KVINDEDRAB // ANALYSE – Antallet af femicides er voksende både i Danmark og i resten af verden. International forskning forsøger at forstå omstændighederne bag de ofte voldsomme drab, men dansk forskning på området er bagud, og brugen af international forskning anvendes ukritisk ved eksempelvis ikke at tage højde for kulturelle og sociografiske elementer, som ikke er de samme i Danmark som i lande som Spanien, Sverige, USA og Canada. Det skriver Ditte Bjerregaard og Kristian Paris fra Center for Magtanalyse, som har set nærmere på forskellene.
I gennemsnit er der 11 partnerdrab om året i Danmark. Medierne bringer hyppigt historier om især kvinder, der er blevet dræbt af deres husbond eller kæreste. I 2021 var vi med til at udarbejde en kortlægning af femicides fra 2000-2021, som kan ses her.
Men hvad ved vi egentlig om gerningspersonen op til drabet, i gerningsøjeblikket, og efter drabet har fundet sted?
En dansk sag: drabet på en mor til tre
I Center for Magtanalyse (CMA) har vi har netop afsluttet en systematisk screening af peer reviewed artikler publiceret i en tiårsperiode mellem 2013 og 2023. Rapporten er baseret på 543 studier af partnerdrab og partnervold sammenholdt med 7 danske domsafsigelser i drabssager på kvinder.
Rapporten identificerer ny viden til forebyggelse af vold samt visse sammenfald mellem misogyni (kvindehad, red.) og drab. Vi ser, at drabspersonen ofte har haft en opvækst præget af vold eller misbrug, har tilbøjelighed til antifeministiske holdninger og/eller accept af vold, ofte har et rusmiddelmisbrug og tidligere omgang med våben. Personen er samtidig ofte præget af mentale udfordringer som eksempelvis depression og tenderer til at være selvmordstruet.
Drabet fandt sted, efter Frank blev opmærksom på, at Britt, mor til deres fælles tre børn, ville forlade ham. Han skar halsen over på hende og påførte hende knap 100 andre slag og skader
En drabssag i Danmark kom for retten 10. oktober 2022, hvor Frank Brix Danielsen blev dømt til 12 års fængsel efter et brutalt drab på sin kone og erhvervspartner gennem 20 år, Britt Kaiser Palmgren. Det skete ifølge retten i Næstved, efter Frank blev opmærksom på, at Britt, mor til deres fælles tre børn, ville forlade ham. Han skar halsen over på hende og påførte hende knap 100 andre slag og skader.
Frank var hverken påvirket af alkohol eller andre euforiserende stoffer. Men han besad andre typiske karakteristika for den person, der ifølge den internationale forskning begår partnerdrab.
I tilfældet med Frank stemmer beskrivelsen på flere punkter, viser en aktindsigt i domsafgørelsen. Han er vokset op med vold og misbrug, ligesom hans forældre blev skilt, da Frank var barn. Hans halvbror begik selvmord som 18-årig, og Frank forsøgte selv at begå selvmord efter drabet på Britt. Han har en uddannelse som elektronikmekaniker og har tidligere været indlagt på et psykiatrisk hospital.
‘Intimate Partner Homicide’
Dette tilfælde er blot ét blandt mange, som i forskning er kendt under begrebet IPH – Intimate partner homicide. Intime partnere skal forstås som partnere, der er involveret i enhver form for romantisk forhold. Det inkluderer ægtefæller, tidligere ægtefæller, samlevere, tidligere samlevere samt personer, der har været involveret i kortere eller længerevarende dating-forhold. IPH er altså manddrab på en intim relation og indebærer både manddrab med forsæt og vold med døden til følge.
Drabspersonen har ofte haft en opvækst præget af vold eller misbrug, har tilbøjelighed til antifeministiske holdninger og/eller accept af vold, har ofte et rusmiddelmisbrug og tidligere omgang med våben
I CMA’s seneste rapport har vi gennemgået den eksisterende internationale forskning i et såkaldt litteratur-review og slået de karakteristika fast, der definerer en IPH-gerningsperson:
I de fleste tilfælde er det mænd over 40, der har en kort eller ingen uddannelse. Drabspersonen har ofte haft en opvækst præget af vold eller misbrug, har tilbøjelighed til antifeministiske holdninger og/eller accept af vold, har ofte et rusmiddelmisbrug og tidligere omgang med våben. Den mentale tilstand er sandsynligvis præget af udfordringer som eksempelvis depression, og personen tenderer til at være selvmordstruet.
Gerningsperson og voldsudsat har som regel fælles børn efter et længerevarende og etableret forhold sammen. Gerningsstedet er sandsynligvis hjemmet, hvor der er børn til stede. Forud for drabet har der oftest fundet IPV (Intimte Partner Violence) sted, herunder kontrollerende adfærd, trusler og stalking.
