Fire skarpe fra videnskaben: Forskning fra måneden der gik

i Videnskab/Viden af

VIDENSKAB – Februar er næsten gået, om end den føltes som november, og det betyder, at vi skal se på nogle af de forskningsnyheder, måneden har budt på andre steder i verden. I denne måned ser vi nærmere på hvordan man måske kan få rygere til at droppe smøgerne, genredigerede japanske mus og spørger os selv, om elefanter sørger over afdøde artsfæller? Og husk som altid: Intet videnskabeligt studie kan stå alene – så resultaterne her skal ikke læses som definitive sandheder – men forhåbentlig skridt på vejen. God læsning.

1. Gratis rygestop-kit giver flere mod på at kvitte cigaretterne

Matthew Carpenter, Ph.D. ved Medical University of South Carolina, sad i venteværelset hos sin tandlæge, da han pludselig fik en lys ide. Efter at have fået udleveret et lille gratis hjemme-kit til dental hygiejne, der skulle få ham til at huske vigtigheden af tandpleje, kom han til at tænke på, om ikke samme koncept kunne bruges overfor rygere. Ville rygere få nemmere ved at kvitte smørgerne, hvis de fik lidt gratis starthjælp, mens de alligevel sad hos lægen?

Det måtte naturligvis undersøges og for nyligt blev resultatet af Carpenters studie så publiceret i magasinet Addiction. Han og kollegerne fandt, at flere tobaksbrugere gav rygestoppet en chance, efter at havde fået udleveret et gratis to-ugers starter-kit med en nikotin-substitut. Strategien vurderedes særlig vellykket i forhold til patienter med lave indtægter, kortere uddannelser end gennemsnittet.

Det tager i gennemsnit ti forsøg for en ryger, at droppe smøgerne

Studiet omfattede 1245 patienter, 12 klinikker og blev udført i samarbejde med National Institute of Drug Abuse (NIDA). Carpenters hold fandt at 26 procent af patienterne holdt mindst én uge uden rygning, og en opfølgning seks måneder senere viste at 12 procent stadig var røgfri. Trods det lave procenttal, fortæller holdet selv til videnskabssitet Eurekalert, at de mener initiativet har været en succes, da det ikke desto mindre dækker over potentielt store besparelser for det amerikanske sundhedsvæsen og bidrager til forebyggelsen af kræft. Det tager i gennemsnit ti forsøg for en ryger, at droppe smøgerne.

2. Genredigering mod arvelig blindhed

Et hold japanske forskere fra Tohoku University i Japan har haft succes med at forbedre synet hos blinde mus, ved hjælp af genterapi. Metoden bygger på den megen omtalte CRISPR Cas 9 gen-redigeringsteknik, der har gjort det langt nemmere end tidligere at erstatte defekte gener i arvemateriale med raske. Det lykkedes forskerne at redde 10 procent af fotoreceptorerne i øjnene hos de blinde mus og at forbedre deres lysfølsomhed. Behandlingen er rettet mod arvelig blindhed, som resulat af en genetisk defekt, og kliniske forsøg påbegyndes efter alt at dømme i 2025.

3. Empatiske elefanter sørger (måske) over deres døde

Elefanter husker ikke alene uhyggelig godt, de bekymrer sig også om deres døde, i lighed med mennesker. De viser en gennemgang af feltstudier af elefanters adfærd, der for nyligt blev publiceret i magasinet Primates. Interessen for afdøde artsfæller lod ikke til at være begrænset til den umiddelbare familie, og holdt ved længe efter dødstidspunktet.

Elefanterne sås fx hyppigt nærme sig den afdøde, berøre og undersøge liget, og brugte tilsyneladende også deres uovertrufne lugtesans til at identificere den afdøde. Der sås også forsøg på kommunikation med lyde og forsøg på at løfte eller trække netop afdøde artsfæller. I gennemgangen indgik 32 originale observationer af vide elefantkadavre fra 12 forskellige områder i Afrika.

Elefanter er kendt for at indgå livslange relationer og have individuelle forhold til hinanden på kryds og tværs af populationer. De lever i socialt komplekse samfund, i hvilke forskellige grupper blander sig med med hinanden eller skiller sig fra hinanden over tid. Dette er formentlig også forklaringen på deres gode hukommelse: Den enkelte elefants overlevelse i gruppen er betinget af dens evne til at genkende og huske individer og relationer.

Studiet blev ledet af Ph.D ved San Diego Zoo Institute for Conservation Research, Shifra Goldenberg og Ph.D. fra NGO’en Save the Elephants og the Department of Fish, Wildlife and Conservation Biology ved Colorado State University, George Wittemyer. Studiet er støttet af Save the Elephants, the National Science Foundation og Colorado State University.

4. Dit frie valg er ikke så frit igen

De fleste af os kender det: Vi har det med at efterligne hinanden og ubevidst tilpasse vores valg i livet, til den gruppe, vi opfatter os som en del af. Og ikke overraskende gælder det også de valg vi tager, når det handler om at spare på strømmen – altså hvorvidt vi vælger at installere solpaneler på vores huse eller udskifter den gamle benzinsluger med en hybridbil. Andres valg på energiområdet ser ligefrem ud til at være en stærkere motivationsfaktor, end både pris og bekvemmelighed.

Det viser en voksende mængde forskning på området, der for nylig blev gennemgået af forskere fra forskellige faggrupper på Yale School of Forestry & Environmental Studies. Den såkaldte peer-effekt er således velkendt, og forskernes ambition var derfor at finde ud hvordan den opstår.

Andres valg ser ud til at være en stærkere motivationsfaktor end både pris og bekvemmelighed

Til det formål har forskerne gennemgået en række eksisterende studier af peer-effekten indenfor økonomi, markedsføring, sociologi og psykologi. Her fandt man at graden af effekten – altså hvor tilbøjelige vi er til at vælge noget, fordi andre har gjort det – afhænger af flere ting: Bl.a. styrken af den relation vi har, til dem, der har taget valget før os, hvordan vi lærer om deres valg (altså hvor vidt vi erfarer det mundtligt, eller ved egen observation) og hvor grundigt vi mentalt behandler denne indkomne information.

Forfatterne til gennemgangen anbefaler dog mere forskning på området, blandt andet til at afdække på hvilket tidspunkt i en given beslutningsproces det sociale aspekt og andres valg har størst virkning.

Det var alt for denne gang. Vi ses til marts!


Kilde: Eurekalert.


Topfoto: AJ Robbie, Unsplash.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Amalie er freelancejournalist og videnskabsredaktør på POV International. Hun interesserer sig for videnskab, religion og kultur og har skrevet til bl.a. Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad.

Amalie er født i 1986 og uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby.

Kunne du lide artiklen? Så har du mulighed for støtte Amalies skriveri på POV direkte via Mobilepay på: 42209468

Donér, hvad du selv synes er rimeligt. Eller lad være, det er ganske frivilligt.

Seneste artikler om Videnskab