ET NYT EUROPA // ANALYSE – ”Vi står med en historisk mulighed for et nyt Europa,” lød det fra den britiske premierminister Keir Starmer, efter topmødet om en fredsplan for Ukraine var slut i London. De vestlige ledere bakker enstemmigt op om Kyiv og ønsker ”en varig og sikker fred”. De lover også at bruge flere penge på militæret, og flere lande vil stille med tropper til fredsbevarelse. Frankrig åbner for at udstationere landets atomvåben til andre EU-lande, men først foreslår Macron en måneds våbenhvile i krigen. Intet kan dog blive til noget uden et ”backstop” fra Washington.
PARIS – ”Vi er nået til et tidspunkt, hvor der ikke skal tales mere, men handles.”
This is not a moment for more talk. It’s time to act. Time to step up and lead and to unite around a new plan for a just and enduring peace
Sådan lød det fra den britiske premierminister Keir Starmer efter afslutningen på et topmøde i London om krigen i Ukraine og Europas fremtidige sikkerhed, der bl.a. nåede frem til, at Europa skal samle – med Starmers ord: ”en koalition af de lande, som er villige til at være med. Vi skal have støvler på jorden og fly i luften.”
Efter mødet foreslog den franske præsident Emmanuel Macron også en én måned lang våbenhvile i krigen.
Skal den plan lykkes, skal den have stærk amerikansk opbakning
De mulige fredsbevarende tropper skal være europæiske – en tanke, som Donald Trump har udtalt sig positivt om tidligere, men som Rusland afviser. Starmer forholdt sig imidlertid efter mødet ikke til Moskva, men udelukkende til Washington, når det gælder en fredsbevarende styrke og en coalition of the willing:
”Skal den plan lykkes, skal den have stærk amerikansk opbakning. Vi arbejder på det. Vi er enige med præsidenten om, at det haster,” lød det med henvisning til Trump.
Macron, der også har talt i telefon med Trump hele 3 gange hen over weekenden, erklærede søndag, at han var ”optimistisk, når det gælder om at få tingene tilbage i forhandlingssporet i de kommende dage”. Det samme er Zelenskyj, siger han i en tale til nationen efter mødet. ”Vi vil sammen med vores europæiske allierede fremlægge et forslag til vores partnere i USA,” siger han.
Kan Frankrigs atomvåben udstationeres i Europa?
Planen om en fredsbevarende styrke var kun en ud af flere bemærkelsesværdige meldinger.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, understregede efter mødet vigtigheden af ”europæisk atomafskrækkelse” og foreslog i et interview med avisen Le Figaro at erstatte amerikanske atomvåben i visse europæiske lande med franske atomvåben. Han opfordrede til ”en åben diskussion om Frankrigs atomarsenal i samarbejde med vores europæiske partnere”.
”Hele Europa står sammen med Ukraine,”, lød det igen og igen med forskellige variationer fra de fremmødte europæiske ledere
Ukraines præsident Zelenskyj understregede efter mødet, at han er ”klar til at underskrive aftalen” om amerikansk adgang til det krigshærgede lands mineraler, så længe denne er en del af en holdbar fredsaftale, hvor USA er ”bagstopper” for at garantere Ukraines sikkerhed.
Formuleringen om et American Backstop er en britisk opfindelse, der betyder, at de europæiske lande stiller med tropperne, men at USA garanterer sikkerheden for disse, en slags indirekte sikkerhedsgaranti, der tiltaler Trump, fordi han ikke skal betale noget, men som Rusland som nævnt blankt har afvist.
Ruslands krig handler ikke kun om Ukraine
Keir Starmer havde inviteret 18 politiske nøglepersoner til mødet, herunder en række store EU-lande, de nordiske lande samt Canada, Tyrkiet, EU-kommissionen og Natos generalsekretær, og det fandt sted, efter at en historisk diplomatisk nedsmeltning om en mulig afslutning på krigen i Ukraine udspillede sig for åben skærm i Washington, D.C. fredag.
Der var derfor alvorlige miner, men også hjertelige smil, varme knus og åbne arme til Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, der kæmper for at bevare sit lands territorium og frihed. ”Hele Europa står sammen med Ukraine,” lød det igen og igen med forskellige variationer fra de fremmødte ledere.
Ruslands invasion handler imidlertid om langt mere for europæerne end, hvad der foregår inden for Ukraines grænser. ”Securing our future” var en nøje udvalgt overskrift for mødet, der netop ikke hed ”Securing Ukraine’s future”.
Det vil få alvorlige konsekvenser for hele Europas sikkerhed, hvis russerne vinder – ”Europas øjeblik” opstår, som Starmer sagde, ”kun én gang i en generation”
For det vil få alvorlige konsekvenser for hele Europas sikkerhed, hvis russerne vinder – ”Europas øjeblik” opstår, som Starmer sagde, ”kun én gang i en generation”.
