VALG I SPANIEN // ANALYSE – I søndags gik spanierne til valg for anden gang på to måneder. Selv om højrefløjen gik kraftigt frem, opnåede den socialistisk ledede koalitionsregering et overraskende godt resultat, og der er derfor gode muligheder for, at socialisterne kan forny regeringens mandat for endnu en valgperiode med støtte fra Baskerlandets og Cataloniens regionale nationalister. Med en økonomi under pres og med nationalisternes høje pris for deres stemmer venter nu intense regeringsforhandlinger, og enhver ny regering står over for alvorlige udfordringer, skriver Alex O. Hansen fra Spanien.
PAMPLONA – I søndags afholdt Spanien valg til det nationale parlament, og som ventet blev det på alle måder en dag, hvor temperaturerne nåede kogepunktet både politisk og ganske bogstaveligt. Den socialistiske regeringsleder Pedro Sánchez’ beslutning om at afholde valg midt i spaniernes sommerferie vakte undren og affødte også en intens kritik.
De valgtilforordnede udtrækkes nemlig på vilkårlig vis blandt de menige vælgere, og mange har set sig nødsaget til at lave om på deres ferieplaner. Det er første gang, Spanien har afholdt valg i sommermånederne, og Andalusien har rent faktisk en regional lov, som forbyder det.
Valget har budt på et par overraskelser, og den største var uden tvivl, at de spanske socialister, Partido Socialista Obrero Español, PSOE, ikke tabte mandater i forhold til det seneste parlamentsvalg i 2019, sådan som stort set alle meningsmålinger havde spået
Næsten 2,5 millioner personer, hvilket er dobbelt så mange som normalt, valgte at brevstemme. De øvrige 35 millioner vælgere, andalusere inklusive, måtte trodse den intense sommerhede og tage turen forbi stemmeurnerne.
Valget har budt på et par overraskelser, og den største var uden tvivl, at de spanske socialister, Partido Socialista Obrero Español, PSOE, ikke tabte mandater i forhold til det seneste parlamentsvalg i 2019, sådan som stort set alle meningsmålinger havde spået.
PSOE vandt tværtimod to mandater og sidder således på 122 mandater i det 350 mand store parlament. Regeringspartneren Sumar – som indtil det forestående valg var kendt som Unidas Podemos – måtte notere sig en tilbagegang fra 38 til 31 repræsentanter. Alt i alt en balance på et tab for regeringspartierne på beskedne 5 mandater.
Valgets vinder blev ret beset centrum-højrepartiet, Partido Popular; PP, som efter et dårligt valg for fire år siden gik markant frem fra 89 mandater til 136 valgte repræsentanter og dermed nu er parlamentets største parti
For regeringslederen, Pedro Sánchez, var udskrivelsen af valg i utide et kæmpe sats. Valget blev udskrevet dagen efter lokal- og regionalvalg i store dele af Spanien, hvor hans regerende socialdemokrater havde lidt voldsomme nederlag over hele Spanien.
Pilen pegede på ham som partileder, men ved udskrivelsen af parlamentsvalget blev der lagt låg på en potentiel intern krise, og enhver form for selvrangsagelse blev udskudt. Det lykkedes socialisterne at få vendt tendensen, og det var en tydelig tilfreds Sánchez, der omgivet af euforiske partispidser tog imod sine vælgeres hyldest fra balkonen i socialisternes hovedkontor i Calle de Ferraz i Madrid.
Syrlig sejr for højrefløjen
Valgets vinder blev ret beset centrum-højrepartiet, Parti Popular; PP, som efter et dårligt valg for fire år siden gik markant frem fra 89 mandater til 136 valgte repræsentanter og dermed nu er parlamentets største parti.
Til trods for den store fremgang for PP, så var resultatet dårligere end ventet, og for lederen, Alberto Nuñez Feijóo, vil det være noget nær umuligt at finde den fornødne opbakning til at danne regering. Han står med et af partiets bedste valgresultater gennem tiderne, men med meget beskedne chancer for at kunne omsætte de mange mandater til reel indflydelse.
Det til trods gjorde han det klart på valgaftenen, at han som det største parti, vil gøre forsøget på at danne regering.
Den primære støtte vil han skulle hente hos Vox, et populitisk parti på den yderste højrefløj. Vox fastholder sin position som parlamentets tredjestørste parti efter PP og PSOE, men med en tilbagegang på 19 mandater er deres 33 mandater ikke nok til at give PP et flertal på 176, som er påkrævet.