Men kan det virkelig passe, at volden har et så entydigt og nærmest forudsigeligt mønster? Og hvis det er rigtigt, hvorfor er vi så ikke bedre til at forebygge den?
En sammenligning: Danmark skiller sig ud
Undersøgelsesgenstanden for vores seneste rapport er netop et forsøg på at besvare ovenstående spørgsmål med særlig interesse for Danmark:
Passer den internationale forskning om IPH med de danske IPH-tilfælde? Er der overensstemmelse mellem den internationale forskning om intime partnerdrab, og hvad der finder sted i et velfærdssamfund som Danmark?
I vores seneste rapport har vi udført den sammenligning, og resultaterne er slående.
Der er tre særlige centrale parametre, hvorunder de danske IPH-tilfælde afviger fra den internationale forskning.
Først og fremmest er der i danske domsafsigelser ingen sammenhæng mellem gerningspersonens beskæftigelsesgrad på arbejdsmarkedet og tilfælde af IPH. Vores litteraturreview af den eksisterende forskning viser, at i op til 66 % af tilfældene med IPH, er drabene begået af en gerningsperson, der ikke var i job på gerningstidspunktet. I vores undersøgelse var tallet 0 %.
Det samme gør sig gældende, når det kommer til gerningspersonens kriminelle fortid. I den internationale forskning er der en tydelig korrelation mellem registreret kriminalitet forud for HPV. I halvdelen af alle internationale IPH-sager er der tale om gerningsmænd, der tidligere havde været straffet. I vores analyse af de danske domsafsigelser gælder det for lige knap 17 %.
Det sidste tilfælde, vi vil fremhæve, er gerningspersonens psykopatiske tendenser. I de danske tilfælde var ingen af gerningspersonerne i de undersøgte sager kategoriseret som psykopater, mens der er international forskning i 3 dokumenterede studier med fokus på psykopati (se bl.a. Santos-Hermoso et al. studie af 93 femicides).
Mangler og uoverensstemmelser
Alle tre tilfælde er et udtryk for, at der er fundamentale mangler i den måde, vi tilgår femicides og IPH på. Endvidere peger vores analyse på, at det er nødvendigt at tage hensyn til hvor – i hvilke samfund – volden bliver begået, når man skal forebygge og behandle vold.
Lad os se på det første tilfælde med uoverensstemmelsen i graden af beskæftigelse. Den relativt høje beskæftigelse af IPH-gerningspersoner kan være et udtryk for, at prekarisering og arbejdsløshed ikke nødvendigvis er en udløsende faktor for IPH. I Danmark har vi en af verdens laveste arbejdsløshedsprocenter, men der begås stadig femicides og IPH.
Når det kommer til den relativt lave grad af kriminel fortid hos de danske IPH-gerningspersoner, kan det måske forklares ud fra en tese om, at den vold, der er gået forud for IPH-tilfældet, i sjældnere tilfælde er fysisk i lande som Danmark.
Det er centralt at kende drabets omstændigheder helt ned i detaljerne, for på den måde kan vi sætte ind de rigtige steder og ikke kun behandle volden, efter den har fundet sted
Vi har tidligere, i en anden rapport, slået fast, at den form for vold, der hyppigst går forud for drab og drabsforsøg, er psykisk vold. Når volden er mindre fysisk til stede, er den også sværere at lokalisere og i sidste ende at blive dømt for.
I andre dele af verden, som centrale dele af den forskning vi har lavet litteratur-review af, er baseret på, er den forudgående vold oftere voldsommere og mere fysisk. Volden er umiddelbart synlig og således lettere at blive dømt for i retten.
I psykopati-tilfældet kan uoverensstemmelsen have noget at gøre med, at der er divergerende kategoriseringer af psykopati og psykopatisk adfærd. Undersøgelsen, som nævnes ovenfor af Santos-Hermoso et al. anvender Psychopathy Checklist-Revise (PCL-R). Det gør det i sidste ende svært at formulere råd og retningslinjer for, hvordan vi forebygger IPH – hvis det altså har noget at gøre med psykopati.
Voldens nye ansigt
Rapporten slår med andre ord fast, at der eksisterer en uoverensstemmelse i forhold til centrale parametre, når det kommer til karakteristikken af den udøvende IPH-person.
Det er essentielt at være bevidst om disse forskelle, fordi det betyder alt for den fremtidige forebyggelse – privat såvel som på et nationalt eller internationalt plan.
For at forebygge IPH er vi nødt til først at være klar over, hvad der går forud for gerningsøjeblikket. Det er centralt at kende drabets omstændigheder helt ned i detaljerne, for på den måde kan vi sætte ind de rigtige steder og ikke kun behandle volden, efter den har fundet sted.
Læs mere om femicides og partnerdrab i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
