EU I PUTINS SKYGGE #14 // MOLDOVA – Søndagens præsidentvalg og EU-folkeafstemning i Moldova skete i skyggen af krigen i Ukraine og truslen om russisk indblanding. Observatører var sendt afsted for at monitorere valget. De beretter om en valgdag, der forløb roligt, men med mange forseelser i den demokratiske proces.
I søndags gik Moldova til stemmeurnerne i, hvad der er blevet kaldt et skæbnevalg for udsigterne til et fremtidigt EU-medlemskab.
Da det ikke lykkedes landets siddende præsident, den pro-europæiske Maia Sandu, at sikre sig over 50 % af stemmerne ved præsidentvalget, er der udskrevet omvalg den 3. november. Her skal Sandu op imod den tidligere anklager og politiske outsider, Alexandr Stoianoglo, der bliver støttet af det pro-russiske Socialist Parti.
Sandu har tidligere anklaget Stoianoglo for at være en marionet, der er styret af Kreml:
”Det er tydeligt, at Kreml gerne vil se tyvene vende tilbage til magten i Moldova. Fordi Kreml ved, at tyvene vil sælge vores land, og så kan de bruge det til deres egne formål.”
Stoianoglo siger ifølge Reuters, at han er fortaler for en ”balanceret udenrigspolitik”, der involverer bånd til EU, USA, Rusland og Kina.
Rusland er allerede til stede på moldovisk muld i form af ”fredsbevarende styrker” i udbryderrepublikken Transnistrien, der grænser mod Ukraine i øst
Men ud over præsidentvalget skulle Moldovas knap 3 millioner indbyggere samtidig afgive stemme til en EU-folkeafstemning om, hvorvidt EU-medlemskab skal indskrives i landets forfatning som et strategisk mål.
Her blev det til en meget lille sejr for ja-fløjen med 50,46 % for og 49,54 % stemmer imod.
Det betyder nu, at fremtidige præsidententer, uafhængigt af deres politiske ståsted, er forpligtet af forfatningen til at forfølge EU-medlemskabet.
Valg i krigens skygge
EU-folkeafstemningen er blevet set som et skæbnevalg for landets udsigter til et fremtidigt EU-medlemskab. Et stærkt flertal for EU ville nemlig sende et signal til Bruxelles om, at der er opbakning fra befolkningen og et ønske om at bevæge sig væk fra sin sovjetiske fortid.
Moldova søgte officielt om at blive medlem af EU i marts 2022, kort efter Ruslands invasion af Ukraine. Det lille tidligere Sovjet-land er placeret lige mellem Ukraine og Rumænien. Hermed kom krigen meget tæt på.
Rusland er allerede til stede på moldovisk muld i form af ”fredsbevarende styrker” i udbryderrepublikken Transnistrien, der grænser mod Ukraine i øst.
Vi har især set, at stemmerne ikke var hemmelige
I dag frygter landets pro-europæiske fløj, at Moldova en dag kan lide Ukraines skæbne. Et fremtidigt EU-medlemskab bliver set som et værn mod russiske aggressioner.
Men før et land kan blive optaget i EU, skal det leve op til en række kriterier, herunder at landet har stabile institutioner, der kan sikre demokratiet og retsstaten.
Og her kom Moldova for alvor på prøve i et valg, der fandt sted i skyggen af beskyldninger om russisk indblanding.
Valgobservatører, der har talt med POV International dagen efter afstemningen, beretter om en dag med en god atmosfære, men med en række forseelser i den demokratiske proces.
Unge valgobservatører
”På de valgsteder, vi kom til, var stemningen rigtig god. Der blev spillet traditionel folkemusik ude foran, og folk var klædt i traditionelle folkedragter. Folk smilede, var venlige og sludrede lidt med hinanden.”
Det fortæller forperson for Silba i Aarhus, Mette Schwartz, der var fluen på væggen på en række valgsteder i Balti, landets andenstørste by i den nordlige del.
Silba har gennem de sidste 30 år udført valgobservationer i Østeuropa for at understøtte nye demokratier og beskytte borgernes demokratiske rettigheder. I et samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) har de sendt 25 frivillige danske valgobservatører til Moldova. Her skulle de – i samarbejde med unge fra Moldovas nationale ungeråd (CNTM) – observere valgsteder i hele landet for at sikre, at valget lever op til internationale demokratiske standarder.