Det mest realistiske scenarie er, at Pedro Sánchez fortsætter som regeringsleder med en gentagelse af den Frankenstein-løsning, som har regeret i den forgangne valgperiode. Betegnelsen bruges – særligt hos oppositionen – til at beskrive den omstændighed, at en lang række partier, hver især med deres eget særpræg, bakker om en socialistisk ledet regering, som dermed synes uharmonisk og deform. (Begrebet blev introduceret af den tidligere socialistiske leder, Alfredo Pérez Rubalcaba, i en kritik af Pedro Sánchez’ parlamentariske grundlag).
Regionale spændinger udfordrer de spanske socialister
Den primære støtte til en PSOE-ledet regering skal Pedro Sánchez hente hos nationalisterne i Baskerlandet og Catalonien.
De regionale ambitioner om selvstændighed hos både baskere og catalanere ulmer fortsat, og den catalanske præsident, Pere Aragonés, var klar i mælet under valgkampen, hvor han fremsatte en folkeafstemning om Cataloniens fremtid som et ufravigeligt krav for at lægge stemmer til den næste spanske regering. Esquerra Republicana de Catalunya (”Det Republikanske Venstre i Catalonien”), ERC’s, politiske leder i det spanske parlament, Gabriel Rufián, opfordrede på valgaftenen alle de catalanske nationalistiske partier til at danne fælles front i forhold til kravet om en folkeafstemning som prisen for deres støtte til den kommende regering.
Den største udfordring bliver utvivlsomt at overtale det catalanske parti Junts per Catalunya til – i det mindste – ikke at stemme imod en socialistisk ledet regering. Junts’ leder, Carles Puigdemont, er tidligere præsident i Catalonien og initiativtageren til en folkeafstemning om catalansk selvstændighed i 2017, som blev erkendt i strid med den spanske forfatning.
Kravet om en folkeafstemning og en mulig benådning af Puigdemont kan blive afgørende for regeringsforhandlingernes udfald
Ved udsigten til en lang fængselsstraf flygtede han og har siden resideret i Waterloo i udkanten af Bruxelles. I mandags gjorde Junts det klart, at prisen på deres stemmer er en afstemning om selvstændighed og en benådning af Puigdemont.
EH Bildu, et venstrenationalistisk parti fra Baskerlandet, hvis stemmer Sánchez også er afhængig af, har under valgkampen nedtonet selvstændighedsambitionerne. Partiet vandt valget i Baskerlandet, men lederen, Arnaldo Otegi, som tidligere var medlem af terrororganisationen, ETA, ligger imidlertid heller ikke skjul på, at en uafhængig baskisk stat er den ultimative målsætning.
Kravet om en folkeafstemning og en mulig benådning af Puigdemont kan blive afgørende for regeringsforhandlingernes udfald, og såfremt regeringskoalitionen og nationalisterne ikke kan finde en løsning, som tilfredsstiller begge parter, åbner det muligheden for et nyt valg til jul. Sánchez vil givetvis strække sig langt i bestræbelserne på at blive indsat, og det er der næppe nogen af de implicerede parter, som er interesseret i, for de ved begge, at de har brug for hinanden.
De regionale spændinger har spillet en vigtig rolle i den forrige regeringsperiode. Den socialistiske regering overtog en spændt situation i Catalonien efter den forfatningsstridige afstemning om uafhængighed i oktober 2017. Centralregeringen havde inddraget regionens beføjelser, en række politiske ledere modtog lange fængselsstraffe, og atter andre søgte, som Puigdemont, eksil i Belgien, Schweiz og Skotland.
Socialisterne overtog magten i 2018 og anlagde en forsonlig tone over for de nationalistiske catalanere. Det resulterede blandt andet i fjernelse af straffen for oprør, efterfølgende en benådning af de fængslede politikere, og nedsættelse af strafferammen for underslæb, som primært sigtede til at lempe konsekvenserne for en række catalanske politikere der tog del i afholdelsen af afstemningen.
Regeringens imødekommenhed i forhold til catalanerne deler vandene. I Catalonien er PSOE blevet belønnet af vælgerne, og er nu det suverænt største parti i regionen. I det øvrige Spanien mener en stor del ikke at det – set i deres optik – er rimeligt, at catalanerne først forsøger at underminere og splitte Spanien og efterfølgende bliver præmieret for det.
