Er de virkelige genier i Silicon Valley skatterådgiverne?

af i Digitalt/Viden

KOMMENTAR – Midt i al glæden og begejstringen over, at amerikanske teknologigiganter som Facebook og Google åbner afdelinger i Danmark, er det værd at spørge, om vi kan blive ved med at acceptere den voksende hær af skatterådgivere, lobbyister og juridiske specialister, der har til opgave at forøge de multinationale selskabers skattelyformue, skriver Jonathan Løw. 

Her i Danmark elsker vi amerikanske teknologigiganter. For ikke så længe siden kunne man på erhvervsmediet Finans.dk læse om endnu en begejstret borgmester, der meget gerne ville berette om et nyt datacenter ved Fredericia. Denne gang var det Google, som havde meldt sit indtog, mens det i 2017 var Facebook i Odense.

Det tankevækkende er, at selvom der indimellem lyder nogle få kritiske røster i forhold til Facebook, Google og privatlivets fred, så er vi helt grundlæggende tavse omkring det altoverskyggende problem ved disse amerikanske, multinationale selskaber: Deres manglende ”lyst” til at betale skat.

Hvor jeg anerkender værdien i det arbejde, som de entreprenante mennesker bag teknologierne i sin tid skabte, så må jeg tilstå, at jeg har noget sværere ved at se værdiskabelsen af skatterådgiverne indsats. Altså for alle andre end de milliardærer, hvis formuer de dagligt forsøger at forøge

Det gælder over en bred kam. Apple, Google og Facebook er de tre, der bliver nævnt suverænt mest i de danske medier, og ud fra et produktsynspunkt er det for så vidt ganske fair. Google er bestemt smartere, end Altavista og Jubii var, mens Apples designs og brugerflader er smukke og værdiskabende (i mere end én forstand). Det samme gælder Facebooks flair for at skabe interaktion imellem brugere.

Imidlertid må man stille sig selv spørgsmålet, om det lige nu hverken er iværksættere som Steve Jobs og Larry Page, der er genierne fra Silicon Valley, men snarere deres voksende hær af skatterådgivere, lobbyister og juridiske specialister.

Hvor jeg anerkender værdien i det arbejde, som de entreprenante mennesker bag teknologierne i sin tid skabte, så må jeg tilstå, at jeg har noget sværere ved at se værdiskabelsen af skatterådgiverne indsats. Altså for alle andre end de milliardærer, hvis formuer de dagligt forsøger at forøge.

Der sidder nogle utroligt skarpe hjerner og sikrer, at pengene aldrig havner til hverken de fattige, syge, børnene eller de ældre, men til dem, der åbenbart på amoralsk-lovlig-vis kan sikre sig dem

Det er blevet et gængs argument i denne debat, at så længe disse selskaber ikke gør noget ulovligt, så er der ikke noget at komme efter. Uanset hvor amoralsk en handling måtte være, så er det altså uværdigt at kritisere den, så længe den ikke er ulovlig.

Du må selv bedømme dette, men for at give dig lidt perspektiv på diskussionen omkring jura kontra moral, så skal du i det mindste kende nogle af tallene.

Disse gigantiske tal fra gigantiske amerikanske virksomheder er dem, som du og jeg aldrig ser skyggen af. Når vi har travlt med at søge på Google, like på Facebook og snappe på vores Apple smartphone, så kan du for hvert klik eller søgning lægge en del tusinde kroner oven i skattelyformuen.

Det kan du, fordi der sidder nogle utroligt skarpe hjerner og sikrer, at pengene aldrig havner til hverken de fattige, syge, børnene eller de ældre, men til dem, der åbenbart på amoralsk-lovlig-vis kan sikre sig dem. Tallene lyder blandt andet:

  • 1200 milliarder kroner. Det beløb som Apple har placeret i skattely – dokumenteret i Paradise Papers.
  • 3500 milliarder kroner. Det beløb som uafhængige økonomiske eksperter vurderer årligt bliver udeladt af det fælles skatteregnskab grundet specialrådgiverne for de multinationale selskaber.

Hvad er så løsningen på disse urimeligheder? Er det, at vi skal stoppe med at omtale de tre giganter eller forbyde dem at åbne afdelinger her i Danmark?

Til tider bliver det næsten tragikomisk. Eksempelvis indførte man en skat, der skulle sætte en stopper for teknologigiganternes skattetænkning, men den kom kun til at påvirke de mindre af slagsen. Skatten blev i øvrigt døbt ”Google-skatten”, men sjovt nok var Google iblandt dem, der aldrig betalte den.

Hvad er så løsningen på disse urimeligheder? Er det, at vi skal stoppe med at omtale de tre giganter eller forbyde dem at åbne afdelinger her i Danmark? Det er det næppe.

Ét bud kunne være det, man kalder ”unitary taxation”. Det vil i praksis sige, at de multinationale giganter betaler skat baseret på, hvor de rent faktisk tjener deres penge. Og nu tænker du nok: Jamen, selvfølgelig. Sådan er det vel allerede?

Svaret er paradoksalt nok NEJ. Sådan er det ikke! Den lovlige, men dybt uetiske skattetænkning fra især Silicon Valley-selskaberne, indebærer nemlig, at virksomheder som Facebook, Apple, Google og i øvrigt også Starbucks og Microsoft har benyttet sig af yderst kreative metoder til at sikre sig, at de IKKE betaler skat baseret på, hvor de rent faktisk tjener pengene.


Topfoto: PxHere

Jonathan Løw er idealist med interesse for business. Han har været med i opstarten af 4 virksomheder samt skrevet 3 bøger om emnet. To af disse bøger er blevet #1 bestsellere. Senest har han interviewet over 100 af globale ledere og innovatører til en bog, der udkommer i USA på forlaget Taylor & Francis i foråret 2018. Jonathan Løw har derudover været ansat som online chef hos Bog & idé samt investor- og rådgiver i startup- og kapitalfonden Accelerace. Han er tidligere blevet kåret som ét af Danmarks 100 største talenter af Berlingske og har modtaget e-handelsprisen for sit arbejde med virksomheden engodsag.dk. I dag arbejder Jonathan Løw som foredragsholder, rådgiver og forfatter i egen virksomhed Listen Louder. Hans nuværende og tidligere kunder tæller bl.a. Gomore, Vestas, Lunar Way, Lix.com samt en række kommuner og mindre virksomheder. Jonathan er 38 år gammel og bor i Højbjerg syd for Aarhus. Læs mere på www.listenlouder.dk

Seneste artikler om Digitalt