KRIG I KUNSTEN // REFLEKSION – Ismar Čirkinagićs refleksioner over krigens væsen er lette og ukomplicerede på overfladen, men chokerer, når krigens undertæppe af ondskab og grumhed begynder at træde frem, skriver Anders Stubkjær. Man kan se værkerne på udstillingen To Rum på Den Sorte Diamant. Udstillingen bringer også værker af Per Bak Jensen.
Jeg er på jagt efter en forståelse af de bosnisk-danske kunstnere, der er begyndt at markere sig på den nationale kulturscene.
Det projekt har bragt mig til Den Sorte Diamant. Udstillingen To Rum netop er åbnet og indeholder værker af Ismar Čirkinagić, der er født i Bosnien, og Per Bak Jensen.
Udstillingen er et studie i ”… krigens væsen og de spor, den sætter i civilisationer og kulturer. Sporene er ikke direkte beskrivelser af krig – snarere undersøger de to kunstnere krig som et fænomen, der både kan mærkes indefra og betragtes udefra …” hedder det i præsentationen.
Jeg er ikke ude på at skrive en egentlig anmeldelse af udstillingen, men i stedet at gå på opdagelse i Ismar Čirkinagićs værker.
En lethed, der forleder beskueren
Jeg har følgeskab af et træt barn på en alt for sen eftermiddag i København. Jeg sluger caféens eksorbitante priser og køber bestikkelse: Ungen bliver udrustet med chokoladekage, cola og en skærm. Aftalen er ”skynd dig”. Humøret er højt.
Letheden og humoren, der serveres i de første sekunder, forleder. Den bliver langsomt skrællet af, når finten til krigens kontrast og kompleksiteten begynder at gå op for en.
I Den Sorte Diamant skal man ned i bygningens underverden for at se på kunst. Det første indtryk, der rammer én, når man går igennem døren ind til udstillingen, er en væg fuld af symmetrisk ophængte vinflasker fra Europa. Alle er fra 1992.
Det er er umuligt ikke at se Ismar Čirkinagićs installation som andet end imponerende og serveret med et glimt i øjet. God vin er vel i sig selv en form for kunst på utallige niveauer:
Produktionen af selve vinen, flaskens udformning og etikette. Det sociale element, som vinen indgår i, når den nydes. Der fejres, glædes, længes, sørges – der leves. En flaske markerer ét år, en årgang, en årstid – et øjeblik.
Men letheden og humoren, der serveres i de første sekunder, forleder. Den bliver langsomt skrællet af, når finten til krigens kontrast og kompleksiteten begynder at gå op for en.
Det første skud i den bosniske krig blev affyret i Sarajevo i foråret 1992. Kort tid før havde landet erklæret selvstændighed, og Jugoslavien havde fået endnu et dødsstød.
På den måde markerer 1992 en milepæl i Bosniens historie med landets genfødsel som selvstændig stat. Det markerer også en afslutning på fredeligere tilstande og påbegyndelsen af en fase med vold og usikkerhed.
Under krigen i Bosnien erklærer FN Srebrenica som et sikkert område. Tusindvis af særligt bosniske muslimer er på flugt fra de etniske udrensninger, der finder sted i den østlige del af Bosnien
I det næste rum snyder Ismar Čirkinagić igen. Jeg er lige ved at tænke, at det er lidt ligegyldigt, og at chokoladekagen var spild af penge, selv om værket er visuelt snedigt og i et format, jeg ikke har set før.
Det er fotos fra aviser. De fremstår, som om du ser på dem gennem en form for et gitter. Det er den virkelighed, som du har adgang til. Du får følelsen af, at dit udsyn er begrænset. Du har ingen kontrol over, hvad der sker. Dit liv passerer forbi uden for vinduerne, uden at du kan gøre noget.
Billederne er fra hollandske aviser, som lokalbefolkningen i Srebrenica fik adgang til via de hollandske FN-soldater, der befandt sig i området i 1995.
Under krigen i Bosnien erklærer FN Srebrenica som et sikkert område. Tusindvis af særligt bosniske muslimer er på flugt fra de etniske udrensninger, der finder sted i den østlige del af Bosnien. De søger til Srebrenica og FN-lejren i Potocari uden for Srebrenica.
Grumheden og dybden i installationen kommer snigende og bliver overvældende, når man for alvor får tænkt igennem, hvad der så skete i Srebrenica i juli 1995. Mere end 7000 mænd og drenge blev adskilt fra deres familier og kørt ud til forskellige lokaliteter i området, hvor de blev henrettet.
