KAPITALFONDE // BAGGRUND – Flying Tiger er endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå, når kapitalfonde overtager detailhandelskæder. Trods international vækst og stærke brands har høj gæld, hård konkurrence og kortsigtede afkastkrav gjort det svært at skabe varige succeser i detailhandlen. Nu har kapitalfondene i stigende grad rettet blikket mod andre brancher.
Den første butik blev kaldt Zebra og åbnede i 1988 på Islands Brygge. Her solgte Lennart Lajboschitz og hans kone Suz paraplyer, solbriller, sokker og andre overskudsvarer, som de havde importeret fra især Fjernøsten.
I 1995 blev varesortimentet udvidet med gaveartikler og andre småvarer, og navnet blev ændret til Tiger, fordi de fleste varer blev solgt til en tikrone. Siden voksede kæden, og den består i dag af mere end 1.100 butikker over store dele af verden.
Det kunne lyde som et rent erhvervseventyr, men historien er mere sammensat. Stifteren er for længst ude af billedet. Han koncentrerer sig bl.a. om sit forsamlingshus i en tidligere folkekirke på Vesterbro, som er blevet et lokalt kulturcenter, og Kanalhuset på Christianshavn – det gamle flådemuseum, som han har gjort til et hotel med en restaurant, hvor du kan deltage i fællesspisning ved langborde og møde nye mennesker over dagens ret.
Bruno Christensen, der har fulgt dansk detailhandel i snart 50 år, mener generelt, at detailhandel og kapitalfonde har været et dårligt match
Tiger eller Flying Tiger, som kæden i dag hedder, blev derimod forleden solgt til den engelske kapitalfond Modella Capital af Danske Bank og Nordea. De tog for nogle år siden kontrol med kæden, der havde svært ved at servicere sin milliardgæld.
Stor gæld tynger
Tiger-kæden, som Lajboschitz solgte i 2012 til den store svenske kapitalfond EQT, er et eksempel på, hvor svært kapitalfonde har haft ved at drive detailhandel. Da EQT tog over, omsatte Tiger for en milliard kr. med sorte tal på bundlinjen. Efter at have ejet Tiger i ni år solgte EQT i 2021 kæden til investeringsselskabet Treville for nul kr.
Trods den lave købspris kunne Treville ikke vende udviklingen, for gælden fulgte med, hvorfor kæden endte i hænderne på bankerne. De sidste fem år i træk har egenkapitalen været negativ, selvom der har været pæne overskud på driften.
EQT’s idé var at globalisere det succesrige danske detailhandelskoncept. Derfor blev der lånt mange penge i bankerne til en kraftig international ekspansion. Men dyre priser på butiksejendomme, logistikproblemer, coronakrise, ændrede forbrugsvaner, hyppige ledelsesskift og stærkt stigende renteomkostninger på den store gæld har i perioder gjort livet svært for Flying Tiger.
Nu har bankerne omlagt og afskrevet en del af gælden og samtidig tilført nye penge. Derfor kan en ny kapitalfond måske vende udviklingen og opnå en global succes.
En anden detailhandelsfiasko i EQT-regi er legetøjskæden Fætter BR med moderselskabet TOP-TOY, som EQT købte af stifterne i familien Gjørup i 2015 for 1,7 mia. kr. Kæden gik konkurs i december 2018. Konkurrencen fra netbutikkerne pressede kæden. Internt var EQT og familien Gjørup, der bevarede en minoritetspost, uenige om driften, og et skuffende julesalg i 2018 blev det endelige dødsstød.
Tilsvarende har andre skandinaviske kapitalfonde som Nordic Capital, Polaris og Axcel haft store problemer med detailhandelskæder som Sportmaster, Babysam, Tøjeksperten og tøjkæden Noa Noa.
Globalt har kapitalfondsejerskaber af fx legetøjskæden Toys ’R’ Us og stormagasinkæden Debenhams også været fiaskoer.
Kapitalfonde forregner sig
Årsagen til problemerne skal findes i kapitalfondenes forretningsmodel. Fondene køber virksomheder, som de finansierer ved gæld. Samtidig forventer de at kunne sælge igen med fortjeneste efter tre til syv år, hvor der gerne skulle være ny forretningsmulighed for en ny ejer.
Men ifølge detailhandelseksperter gør denne adfærd kæderne særdeles sårbare, når konjunkturerne og forbrugeradfærden ændrer sig, som vi så det under coronakrisen. Den korte udviklingsperiode kan skabe fokus på hurtige forbedringer af indtjeningen frem for langsigtede investeringer, som ofte er nødvendige i detailhandel, hvor brand, loyalitet og butiksoplevelse bygges op over mange år.
Kapitalfonde er ofte dygtige til effektiviseringer, men hvis besparelserne går ud over bemanding, vedligeholdelse eller sortiment, kan kundeoplevelsen forringes og salget falde.
Samtidig er det tilsyneladende svært for kapitalfonde at finde ledere til deres detailhandelsvirksomheder, som er i besiddelse af det ”købmandskab”, som familierne Lajboschitz, Gjørup og andre familieejede detaillister besidder.
Detailhandelseksperter peger på, at mange kapitalfonde har forregnet sig på rationaliseringsgevinster ved at samkøre it-systemer og opbygge den bagvedliggende logistik. Det tager længere tid at indkassere den type gevinster, end man tror.
Samtidig er det vigtigt at opbygge en incitamentstruktur, som holder butikslederne motiverede. Det har knebet i nogle kapitalfonde.
Lektien er lært
Bruno Christensen, der har fulgt dansk detailhandel i snart 50 år, mener generelt, at detailhandel og kapitalfonde har været et dårligt match:
”Kapitalfonde styrer efter regneark, hvor købmanden styrer efter kunder. Overdreven central styring driver dynamikken ud af butikkerne,” er han citeret for at have sagt.
Under alle omstændigheder synes kapitalfondene at have lært lektien. I dag er det ikke detailhandelskæder, men advokat-, dyrlæge-, tandlæge- og installatørkæder, de køber op. Også her satses der på stordrift, fælles markedsføring, samling af it-funktioner og logistik.
Men de ofte individuelt ejede kontorer, klinikker og håndværkervirksomheder købes op til relativt små penge, og ejerne bliver bedt om at geninvestere typisk 30 pct. af det provenu, de får ud ved at sælge til kapitalfonden.
Det holder dem motiverede til at yde en indsats, så kæden udvikler sig og måske på sigt kan børsføres.
Det er netop sket i Danmark med InstallatørGruppen, der i tre år har været ejet af den norske kapitalfond FSN. InstallatørGruppen er blevet børsnoteret i København, men aktien har dog skuffet efter de første handelsdage. De opkøbte advokat-, dyrlæge- og tandlægekæder kan blive de næste i rækken, men om de skuffer, kan kun fremtiden vise.
Rettelse: I en tidligere version stod fejlagtigt, at InstallatørGruppen har været ejet af FSN i seks år. Tre år er korrekt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og