Formuleringen og mødets tunge konklusioner om en substantiel oprustning af landenes forsvarsbudgetter, der blev understreget af både politikerne, af EU og af Natos generalsekretær, skyldes heller ikke udelukkende, at Ruslands brutale angreb truer andre dele af Europa, men at det sker samtidig med, at USA har omlagt 80 års fast kurs for sin sikkerhedsstrategi under den nyvalgte amerikanske præsident, Donald Trump – væk fra Europa og i en mere positiv retning netop over for Moskva.
Og dermed handler ”en positiv, retfærdig og holdbar” fredsaftale for Ukraine ikke blot om, hvad der er moralsk rigtigt og forkert – såsom at store lande skal respektere mindre landes territoriale grænser – men om at en varig og sikker fred, igen med Starmers ord, er vital for ”alle deltagerlandenes sikkerhed”.
Mødets mål gik derfor på tre ben. Deltagerne ønskede at styrke Europas forsvarsstrategier, at udvise europæisk enhed samt at øge støtten til Ukraine.
Keir Starmers firepunktsplan
Efter mødet præsenterede Starmer en firepunktsplan:
- Fortsat militær støtte og øget økonomisk pres
De europæiske ledere, Tyrkiet, EU og Canada forpligtede sig til at opretholde den militære støtte til Ukraine og skærpe de økonomiske sanktioner mod Rusland for at svække landets krigskapacitet. Flere andre lande støtter på tilsvarende vis, fx Japan. - Ukraine ved forhandlingsbordet
Enhver fredsaftale skal respektere Ukraines suverænitet, og Ukraine skal aktivt deltage i alle forhandlinger for at sikre landets nationale interesser. - Styrkelse af Ukraines forsvar efter fredsaftale
Ukraines forsvarskapaciteter skal styrkes efter en fredsaftale for at afskrække fremtidige aggressioner fra Rusland. Som Ursula von der Leyen sagde, skal landet være som ”et stålbesat pindsvin”. - Dannelse af en ”koalition af villige”
Storbritannien og Frankrig vil lede en gruppe af nationer, der er forpligtet til at forsvare enhver fremtidig fredsaftale og garantere Ukraines sikkerhed. Denne gruppe af nationer kan også komme til at indbefatte Danmark, sagde statsminister Mette Frederiksen efterfølgende til TV 2. Danmark har tidligere bidraget med militær støtte og træning af ukrainske soldater.
Efter mødet lagde Mette Frederiksen en besked ud på sin Facebook-side:
Giorgia Meloni foreslår topmøde mellem EU og USA
Efter mødet havde en række europæiske nøglepersoner flere rosende ord tilovers for præsident Zelenskyj herunder den italienske premierminister Giorgia Meloni, der både politisk og personligt er på god fod med den amerikanske præsident, og som ifølge flere britiske medier er udvalgt af Starmer til at hjælpe med at få Trump helt og fuldt med om bord.
Meloni har foreslået et snarligt topmøde mellem EU og USA.
Den italienske premierminister havde talt i telefon med Trump lørdag og roste den ukrainske præsident for hans ”rationelle” analyse af situationen. Hun opfordrede ham til at finde ”alternative transatlantiske sikkerhedsløsninger”, der ikke nødvendigvis indebærer Nato-medlemskab.
Den amerikanske reaktion på mødet i London var bemærkelsesværdigt tilbageholdende
Både Norges og Sveriges statsminister bekræftede også efter mødet, at de er parate til at tilbyde sikkerhedsgarantier for Ukraine, men at det kræver amerikansk opbakning. Den finske præsident, Alexander Stubb tilkendegav også, at Finland er interesseret i at deltage i udformningen af en europæisk fredsplan.
Kølig reaktion fra USA – hån fra Rusland
Den amerikanske reaktion var bemærkelsesværdigt tilbageholdende. Fra Trump havde der natten til mandag ikke lydt et ord hverken under mødets forløb eller om resultaterne.
Hans nationale sikkerhedsrådgiver Mike Waltz optrådte dog i flere af søndagens sene politiske magasinprogrammer i USA, hvor han gentog regeringens holdning om, at Amerika ønsker ”en ukrainsk leder, der er villig til at forhandle en varig fred med Rusland”, hvilket antyder en fortsat skepsis over for Zelenskyjs nuværende linje. På Fox News gentog Waltz et budskab om, at Zelenskyj havde opført sig uhørt og destruktivt i Det Hvide Hus.
Waltz understregede også ”behovet for en koordineret indsats med USA”. Se en af disse optrædener nedenfor:
Udenrigsminister Marco Rubio betonede også søndag vigtigheden af at opretholde ”et stærkt transatlantisk partnerskab”, men advarede Europa mod at træffe beslutninger uden amerikansk involvering.