Søndag aften gik præsident Sandu ud og sagde, at kriminelle grupperinger ved hjælp af udenlandsk støtte havde blandet sig i valget ved at købe op mod 300.000 stemmer
De kan ikke fælde en endelig dom om, hvorvidt valget var frit og demokratisk, men deres observationer peger på en række forseelser, der gik igen på tværs af valgstederne.
”Vi har især set, at stemmerne ikke var hemmelige. I Danmark er der et gardin foran stemmeboksen, så andre ikke kan se, hvad man stemmer,” fortæller Mette.
”Det er et problem, fordi en demokratisk stemme på papiret skal være hemmelig. Det er ens helt egen personlige stemme, og derfor skal den være privat, så man ikke kan blive påvirket udefra i forhold til, hvor man sætter sit kryds.”
Det billede kan Avgustina Alibekova nikke genkendende til. Avgustina, der selv er fra Moldova, var valgobservatør i byen Comrat i den sydlige del af landet.
”Vi observerede gruppe-stemmer ved adskillige valgstationer, som er, når to eller flere personer går ind og stemmer i den samme boks eller snakker med hinanden, imens de stemmer,” fortæller hun.
Problemet med at stemme i gruppe, forklarer Mette, er, at man kan påvirke hinandens stemmer.
”I nogle tilfælde greb personalet ind og stoppede det, men vi har også set, at personalet ikke gør noget,” siger hun.
Ifølge det moldoviske politi er det blandt andet den landflygtige oligark, Ilan Shor, der har stået bag kampagnen for stemmekøb
Valgobservatørerne, som også har afgivet en rapport med deres observationer, fortæller, at nogle valgsteder ikke åbnede til tiden, at indgange ikke var handicapvenlige, og at kameraer, som skulle monitorere stemmeboksene, var placeret på en måde, så de ikke fik det fulde billede.
”Ud fra de forseelser, vi har været vidner til, må man konkludere, at valget ikke har været så frit, som man kunne håbe på. Man kunne blive påvirket ude på valgstederne i og med, at ens stemmer ikke er private, men også i ugerne forinden, hvor Rusland i høj grad forsøgte at hive stemmer i en pro-russisk retning,” fortæller Mette.
Udenlandsk indblanding
Under valget søndag aften gik præsident Sandu ud og sagde, at kriminelle grupperinger ved hjælp af udenlandsk støtte havde blandet sig i valget ved at købe op mod 300.000 stemmer.
”Moldova har stået over for et hidtil uset angreb på vores lands frihed og demokrati, både i dag og i de seneste måneder,” lød det fra præsidenten søndag.
En udsendt producer fra BBC kom ved et tilfælde til at overvære stemmefusk på et valgsted i den pro-russiske udbryderrepublik Transnistrien. Her gik en kvinde, der netop havde afgivet sin stemme, hen til en valgobservatør og spurgte, hvor hun kunne hente sin betaling.
Da BBC bagefter spurgte hende udenfor, om hun var blevet tilbudt penge for at stemme, indrømmede hun det straks. Hun var vred, sagde hun, fordi manden, der havde tilbudt hende penge, pludselig var stoppet med at svare hende. Hun ville dog ikke oplyse, hvem hun var blevet betalt for at stemme på.
Ifølge det moldoviske politi er det blandt andet den landflygtige oligark, Ilan Shor, der har stået bag kampagnen for stemmekøb. Shor flygtede fra Moldova til Rusland i 2019 og er siden blevet dømt for at have begået hvidvask og underslæb i Moldova.
I dag er han på USA’s sanktionsliste for at have blandet sig i Moldovas parlamentsvalg i 2021 på vegne af Rusland – en anklage, som både Shor og Kreml afviser.
I den moldoviske lufthavn i Chisinau har politiet beslaglagt store pengebeløb fra moldovere, der vendte tilbage med fly fra Moskva. Det rapporterer BBC.
”Næsten alle havde penge: 2.000, 3.000, 7.000 euro,” siger toldchefen i lufthavnen til BBC. På en dag konfiskerede man helt op til 1,4 millioner euro i kontanter – penge, som ingen har forsøgt at få tilbage.
Europæisk sikkerhedspolitik i Putins skygge
Med krigen i Ukraine og mere usikre signaler fra USA, er forsvars- og sikkerhedspolitikken blevet en helt central del af den europæiske debat.
I dette efterår kigger POV nærmere på de sikkerhedspolitiske udfordringer, som Ruslands invasion af Ukraine har bragt Europa i, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at imødegå truslen.
Hver onsdag og fredag frem til jul sætter vi fokus på tidens store omvæltninger, der har tydelige tråde til konflikterne i Mellemøsten og globalt.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
