
KOMMENTAR – Mange erhvervsfolk og politikere mener, at fag som antropologi og filosofi er en luksus, der ikke kan bruges på arbejdsmarkedet. Det er imidlertid en uambitiøs og gammeldags tilgang. Man kunne ligeså godt argumentere omvendt: At der først for alvor kommer lækre retter på bordet, når vi har forstået dybden af verdens udfordringer og skabt virksomheder, der kan løse de udfordringer og tjene penge herpå. Det skriver rådgiver Jonathan Løw, der argumenterer for det modsatte: at humaniora i fremtiden bør være længere fremme i fødekæden, når det gælder udviklingen af erhvervsuddannelser i Danmark.
I erhvervslivet buger man ofte kontrasten ”nice to have” overfor ”need to have”.
”Need to have” er den slags ting, man ikke kan undvære. Det kunne i en nystartet IT-virksomhed være en computer, et skrivebord, en stol og en mobiltelefon. Omvendt kunne ”nice to have” være et bordfodboldbord og en designerlampe.
Overført til uddannelsesverden synes logikken i disse år at være, at der skal skæres ned for humaniora, fordi de humanistiske uddannelser kun er ”nice to have” for samfundet – en luksus med andre ord, som der efter kritikernes mening ikke har råd til.
Herudover fremhæver de ofte, at vejen fra humaniora til arbejdsmarkedet også er længere end fra businessuddannelserne eller fra de naturvidenskabelige fag. Og derfor bør optaget på de humanistiske uddannelser tilpasses bedre til arbejdsmarkedet behov – enten ved at beskære antallet af optagne, ved at forkorte uddannelserne eller ved at gøre de færdige kandidater mere umiddelbart anvendelig for virksomhederne – ikke mindst i en tid præget af digitalisering, disruption og andre hastige socioøkonomiske forandringer på globalt plan.
I mine øjne bør humaniora ikke være noget sekundært, men noget primært på langt de fleste uddannelser over hele verden. Og Danmark kunne med fordel gå forrest
Spørgsmålet er, om dette er en endegyldig sandhed, eller en med behov for nogle væsentlige modifikationer og nuanceringer?
Jeg mener det sidste. I mine øjne bør humaniora ikke være noget sekundært, men noget primært på langt de fleste uddannelser over hele verden. Og Danmark kunne med fordel gå forrest.
Det mener jeg ud fra to hovedargumenter:
- Vi har som samfund og mennesker brug for viden og forskning, der ikke umiddelbart lader sig omsætte til arbejdspladser og vækst. Ganske enkelt fordi denne viden og forskning i sig selv er værdifuld. Hvis alt gøres til et spørgsmål om instrumentalisering (altså at én aktivitet skal føre til en anden eller gavne en anden), mister vi noget af det, der helt grundlæggende gør os til mennesker.
- Humanistiske fag som filosofi eller antropologi er lige så væsentlige for fremtidens arbejdsmarked, som eksempelvis datalogi eller jura er det.
Lad mig uddybe det andet argument med afsæt i en spændende event, jeg for nyligt havde fornøjelsen af at være vært for i Odense
Til eventen deltog flere end 200 iværksættere, ledere samt studerende fra SDU.
Blandt hovedtalerne var danskeren Jimmy Maymann, der grundet sine mange år i USA måske ikke er det mest velkendte navn herhjemme ud over i medieverdenen, hvor han er noget af en superstjerne. Efter min mening er Maymann imidlertid en af de danske iværksættere med den mest imponerende track record overhovedet.
Han har været indkaldt af Præsident Obama til at dele sin viden og indsigter, ligesom han har været topchef for amerikanske giganter som Huffington Post og AOL. For han tog de jobs havde Maymann først solgt Neo Ideo for +100 mio. kroner, dernæst GoViral for knapt 1 milliard kroner.
Maymann er nu vendt tilbage til Danmark, og hvor mange talere ved events som førnævnte i Odense typisk gentager de samme budskaber omkring lavere kapitalbeskatning, bedre forhold for investorer osv., var tonen denne gang en anden.
De traditionelle businessdiskussioner fortonede sig hurtigt og gik i stedet, bl.a. anført af Maymann, over i en levende debat omkring, hvad Danmark skal leve for i fremtiden og ikke kun hvad vi skal leve af.
I den forbindelse kom Jimmy Maymann med en, for mange danske virksomhedsledere og entreprenører, atypisk udmelding: Antropologi og filosofi bør fylde mere herhjemme – også på business-uddannelserne, sagde han.
Mange af de unge iværksætter- og innovationsstuderende klappede højlydt, og for mig var det befriende at opleve, at han valgte at italesætte noget, der normalt ikke synes at være en integreret del af business-verden.
Ét nyt bud på uddannelsesområdet kunne være at inddrage antropologi og filosofi i business-studierne for at give de studerende nogle redskaber til at turde stille de helt store spørgsmål her i livet
Grundene til, at antropologi og filosofi – og humaniora i det hele taget – fortsat bør spille en meget væsentlig rolle, behøver man kun se ud i verden for at få øje på. I store dele af verden kæmper nationer med at fastholde deres sammenhængskraft. Følelsen er, at samfundene er ved at falde fra hinanden og mange vælgere søger derfor mod populistiske budskaber om protektionisme og lukkethed i det hele taget.
