med underholdende skikke i deres eget land.
Så flytter en tvangskineser ind en uges tid for at observere en uighurfamilie på tæt hold og sikre, at der bliver set kinesisk fjernsyn, sunget patriotiske kinesiske sange, spist svinekød og måske røget cigaretter og drukket øl, sådan som ægte kinesere gør
Første gang, jeg besøgte Xinjiang, var i 1993. Dengang herskede der nogenlunde fordragelighed, folk gik klædt, som de ville, spiste som de ville og kunne også praktisere deres religion. Efter Kulturrevolutionen fra 1966-1976, som gik særligt brutalt ud over mindretallene i Kina, fulgte en roligere tid, hvor mindretallene til gengæld for uhyrlighederne endda fik lov at føde flere børn end den hankinesiske bybefolkning i det kinesiske kerneland. Derpå fulgte en helt åbenbar gradvis indskrænkning af muslimernes frihed til at efterleve deres kultur og tro.
I slutningen af 1990’erne førte modsætningerne til sammenstød mellem uighurer og hankinesere i Xinjiang og også forskellige steder i det kinesiske kerneland. Religionen er blevet trådt stadig voldsommere under fode, og levevilkårene er blevet stadig ringere, hvortil kommer regulær apartheid, der stiller etniske hankinesere langt bedre end uighurer, kasakhere og andre mindretal i Xinjiang.
Alle lokale blev screenet som i en lufthavn på vej ind og ud af deres boligområde, der var små mobile politistationer med få hundrede meters mellemrum i bl.a. hovedstaden, Urumqi og Kashgar. Den brutale internering og tvangsskoling slog for alvor igennem i 2017.
Den lidt mildere variant af kinesificeringen har jeg skrevet om tidligere her på POV. Så flytter en tvangskineser ind en uges tid for at observere en uighurfamilie på tæt hold og sikre, at der bliver set kinesisk fjernsyn, sunget patriotiske kinesiske sange, spist svinekød og måske røget cigaretter og drukket øl, sådan som ægte kinesere gør.
EU samt Storbritannien, Canada og USA har indført sanktioner mod navngivne kinesere såvel som virksomheder på grund af menneskeretsovergrebene i Xinjiang.
Kina både for og imod FN
Umiddelbart kommer Obokatas rapport næppe til at gøre den store forskel for uighurerne i Xinjiang. Men konkret kritik fra en organisation som FN er vigtig. Tomoya Obokata og hans stab har gennemgået enorme mængder af materiale fra et væld af kilder. Og skulle der en dag komme et opgør af en art, er det vigtigt, at man kan gå til FN og finde dokumentation.
Uighuriske eksilorganisationer er glade for rapporten. Fx lyder det fra Australien, at ’det er en lettelse omsider at se FN anerkende omfanget af disse uhyrligheder. Nu er tiden inde til håndgribelig handling, der kan stille Kinas Kommunistparti til ansvar for forbrydelserne, som er påvist i rapporten,’ siger Alim Osman, der er leder af Uighur-foreningen i Melbourne i Australien, til al-Jazeera.
Kina har et overordentligt selektivt forhold til FN. På den ene side yder landet betydelige bidrag til FN, økonomisk til bl.a. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, såvel som i form af fredsbevarende styrker, opførelse af klinikker, uddannelse af sundhedspersonale, stor støtte til kvinders udvikling og uddannelse o.m.a.
På den anden side harcelerer magthaverne, når FN byder Kina imod, som nu fx med denne rapport, og da FN’s Havretskommission i 2015 bedømte Kina i strid med havretskonventionen p.g.a. aktiviteter i Det sydkinesiske Hav. Så råber Kina op om anti-kinesiske kræfter og mere af samme skuffe.
Det er da også helt usandsynligt, at Kina skulle udvise lydhørhed over for en rapport som denne. På den anden side er det før set, at Kina uden at indrømme det, har taget kritik til sig for senere i det meget stille at ændre på de kritiserede forhold. Dog er det svært at forestille sig, at det skulle ske med behandlingen af uighurerne.
Forbrugerboykot i begge retninger
Noget, der måske kan påvirke forholdene på langt sigt, er forbrugerboykot. Kina fremstiller 22 pct. af verdens bomuld og er dermed verdens næststørste bomuldsproducent. 84 pct. af bomulden i Kina fremstilles i Xinjiang. Da det for nogle år siden kom frem, at bomulden fra Xinjiang fremstilles af tvangsarbejdere, besluttede en stribe højt profilerede vestlige virksomheder at holde op med at købe bomuld fra Xinjiang, hvilket gjorde de kinesiske magthavere aldeles rasende.
Grossistaftagere af bomuld som fx Ikea, GAP, H&M o.m.a. er medlemmer af interesseorganisationen Better Cotton Initiative, der arbejder for at skabe bæredygtige vilkår for fremstilling af bomuld. Og efter højlydt kritik blandt vestlige forbrugere valgte flere vestlige virksomheder at boykotte bomulden fra Xinjiang i marts i fjor.
Kinas magthavere kan udløse massive kampagner på internettet så let som at klø sig i nakken, og det gjorde de – som det fremgår af videoen fra South China Morning Post – mod de formastelige på sociale medier.
For H&M betød det, at deres flere hundrede butikker i Kina blev boykottet af kinesiske forbrugere, deres flagship store i Shanghai måtte lukke efter to måneder uden kunder, butikken blev hældt af alle e-handelsplatformene (sammen med bl.a. Nike og det i Kina ultrapopulære Burberry), og virksomheden fik en bøde på 250.000 kr. for at ’vildlede’ forbrugerne. Mindst 30 berømte kinesere sløjfede deres kontrakter med vestlige mærkevareproducenter om at være ambassadører. Så det var boykot hele vejen rundt.
Nok så interessant er H&M nu tilbage i nethandelen i Kina, foreløbig på Tmall, én af Alibaba Holding Groups e-handelsplatforme. Så det ser ud til, at lysten til H&M’s tøj er ved at få bugt med den statsautoriserede modvilje mod butikkerne.
Læs evt. også Sangens Vinger: muslimsk harmoni i Xinjiang, der beretter om den kinesiske propaganda kontra uighurernes barske virkelighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
