CYBERSIKKERHED // DEBAT – Selv om krigen i Ukraine dominerer mediebilledet, har Europa allerede været under angreb gennem målrettede cyberoperationer og digital destabilisering. Med tre nye cybersikkerhedslove har EU nu taget de første skridt – men truslen vokser, og det kræver langt mere end lovgivning at sikre vores fremtid, skriver Kim Valentin.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Europas sikkerhed er i opbrud. Truslerne mod vores samfund kommer i dag ikke længere alene fra missiler og militær fremrykning, men også fra målrettede cyberangreb, massiv desinformation og økonomisk pres fra autoritære regimer. Sikkerhedspolitik handler i dag om meget mere end militær oprustning – det forudsætter teknologisk uafhængighed, demokratisk robusthed og evnen til at modstå digitale angreb.
Truslen er digital – og voksende
De seneste år har vist, hvordan stater som Rusland og Kina benytter nye metoder til at udfordre åbne samfund. I stedet for at besætte territorier forsøger de at underminere vores fællesskab og tillid – ofte uden at affyre ét eneste skud. Danmark har allerede mærket konsekvenserne. I 2023 blev 22 virksomheder i energi- og varmesektoren ramt af et omfattende cyberangreb med risiko for over 100.000 borgere.
Når hundredvis af virksomheder hver uge konfronteres med hackerangreb og databrud, er det tydeligt, at fremtidens konflikter i stigende grad foregår i det digitale rum
Samtidig er antallet af ugentlige angreb mod danske virksomheder steget fra 988 til 1.305 fra første til andet kvartal i 2024 – en stigning på 32 procent, som vidner om en digital trussel i hastig udvikling. Det er mere end blot kolde tal – det er en konkret virkelighed for mange danske virksomheder, som løbende må opgradere deres sikkerhed og forsvare sig mod stadig mere sofistikerede angreb.
Det er dermed ikke længere et isoleret anliggende for efterretningstjenester. Truslen er reel og mærkbar for danske virksomheder, arbejdspladser og vores samfundsøkonomi. Når hundredvis af virksomheder hver uge konfronteres med hackerangreb og databrud, er det tydeligt, at fremtidens konflikter i stigende grad foregår i det digitale rum.
Strømsvigtet minder os om truslen
Den trussel blev for nylig tydeliggjort i større skala af det massive strømsvigt, der ramte store dele af Spanien og Portugal – den mest alvorlige hændelse af sin art i Europa i næsten to årtier. Der er blevet spekuleret i, om nedbruddet var forårsaget af et cyberangreb, og hændelsen har vakt stor bekymring for, om noget tilsvarende kan ramme andre EU-lande.
I Danmark ville vi stå over for betydelige udfordringer i tilfælde af et lignende angreb, da vores beredskab over for omfattende strømafbrydelser er begrænset. Derfor er strømsvigtet en vigtig påmindelse om, at vi må tænke bredere end militært forsvar og i højere grad fokusere på beskyttelsen af vores digitale infrastruktur. Vi skal sikre, at vi har et robust nationalt beredskab, der kan håndtere både teknologiske fejl og målrettede cyberangreb. Vores energisystemer og forsyningsnet udgør i dag samfundets digitale nervebaner – og et angreb eller svigt her kan lamme hele landet.
Derudover viste erfaringen med russisk gas, hvor risikabelt det er at lade kritisk infrastruktur afhænge af autoritære regimer. Europas teknologiske og økonomiske afhængighed udgør dermed en alvorlig sikkerhedsrisiko. Det gælder også i forhold til Kina, hvor europæiske og danske virksomheder ofte er afhængige af kinesiske komponenter og digitale løsninger uden reelle alternativer. Det er ikke kun et spørgsmål om handel – det er også et sikkerhedspolitisk problem. Når vi outsourcer vores kritiske teknologi til andre verdensdele, svækker vi vores egen modstandskraft og gør os sårbare over for både økonomisk og politisk pres.
Europa skal styrke sin digitale modstandskraft
Hvis Europa vil stå stærkere, må vi styrke vores egen produktionskapacitet og investere i kritisk infrastruktur, så vi ikke står svækket i geopolitiske konflikter. Den militære historiker Martin van Creveld har i bogen Krigens Historie vist, hvordan krigsførelse konstant ændrer sig. En effektiv forsvarsstrategi forstår fjendens metoder og formår at tilpasse sig i tide.
I dag betyder det, at Europa må investere massivt i digital sikkerhed og styrke sin modstandskraft. Det indebærer, at vi tør opbygge stærke europæiske alternativer til kinesisk og amerikansk teknologi, at vi forpligter os på tættere efterretningssamarbejde og cybersikkerhed, og at vi værner om et åbent og oplyst demokratisk samtalerum, hvor misinformation ikke får lov til at splitte os.
Historien har vist, hvad der sker, når demokratier tøver i mødet med trusler
Heldigvis har Danmark og EU for nylig taget et vigtigt skridt ved at vedtage tre nye cybersikkerhedslove, som gennemfører EU’s NIS 2-direktiv og CER-direktiv og dermed styrker både den nationale og europæiske beskyttelse af kritisk infrastruktur. Det er et solidt udgangspunkt – men det er ikke nok. Vi skal bygge videre og sikre, at cybersikkerheden konstant udvikles i takt med trusselsbilledet og den teknologiske udvikling.
Det handler om at holde sammen som samfund og stå urokkeligt fast på friheden – også når det har en pris. Historien har vist, hvad der sker, når demokratier tøver i mødet med trusler. Nu har Europa chancen for at lære af fortiden og handle rettidigt for at sikre sin fremtid.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og