Udover at tendensen i nogle lande skal tilskrives økonomiske kriser og migration som følge af krige, kriser og globalisering, kan man imidlertid også argumentere for, at det private erhvervsliv medvirker til denne opsplitning eller dette tab af mening for borgerne. For i meget forretningsliv mangler der en umiddelbar mening for de ansatte. Man hører i stedet igen og igen argumentet, at formålet med business er … business.
Vestas er et lysende eksempel på, hvorledes værdibaserede virksomheder også kan være særdeles gode forretninger. Vestas er et bud på, hvordan vi ved at erkende udfordringerne og stå sammen som land kan bidrage til at løse nogle af verdens presserende problemer – in casu global opvarmning og klimakrisen
Danmark har imidlertid historisk stået for noget andet. Udover at vores velfærdssamfund og høje grad af lighed historisk har sikret en høj sammenhængskraft, så turde den danske regering tilbage i 1970’erne også gå forrest og satse på eksempelvis bæredygtig energi. Det gav ikke kun en klar vision for Danmark som nation og en status som en grøn nation ude i verden. Det gav også et rygstød til erhvervslivet, som i dag bl.a. har ført til en fantastisk virksomhed som Vestas, der beskæftiger flere end 22.000 medarbejdere og tjener milliarder til såvel aktionærer som velfærdssamfundet.
Vestas er et lysende eksempel på, hvorledes værdibaserede virksomheder også kan være særdeles gode forretninger. Vestas er et bud på, hvordan vi ved at erkende udfordringerne og stå sammen som land kan bidrage til at løse nogle af verdens presserende problemer – in casu global opvarmning og klimakrisen.
Spørgsmålet er imidlertid, hvorfra sådanne nye store virksomheder skal komme, for lige nu synes vores tilgang ikke at afføde dem.
Ét nyt bud på uddannelsesområdet kunne være at inddrage antropologi og filosofi i business-studierne for at give de studerende nogle redskaber til at turde stille de helt store spørgsmål her i livet. Det vil give en grundlæggende forståelse hos de unge for, at selvom nogle problemer kan synes langt ude i fremtiden rent tidsmæssigt (f.eks. klimakrisen) eller langt væk rent geografisk (f.eks. drikkevands og elektricitetsproblemer i Afrika og Asien), så er det nu, vi skal løse disse problemer, ikke i en fjern fremtid.
Amerikaneren Peter Diamandis har sagt, at fremtidens milliardærer bliver dem, der løser bæredygtighedsudfordringer for milliarder af mennesker. Det udsagn udspringer ikke kun ud fra business-verden, men i den grad også fra filosofien, etikken og antropologien.
Al innovation og alt nyt er ikke pr. automatik godt. Det er først, når vi har erhvervet os de nødvendige værktøj til at anskue tingene ud fra et filosofisk, antropologisk og etisk perspektiv, at vi kan dissekere den nye viden og de nye muligheder og forholde os aktivt og kritisk til, hvad vi vil med den
Når danske politikere og erhvervsfolk typisk siger, at filosofi er udmærket, men at først skal der brød på bordet, så er det med andre ord en uambitiøs og gammeldags tilgang. Man kunne ligeså godt argumentere omvendt: At der først for alvor kommer lækre retter på bordet, når vi har forstået dybden af verdens udfordringer og skabt virksomheder, der kan løse de udfordringer og tjene penge på det.
Jeg oplevede i Odense, at de unge heldigvis er begyndt at fokusere på præcis dét. Hvilket i og for sig er imponerende, for vi har ikke hjulpet dem særlig godt til disse erkendelser igennem vores nuværende uddannelsessystem. Heldigvis danner mange unge nye former for netværk, hvor de bl.a. bevidstgør hinanden omkring disse ting, rejser, tager dele af deres uddannelse i udlandet og i det hele tager netop via brugen af ny teknologi og sociale medier er i kontakt med andre måder at lære og tænke på og ikke mindst andre måder at drive virksomheder på.
De samme unge mennesker efterspurgte også den førnævnte kombination af undervisning i f.eks. programmering og filosofi. Dvs. at vi skal lære at kende fremtidens teknologier, men vi skal også forholde os til, hvad vi overhovedet vil med dem. Teknologi er bare teknologi. Det er først værdi- og meningsfyldt, når vi har sat os ned og tænkt grundigt over, hvad vi vil bruge det til i verden? Hvordan det for alvor kan gøre det bedre?
Deraf følger også, at al innovation og at alt nyt ikke pr. automatik er godt. Det er først, når vi har erhvervet os de nødvendige værktøj til at anskue tingene ud fra et filosofisk, antropologisk og etisk perspektiv, at vi kan dissekere den nye viden og de nye muligheder og forholde os aktivt og kritisk til, hvad vi vil med den.
Derfor bør humaniora i fremtiden være helt fremme i fødekæden og tænkningen, for det første når det gælder udviklingen af erhvervsuddannelserne i Danmark og for det andet, når det gælder anerkendelsen og værdsættelsen af disse uddannelser i klassisk forstand på vores universiteter.
Topillustration: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her