UNGDOMSUDDANNELSE // KRONIK – Praksisfaglighed er vigtigt og nødvendigt, men den kan ikke stå alene. En ungdomsuddannelse skal ikke kun give de unge færdigheder til et job, men også et solidt grundlag af almendannelse, så de kan tænke selv, tage ansvar og forstå det samfund, de er en del af. Det er helt centralt at forstå – for kun sådan kan den nye ungdomsuddannelse lykkes, skriver gymnasielærer Tony S. Andersen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I øjeblikket arbejdes der intenst på at fastlægge rammerne for den nye epx-ungdomsuddannelse, og mange interessenter har markante holdninger til dens mål og indhold. Netop derfor er der en risiko for, at uddannelsen ender som en forberedende erhvervsuddannelse snarere end en reelt almendannende gymnasial uddannelse.
Epx skal ikke blot gøre de unge klar til et bestemt erhverv eller en videre professionsuddannelse, men give dem kundskaber og dømmekraft, der rækker ud over den konkrete praksis. Hvis uddannelsen primært sigter mod at skabe arbejdskraft, mister den sit dannelsesformål – og dermed sin ligestilling med de øvrige gymnasiale veje.
Almendannelsens formål er at udvikle de evner og dyder, som gør os til bedre samfundsborgere, mere myndige og ansvarlige mennesker
Vi må derfor spørge: Hvad er egentlig formålet med praksisfaglighed i en gymnasial sammenhæng? Hvad skal de unge kunne, hvis de vælger en anden vej end den, uddannelsen pegede på? Og hvordan sikrer vi, at epx både danner til arbejdslivet og til livet – til myndighed, refleksion og demokratisk deltagelse?
Hvis praksis tager over, mister vi dannelsen
Lad os nu konkretisere diskussionen: Hvad betyder praksisfaglighed egentlig i en almendannende sammenhæng? Tag fx murerfaget – hvad er det almendannende i det at mure? I hvilken form kan den praktiske kunnen omsættes til noget, der rækker ud over faget selv?
Handlekompetencen som murer kan give samfundet meget mere end solidt murværk og en stærk håndværkstradition – men kun hvis den kobles til refleksion og forståelse af større sammenhænge. Det er pointen: Ikke at forklejne håndværkere eller erhvervsuddannelser, men at præcisere, hvad vi taler om, når vi taler om almendannelse.
Det er nemlig det almendannende lag, der i første omgang skal sikre, at epx får reel status som en ligeværdig gymnasial uddannelse
Vi har brug for murerne, men uddannelsens elementer er oftest ikke almendannende i sig selv. Dine færdigheder og handlekompetencer inden for det praktiske murerfag er ikke relevante, hvis du vil være socialrådgiver, og du kan heller ikke bruge dem som laborant, fordi de i deres natur er professionsrettede. Erhvervsrettet praksisfærdighed er evnen til at omsætte en konkret faglig viden til handling og dømmekraft inden for en profession som fx sygeplejerske eller tømrer. Den er rammesat og specifik, men den er ikke almendannende. De faglige kompetencer er svære at overføre til et andet felt.
Almendannelse rækker ud over faget
Et almendannende fag som matematik giver derimod eleverne viden og kyndighed, der gør, at de kan engagere sig i og eksperimentere med den verden, de møder bagefter i deres arbejdsliv, uanset valg af profession.
VVS’eren kan bruge sin matematiske viden til at udregne et ordentligt tilbud til sin kunde, og kokken kan lave et regnskab for sin restaurant. På samme måde som almene kundskaber i dansk gør, at pædagogen kan skrive en præcis besked til forældrene, eller betjenten kan kende forskel på hans og sin i en rapport.
Det almene dannelseslag i en uddannelse er de elementer, som ikke er snævert knyttet til et specifikt fag eller profession. Almendannelsens formål er at udvikle de evner og dyder, som gør os til bedre samfundsborgere, mere myndige og ansvarlige mennesker, der har en grundlæggende forståelse for værdien af rettigheder og pligter, af frihed og demokratisk folkestyre. Den får man bl.a. i den traditionelle brede fagrække – med dansk, fremmedsprog, historie, samfundsfag, matematik og naturfag – der netop rækker ud over det specifikke.
Den faglige og professionsrettede dannelse, som naturligvis findes, vil derimod skaffe os kompetente pædagoger og finansøkonomer, frisører og bygningskonstruktører, der kan handle ansvarsfuldt inden for deres praksis.
Så hvis praksisfaglighed og handlingskompetence kommer til at fylde det hele på den nye epx, så forsvinder det almendannende, og så ender vi med en professionsungdomsuddannelse, som ikke er en reel gymnasial uddannelse, fordi den er alt for specifik – og dermed hverken bred eller dyb nok.
Epx skal være ligeværdig – ikke sekundær
Almendannelsen udvikles i en undervisning, der omfatter det almene af de videnskaber og fag, med det formål, at eleverne opnår personlig myndighed til at reflektere over deres forhold til medmennesker, natur og samfund. Hvis det ikke bliver tilfældet på epx, efterlader det os med en sekundær ungdomsuddannelse.
Det er nemlig det almendannende lag, der i første omgang skal sikre, at epx får reel status som en ligeværdig gymnasial uddannelse, og det fordrer, at man overvejer: Hvad er almendannelse? Og hvad ønsker vi, at alle epx-elever skal lære til gavn for samfundet? Nogle af disse studenter skal være kernen i velfærdssamfundet: sygeplejersker, folkeskolelærere, socialrådgivere – og det går ikke, at vi sætter barren for lavt i forhold til ambitionen med uddannelsen og dannelsen.
Epx skal være en ligeværdig og attraktiv uddannelse for de unge, og vi skal derfor passe på, at det hele ikke bliver for erhvervsrettet. Det almene aspekt er vigtigere for dannelsen af eleven
Det er derfor ikke nok at sige, at epx-studenterne bare skal være faglige i deres praksis: Hvordan skal de være det? Og hvilken praksis taler man om? Eller at de skal være kompetente til at handle eller gøre. Alt kan jo være en handlen (eller en gøren), men hvad skal handlingen rettes mod?
Allan Kortnum, forperson for Danske Erhvervsskoler, skrev i Kristeligt Dagblad, at ”dannelse ikke må reduceres til refleksion alene”. Nej, sikkert ikke, men handling uden omtanke lyder farligt, og refleksion er faktisk en ret værdifuld handling, som vi bør være interesserede i, at vores unge mennesker er kompetente til. Især hvis de skal være med til at løse de udfordringer, som vi står over for, og som bl.a. kræver, at de har teknologiforståelse og forståelse for værdien af åndsfrihed og demokrati, ligeværd og ligestilling.
Dannelse er forudsætningen for, at epx kan lykkes
Epx skal være en ligeværdig og attraktiv uddannelse for de unge, og vi skal derfor passe på, at det hele ikke bliver for erhvervsrettet. Det almene aspekt er vigtigere for dannelsen af eleven. Kvalificeringen til det konkret erhvervsfaglige har man selve professionsuddannelsen til at opnå – og resten af livet til at mestre.
Ungdomsuddannelsens primære funktion er derimod at gøre eleven til et myndigt, demokratisk og almendannet individ. Det er helt centralt at forstå. Kun sådan kan den nye ungdomsuddannelse lykkes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og