Aviserne var et tidsbillede fra en by og dele af en befolkning, der var på vej mod den absolutte undergang. Den død og ødelæggelse, som folkedrabet kom til at betyde, kommer gradvist som en mere og mere larmende undertone.
Uhyrlighederne i Srebrenica endte med at blive en af de faktorer, der afsluttede krigen
Det var ligesom jøderne i Krakow. Først kom den tvungne isolation i ghettoen. Derefter kom rejsen til Auschwitz og dødsriget.
Uhyrlighederne i Srebrenica endte med at blive en af de faktorer, der afsluttede krigen.
Den vestlige verden skred omsider ind og tvang krigens aktører til at møde op på en flybase i Dayton, Ohio. Opgaven var at finde på en eller anden form for afslutning på krigen.
Det er denne midlertidige Dayton-løsning, som Bosnien trækkes med i dag, og den er en del af forklaringen på landets politiske og økonomiske udfordringer. Men det er en anden historie.
Det sidste værk er en billedinstallation af flydende mønstre, der gradvist skifter tydelighed og en smule form. Lydsporet, der ledsager installationen, minder om en optagelse af blæsevejr ved Råbjerg Mile. Jeg kan godt se pointen med, at landes grænser er omskiftelige, men jeg er nok ikke kulturelt velbevandret nok til at være i stand til at forstå dette værk.
Krigens kontekst
I min optik er Ismar Čirkinagićs værker værd at opleve, fordi de har en lethed, der nemt kan snøre en til at tro, at de er lidt overfladiske. Krigens kontekst er det undertæppe, der lidt efter lidt trænger igennem og tvinger dig til at reflektere og se værket og den verden, som Čirkinagić skildrer, på en ny måde.
Udstillingens svage punkt er umiddelbart den skriftlig introduktion til installationerne. De er korte og forudsætter, at publikum har mere end en grundlæggende forståelse for Bosniens historie, hvilket måske er lidt optimistisk. Problemet er, at den lidt upræcise information gør det sværere at forstå værkerne, hvilket er en skam.
Udstillingen minder os om et land og en krig, der fandt sted fra 1992 til 1995, og som ikke må blive glemt trods de rædsler, der udspiller sig i nutidens Europa.
Selv om udstillingen er relativt lille, tumler jeg ud i den københavnske aften beriget og eftertænksom.
Temaet krig er, som alle ved, dukket op igen. Ud over at være vedkommende refleksioner over krigens væsen, så minder Ismar Čirkinagićs værker i denne udstilling os om et land og en krig, der fandt sted fra 1992 til 1995, og som ikke må blive glemt trods de rædsler, der udspiller sig i nutidens Europa.
På trods af de enkelte mislyde i opsætningen af udstillingen er det en udstilling, der bestemt er oplevelsen værd.
Link til udstillingens hjemmeside.
Ismar Čirkinagić
Ismar Čirkinagić (f. 1973) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2000-2006. Čirkinagić er født i Prijedor, Bosnien-Herzegovina, men flygtede i 1992 fra krigen i Bosnien til Danmark. Erindring og sociopolitiske forhold er gennemgående tematikker i hans praksis. Han har udstillet på bl.a. Metropolitan Arts Centre, Belfast (2016), The Meštrović Pavilion, Zagreb (2021) og Liverpool Biennial (2012) samt på flere museer og kunsthaller i Danmark, herunder Aros, SMK, Arken, Nikolaj Kunsthal, Kunsthal Charlottenborg, Kunstmuseum Brandts, Kunsthal Aarhus, Sorø Kunstmuseum, HEART og Esbjerg Kunstmuseum.
Per Bak Jensen
Per Bak Jensen (f. 1949) var i perioden 1986-2009 lektor i fotografi ved Det Kongelige Danske Kunstakademi. Han forsøger at indfange en form for tidsløshed i sine billeder uden brug af manipulation og har inspireret flere generationer af fotokunstnere i Skandinavien. Hans værker er præsenteret internationalt i samlinger hos Metropolitan Museum of Art, New York, Moderna Museet, Stockholm og Bibliothèque nationale, Paris, samt i Danmark på ARKEN Museum for Moderne Kunst, Louisiana Museum for Moderne Kunst, Sorø Kunstmuseum og Det Kgl. Bibliotek, Den Nationale Fotosamling.
Udstillingen løber fra den 11. februar – 22. april 2023
Sted: Den Sorte Diamant, København.
Læs mere af Anders Stubkjær i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
