ALEKSEJ NAVALNYJ // MINDEORD – I en verden med mange skurke, har vi brug for nogen, der tilnærmelsesvis minder om helte. En sådan var Navalnyj. Han stod op imod et af de mest menneskeforagtende regimer i det 21. århundrede, skriver Adam Holm.
Mørke midt på dagen. Det er titlen på en af Arthur Koestlers mest rystende romaner (1940). Den handler om Moskva-processerne under Stalins regime og skildrer den vilkårlighed hvormed regimet slog ned på enhver afvigelse – virkelig eller indbildt – fra de officielle doktriner.
Putin er en gemen morder. Præsident af titel, ja, diktator i praksis, jovist, men først som sidst en dræber, som bortskaffer – likviderer, hed det under Stalin – alle som kan tænkes at udgøre en hindring for hans magtfulde virke
Putin er ikke Stalin, men hans regime har også installeret et ’mørke midt på dagen’. Det sænker sig nu med nyheden om Aleksej Navalnyjs død.
Der er ingen grund til at bekymre sig om civiliserede omskrivninger. Det kan siges enkelt:
Putin er en gemen morder. Præsident af titel, ja, diktator i praksis, jovist, men først som sidst en dræber, som bortskaffer – likviderer, hed det under Stalin – alle som kan tænkes at udgøre en hindring for hans magtfulde virke.
Så sent som i går, torsdag i denne uge, er Navalnyj filmet i forbindelse med et retsmøde:
Han ligner ikke en døende mand. Hans mor besøgte ham i fængslet d. 12. februar og erklærede efterfølgende at hendes søn var håbefuld og ved godt helbred, omstændighederne taget i betragtning.
I dag kan vi læse at han er død, en skæbne som tidligere er overgået andre russiske systemkritikere, der er blevet ramt af akut ’helbredssvigt’. Navalnyjs nære samarbejdspartner, den bulgarske journalist Christo Grozev peger på at pressemeddelelsen om Navalnyjs død blev udsendt knap to minutter efter hans officielle dødstidspunkt. Så meget for ’akut helbredssvigt’.
Vi ved alle sammen at Putins stadig mere militariserede kommandostat ikke tolerer dissens af nogen art. Fredselskende digtere sidder bag tremmer for deres angiveligt ’antipatriotiske agitation’.
Måske var Navalnyj ikke en liberal duks efter vestlige idealer. Han havde et par lig i lasten, men det gælder også for andre af de skikkelser, vi har taget til os som ’helte’, f.eks. Nelson Mandela, Mahatma Gandhi, Winston Churchill og senest Volodmyr Zelenskyj
Børnetegninger af krigens elendighed er blevet censureret og forældrene idømt husarrest. Og nu mordet på Navalnyj.
I en verden med mange skurke, har vi brug for nogen, der tilnærmelsesvis minder om helte. En sådan var Navalnyj. Han stod op imod et af de mest menneskeforagtende regimer i det 21. århundrede.
Måske var Navalnyj ikke en liberal duks efter vestlige idealer. Han havde et par lig i lasten, men det gælder også for andre af de skikkelser, vi har taget til os som ’helte’, f.eks. Nelson Mandela, Mahatma Gandhi, Winston Churchill og senest Volodmyr Zelenskyj.
Navalnyj nægtede at bøje nakken
Respekten for Navalnyj skyldes at han nægtede at lade sig trampe under fode, nægtede at lade angsten råde, nægtede at bøje nakken for uret. Efter mordforsøget på ham med nervegift i 2020, kunne han været blevet i Tyskland, hvor han blev behandlet. Han kunne have fortsat sin kamp imod Putins regime på betryggende afstand og med sin familie ved sin side.
Gid mørket midt på dagen blot var en roman. Ære være Navalnyjs minde og hans eksempel
Men han ville hverken leve i eksil eller lade sig kujonere til tavshed. Navalnyj formåede at demaskere den løgnagtige, ursurpatoriske og krigsopviglende Putin. I den henseende er mordet på ham nærmest en anerkendelse af hans dygtighed – og farlighed. Som han også er inde på selv her i den Oscar-belønnede dokumentarfilm, Navalny, fra 2022:
Gid mørket midt på dagen blot var en roman. Ære være Navalnyjs minde og hans eksempel.
Læs også Morten Hammekends mindeord her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her