Den afdæmpede reaktion fra Washington understreger det aktuelle manglende fodslag mellem USA og landets traditionelle europæiske allierede, også selvom de europæiske Nato-lande p.t. er i gang med at opfylde Trumps forlangende om, at de europæiske lande yder mere til deres eget – og dermed også til Ukraines – forsvar.
”Hele den britiske hær kan ikke engang fylde Wembley,” sagde Dmitrij Peskov, Kremls talsmand
Løftet herom er blevet sagt højt flere gange af flere europæiske Nato-medlemmer på det seneste, også af Mette Frederiksen. Under mødet i London understregede både EU’s leder Ursula von der Leyen og Natos generalsekretær Mark Rutte budskabet igen hen imod et topmøde i Bruxelles torsdag, hvor EU vil foreslå en plan, der vil opruste Europas forsvar markant.
Fra Moskva lød der weekenden igennem blot roser til Trump efter afklapsningen af Zelenskyj fredag, samtidig med de sædvanlige smædeord om Ukraines præsident, der rituelt kaldes for både nazist, en afdanket komiker og mere af samme skuffe.
Det europæiske møde fik også en spydig bemærkning med på vejen søndag fra Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, i form af en replik om Storbritanniens forslag om at indsætte soldater i Ukraine som en del af en fredsbevarende styrke: ”Hele den britiske hær kan ikke engang fylde Wembley,” sagde Peskov.
Kan krigen afsluttes uden at belønne Putin?
Det store spørgsmål består imidlertid både efter nedsmeltningen fredag i Washington og topmødet søndag, for krigens grundvilkår er uændrede: Rusland slider langsomt Ukraine ned militært, mens USA under Trump har flyttet sig fra at støtte Kyiv til at blive en modvillig fredsmægler – endda med voksende sympati for Moskva.
Europa bakker Zelenskyj op, men kan ikke sikre en ukrainsk sejr alene. Trumps ubehagelige replik til Zelenskyj fredag var ikke rar, men essentielt set korrekt. ”Du har ikke kortene,” lød det.
Europa kan dog forbedre Ukraines position ved at overføre indefrosne russiske aktiver til den ukrainske forsvarsindustri og trække klare røde linjer for Putin, hvilket netop blev vedtaget ved mødet søndag.
Det ville være lodret forkert at sige, at Putin har ”vundet” i sin krig mod Ukraine. Han har hverken væltet regeringen i Kyiv, ændret Europas sikkerhedsorden eller opnået en afgørende militær sejr
Og det ville være lodret forkert at sige, at Putin har ”vundet” i sin krig mod Ukraine. Han har hverken væltet regeringen i Kyiv, ændret Europas sikkerhedsorden eller opnået en afgørende militær sejr.
Tværtimod har krigen kostet Rusland over 700.000 døde og sårede, Europa opruster og rykker sammen, samtidig med at Nato er blevet udvidet med to lande, Sverige og Finland, og dermed styrket. På trods af tre års nådesløs krig står Rusland fortsat blot med omkring 20 pct. af Ukraines territorium.
Og om end Trump ikke bryder sig ikke om Zelenskyj, vurderer de fleste kommentatorer i Washington – som de politiske ledere også gør i Paris, Rom og London – at Trump rent faktisk gerne vil have en Ukraine-aftale. Det erklærede præsidenten også fredag, hvor han sagde, at Zelenskyj ”kan komme tilbage, når han er klar til fred”.
Her er listen over deltagerne ved det europæiske topmøde i London den 2. marts 2025 på dansk:
• Storbritannien: Premierminister Keir Starmer (vært)
• Ukraine: Præsident Volodymyr Zelenskyj
• Frankrig: Præsident Emmanuel Macron
• Tyskland: Kansler Olaf Scholz
• Italien: Premierminister Giorgia Meloni
• Polen: Premierminister Donald Tusk
• Nederlandene: Premierminister Dick Schoof
• Spanien: Premierminister Pedro Sánchez
• Norge: Premierminister Jonas Gahr Støre
• Danmark: Statsminister Mette Frederiksen
• Sverige: Statsminister Ulf Kristersson
• Finland: Præsident Alexander Stubb
• Tjekkiet: Premierminister Petr Fiala
• Rumænien: Premierminister Marcel Ciolacu
• Tyrkiet: Præsident Recep Tayyip Erdoğan
• Canada: Premierminister Justin Trudeau
• Europa-Kommissionen: Kommissionsformand Ursula von der Leyen
• Det Europæiske Råd: Rådsformand António Costa
• NATO: Generalsekretær Mark Rutte
USA var ikke repræsenteret. Formålet med mødet var at styrke Europas støtte til Ukraine samt at etablere en ramme for en varig fredsaftale for at afslutte krigen mellem Rusland og Ukraine. Herudover forpligtede landene sig også til at øge deres forsvarsbudgetter.
Læs også: Sammenbrud i Det Hvide Hus – den store vinder er Rusland.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og