En stor del af Vox’ opbakning er et udtryk for den utilfredshed, som den siddende regering har ført i forhold til Catalonien. Vox arbejder for et stærkt og centraliseret Spanien og har således en klar og markant holdning i forhold til Baskerlandet og Cataloniens selvstændighedsambitioner.
Regeringen har ført valgkamp på, at den spanske økonomi er flyvende. Og det er rigtigt, at Spaniens økonomi p.t. er blandt de hurtigst voksende i EU, men det er samtidig også sandt, at Spanien økonomisk var hårdere ramt end de fleste under coronakrisen
De regionale spændinger har siden demokratiets indførelse i 1970’erne været Spaniens akilleshæl, og de vil også i den kommende valgperiode komme til at spille en fremtrædende rolle.
Pres på økonomien
Sameksistensen er imidlertid ikke den eneste udfordring, som Spaniens næste regering står over for. Økonomien bliver det andet store samtaleemne. Den spanske økonomi står over for opstramninger, som vil afspejle sig i den næste finanslov, som fremlægges til efteråret.
Spanien har efter corona-pandemien modtaget en stor hjælpepakke fra EU som over en årrække kaster 140 milliarder euro af sig. Hjælpen er betinget af implementeringen af teknologiske forbedringer, overgang til grøn energi og en række strukturelle omlæggelser (pensionsreform, arbejdsmarkedsreform, etc.) af den spanske økonomi.
Regeringen har ført valgkamp på, at den spanske økonomi er flyvende. Og det er rigtigt, at Spaniens økonomi p.t. er blandt de hurtigst voksende i EU, men det er samtidig også sandt, at Spanien økonomisk var hårdere ramt end de fleste under coronakrisen.
Over de seneste år har man oplevet en eksplosiv vækst af de offentlige udgifter, som blandt andet har drevet statsgælden til 116 % af bruttonationalproduktet, omtrent 20 % højere end niveauet i 2018 og langt over de 60 %, som EU betragter som grænsen for en kontrolleret statsgæld.
I kølvandet på corona-krisen har regeringen arbejdet med store budgetunderskud, og selvom tendensen er faldende – fra godt 10 % i 2020 til 4,8 % i 2022, så er underskuddet stadig væsentlig højere end de 3 %, som er fastsat som en øvre grænse af EU. I april lovede regeringen således, at budgettet for 2024 ville overholde EU’s regler, og en fortsat udbetaling af corona-pakken fra Bruxelles er blandt andet betinget af et budgetunderskud, som opfylder unionens budgetkrav.
En stramning af økonomien er et utvetydigt krav fra Bruxelles, men et følsomt emne i forhold til den menige spanier. Det spanske lønniveau er i forvejen beskedent
Det er makroøkonomiske omstændigheder, som hurtigt vil kunne mærkes på meget direkte vis i form af økonomiske stramninger. Som eksempel krydsede partierne klinger under valgkampen over indførelsen af betaling på alle motorveje som en mulig indtægtskilde. PSOE benægtede, at det var på tale, men måtte til sidst erkende, at man havde fremlagt forslaget for EU-Kommissionen som en mulig måde at øge statens indtægter på.
En stramning af økonomien er et utvetydigt krav fra Bruxelles, men et følsomt emne i forhold til den menige spanier. Det spanske lønniveau er i forvejen beskedent, og selv om regeringen har hævet mindstelønnen (p.t. 15.120 euro om året), så har lønningerne ikke kunnet følge med de sidste par års galopperende inflation og kun yderligere vanskeliggjort den økonomiske situation for spanske familier.
Flankeret til venstre af Unidas Podemos, som nu i version 3.0 hedder Sumar, har Pedro Sánchez i de seneste fire år lagt en politisk linje, som har vægtet en lang række værdipolitiske emner: ligestilling, LGBT-rettigheder, abort, aktiv dødshjælp, etc. Trods de to altoverskyggende emner – regionalismen og økonomien – så vil en fornyet regering med Sánchez for bordenden fortsat arbejde for, at disse temaer forbliver en del af den politiske dagsorden, omend de angiveligt vil få en mere sekundær rolle.
Men inden den næste regering kan trække i arbejdstøjet, skal et nyt regeringsgrundlag forhandles på plads. Så mens resten af spanierne køler af i Middelhavets bølger efter en valgkamp på kogepunktet, så er det endnu ikke tid til badetøj og sandaler for de spanske politikere.
Læs flere analyser fra Spanien skrevet af Alex O. Hansen her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
