POV PLAY // SPILANMELDELSE – Escape room-konceptet kan nu tages med hjem i stuerne, skriver Morten Skovgaard om EXIT: The Game. Grundidéen i spillet er den samme som i det populære oplevelses-koncept i virkeligheden: en gruppe mennesker skal i fælleskab forsøge at løse en række hovedbrud for at komme ud af “rummet” og gennemføre spillet. Men læg mærke til, at hvert spil kun holder en gang og ikke kan bruges igen.
I løbet af de seneste år er escape room-konceptet gået hen og blevet rigtig populært i en række storbyer – herunder også i København, der i dag huser adskillige af slagsen.
Flere har måske prøvet de spændende rum hos Mystery Makers, som var de første, der leverede escape room-oplevelser herhjemme.
Grundkonceptet er, at en gruppe mennesker bliver spærret inde i et rum, hvorefter de har en time til at slippe ud ved i fællesskab at løse en række hovedbrud, som følger rummets tema.
Det er noget, man skal være forberedt på, før man køber et spil til 130-40 kroner: Det tager 1-2 timer at gennemføre spillet, og bagefter kyler man spilæske og indhold direkte i skraldespanden, fordi det ikke kan bruges igen
Det er præcis denne spiloplevelse, EXIT-spillene genskaber – bare rundt om bordet hjemme i stuen i stedet for i et rum designet til det.
Der er dybest set tale om ”Escape Room in a Box”-spil, hvor man med indholdet af en ganske lille spilæske opnår en oplevelse, der minder utroligt meget om den, man får i rigtige escape rooms. Det er det tyske ægtepar Inka og Markus Brand, der står bag hele spilserien, som p.t. tæller ti udgivelser.
De har produceret mere end 40 brætspil igennem det seneste årti, men det er særligt EXIT-spillene, der har givet dem stor anerkendelse, ikke mindst i form af en prestigefuld ”Kennerspiel Des Jahres”-pris i Tyskland sidste år.
De tre første spil i serien – Abandoned Cabin (Den Forladte Hytte), Secret Lab (Det Hemmelige Laboratorium) og Pharaoh’s Tomb (Faraos Gravkammer) er oversat til dansk, og til næste år bliver yderligere tre spil udgivet i danske versioner.
Kan kun spilles én gang
Ligesom med de almindelige escape rooms skal man være meget påpasselig med ikke at afsløre nogen af spillenes hemmeligheder på forhånd, for der er i dén grad også tale om engangsoplevelser i EXIT-spillene.
Ikke kun fordi det ikke er spændende at spille det samme spil igen, efter at man har løst alle problemerne, men også fordi man i fællesskab klipper, folder, tegner og på andre måder ødelægger spillene, mens man spiller dem.
Det er noget, man skal være forberedt på, før man køber et spil til 130-40 kroner: Det tager 1-2 timer at gennemføre spillet, og bagefter kyler man spilæske og indhold direkte i skraldespanden, fordi det ikke kan bruges igen.
Det lyder temmelig angstprovokerende, men det er alle pengene værd, og spillene skal netop sammenlignes mere med virkeligt billige udgaver af rigtige escape rooms end med typiske brætspil. Engangsaspektet gør spiloplevelsen unik og ekstra intens i forhold til spil, man bare kan spille igen og igen.
Samtidig opfordres der også til at gennemføre spillene på en time – som med et rigtigt escape room – men det er en regel, man kan vælge at se stort på, hvis man bare spiller for hyggens skyld og ikke behøver stress-elementet. EXIT-oplevelsen er skam også ganske fremragende, når den bliver strakt hen over to timer.
På spilæskerne står der, at op til både fire, fem og seks spillere kan deltage, men i praksis vil det næppe give alle en god spiloplevelse, hvor de føler sig vigtige og involverede i processen med at tænke sig igennem hovedbruddene.
Erfaringerne herfra er, at spillene virker rigtigt godt med to eller tre spillere, fordi alle dér har noget at lave. Spillene indeholder ganske enkelt for få komponenter til, at flere spillere kan være ordentligt med samtidig.
Samtidig opfordres der også til at gennemføre spillene på en time – som med et rigtigt escape room – men det er en regel, man kan vælge at se stort på, hvis man bare spiller for hyggens skyld og ikke behøver stress-elementet. EXIT-oplevelsen er skam også ganske fremragende, når den bliver strakt hen over to timer.
Koder, kort og eventyr
Men hvad laver man så i spillene?
Designerne har besøgt et hav af escape rooms, som har givet dem masser af inspiration til hovedbruddene, og alle EXIT-spillene følger samme grundstruktur: Spillerne får en bog med hovedbrud og en historie i, et kodehjul, tre bunker kort og øvrige elementer, der hører til det pågældende eventyr.
Ét eventyr, The Polar Station, spærrer spillerne ind i en forskningsstation og har et videnskabeligt tema, mens et andet, The Sunken Treasure, sender dem ud i et tropisk øhav for at dykke efter en skat i et skibsvrag, og så fremdeles.
Historiefortællingen er let og danner mest af alt bare en hyggelig ramme om hovedbruddene, som er spillenes absolutte fokus.
Ved at granske bogen, trække mysteriekort og tænke og kombinere sig frem, finder man tal, som drejer ind i kodehjulet, hvilket giver mulighed for at trække resultatkort, der fører historien videre (medmindre man tager fejl, hvor man i så fald skal tilbage til arbejdet igen). Sidder man ubehjælpeligt fast i et hovedbrud, kan man trække hjælpekort og få ledetråde til, hvordan man gennemføre det, så man risikerer ikke at måtte give op – men det er selvfølgelig mest tilfredsstillende at klare sig igennem uden hjælp.
Alle med interesse for escape rooms, brætspil, mysterier og hovedbrud bør unde sig selv at prøve mindst ét af spillene, der er perfekte som parspil med en flaske god rødvin til, og de er også oplagte gaver til folk, der har alt, og som elsker at blive udfordret. Spillene kan utvivlsomt også blive til spændende familieoplevelser sammen med større børn
Opgaverne i EXIT-spillene varierer generelt rigtigt fint mellem logiske hovedbrud og opgaver, der kræver kreativitet. Der skal ofte tænkes abstrakt, og man ender i hvert spil også med at anvende og kombinere spillenes komponenter på nye og overraskende måder for at komme videre. Spillene har forskellige sværhedsgrader, og det kan anbefales at vælge sin startoplevelse i forhold til spillegruppens generelle erfaring med mysterier og logisk problemløsning. Rutinerede spillere bør helt klart gå efter sværhedsgrad 3 og opefter, hvis de vil udfordres ordentligt.
EXIT: The Game-spilserien får en kæmpestor anbefaling med herfra. Spillene er perfekte som parspil med en flaske god rødvin til, og de er også oplagte gaver til folk, der har alt, og som elsker at blive udfordret. Spillene kan utvivlsomt også blive til spændende familieoplevelser sammen med større børn.
Uanset hvad bør alle med interesse for escape rooms, brætspil, mysterier og hovedbrud unde sig selv at prøve mindst ét af spillene. Der er rigtigt en god chance for, at det vil føre til indkøb af hele resten af serien.
EXIT: The Game
Udvikler: Inka og Markus Brand
Udgiver: Kosmos
Antal spillere: 1-6
Varighed: 1-2 timer
Pris: 139,00 kr. (Nordiskspil)
Læs mere på www.gameplay-online.dk
Fotos: Skribenten.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her