BØGER // ANMELDELSE – Med Fort Europa afklæder journalist og forfatter Anders Redder Europas selvretfærdige røgslør på sin reportagerejse langs kontinentets ydre grænser. Beskidte sandheder og barske fortællinger om vold, pushbacks og tusinder af døde flygtninge og migranter fylder her, der og allevegne i den faglitterære førstehåndsberetning. Det er gruopvækkende læsning, som bør være pensum for enhver med interesse for Europas fremtid.
Hvem er vi, os der har levet og hersket på dette ældgamle kontinent i årtusinder? Vi er europæere, men hvad betyder det? Hvorfor forsøger tusindvis af flygtninge og migranter at krydse den magiske grænse til netop vores verdensdel, der foruden velstand og liberale demokratier er så forskelligartet som få andre? Hvad søger de her hos os, når de med livet som indsats, legalt eller illegalt, sætter alt på ét bræt for at komme hertil?
Svarene er mange. Frihed, rigdom, fred og måske mest af alt muligheden for et bedre liv. Ikke blot for dem selv, men for alle dem derhjemme, som de med held og hårdt arbejde måske kan bane vejen for. Fort Europa, der er udkommet på Politikens Forlag, er ikke en fortælling om drømme. Og dog. Det er et journalistisk vidnesbyrd og en faretruende førstehåndsberetning om det europæiske kontinent, dets ydre grænser og de mange mennesker, som befinder sig uden for, men som drømmer om at komme ind.
Ti år efter flygtningekrisen rejser journalist og forfatter Anders Redder ud for at forstå, hvad der er sket, og hvem vi i Europa er blevet til i forsøget på at opretholde kontrollen med vores grænser.
Drøm eller mareridt?
Europa er drømmenes kontinent. Åbne grænser mellem rige og demokratiske lande, hvor krig, fattigdom og naturkatastrofer forekommer sjældnere end mange andre steder. Drømme kan dog som bekendt blive til mareridt, og det er lige netop, hvad der sker for tusindvis af flygtninge og migranter, når de ad farlige og illegale ruter forsøger at krydse grænsen til det forjættede Fort Europa.
EU’s grænsekontrol er siden 2015 vokset markant. Hårdhændede grænsekorps, soldater og kystvagter har til opgave at holde uvedkommende ude, så Europa, som vi kender det, ikke bliver løbet over ende af fremmede folkeslag. I Nordafrika og Mellemøsten er viljen til at rejse mod nord så stor, at der har dannet sig en kæmpemæssig industri med blot det for øje. Menneskesmuglere og kriminelle netværk arbejder i det skjulte og tjener millioner af euro på at arrangere dødsensfarlige rejser i små både, der forsøger at krydse Atlanterhavet eller Middelhavets bølger i nattens mulm og mørke.
Alt imens tusinder af syrere kravler under mure og ind gennem huller i grænsehegn til Bulgarien, og Hviderusland sender flygtninge og migranter over grænsen til Polen i, hvad der ligner en iscenesat hybridkrig.
“I 2015 søgte 1,2 millioner mennesker asyl i Europa, flere end nogensinde siden afslutningen på Anden Verdenskrig. I 2024 var tallet ikke langt fra en million. På ti år er alt og intet sket. De irregulære grænsekrydsninger skal stadig i hundreder af tusinder. Hvert år drukner, fryser eller tørster folk ihjel i forsøget på at nå Europa. […]
EU’s grænsekorps, Frontex, blev i sin tid grundlagt med et budget på sølle 45 millioner kroner, men har siden rundet seks milliarder kroner. Det er i dag unionens største agentur målt på både mandskab og budget. Før alt det her var der kun 315 kilometer grænsehegn tilbage på vores kontinent. I dag er der mere end 2.000 kilometer,” skriver Anders Redder i bogens indledende kapitel.
De mange tusinde flygtninge og migranter med mål i Europa bliver, takket være vores enorme europæiske grænsekorps og lokale landes militær- og grænsekontrol, ofte mødt med budskabet om at vende retur til, hvor de kom fra. Hvis ikke de adlyder, er det værst for dem selv.
Nær den bulgarsk-tyrkiske grænse taler forfatteren med en syrisk mand, Yahia Homsi, der ankom som illegal flygtning til Bulgarien i 2012 på flugt fra den syriske borgerkrig. I dag (2025) har han fået asyl i det østeuropæiske land og arbejder som en form for ‘migrantinfluencer’, der sender videoer hjem til Syrien og rådgiver andre unge om livet som flygtning.
Dengang var kontrollen markant mindre, hvorfor han kom til Bulgarien uden problemer med menneskesmuglere og grænsevagter, men i 2025 er rejsen en helt anden:
“Dengang var alt anderledes. Vi kunne bare gå ind over grænsen med en GPS, min fætter og jeg. Os to alene. Ingen menneskesmuglere, ingen grænsevagter. Ingenting. Nu er det helt normalt, at folk bliver bidt af hunde og får tæsk. Jeg har hørt om en fyr, der måtte bruge 17 forsøg på at krydse grænsen,” fortæller Yahia Homsi til forfatteren.
Ingen lette løsninger
Fort Europa er ikke en politisk bog med rod i bestemte holdninger (selvom Kaare Dybvad er af en anden opfattelse). Ærindet er først og fremmest at oplyse. At fortælle, hvad der rent faktisk sker og give en stemme til dem, som det sker for.
Anders Redder bringer nuancerede synspunkter på bordet, når han forsøger at samle trådene fra sine mange rejser
Når det er sagt, er det noget nær umuligt ikke at forstå bogen som et politisk indspark i den efterhånden betændte og polemiske udlændingedebat. Via blotlæggelsen af et paneuropæisk system, som på et gennemgående strukturelt plan vælger at se bort fra opretholdelsen af selvsamme europæiske idealer og rettigheder, som det har til formål at varetage, viser forfatteren, at vi måske bør feje for egen dør, før vi kritiserer lande som USA for deres hårdhændede metoder ved den mexicanske grænse.
Anders Redder bringer nuancerede synspunkter på bordet, når han forsøger at samle trådene fra sine mange rejser. Gennem forskningslitteratur, interviews med erfarne eksperter og højt profilerede politikere skærer han ind til benet i sin analyse af, hvordan vi er endt her, og hvad vi bør vide, hvis vi vil forsøge at løse nogle af de mange problemer, som åbenlyst er til stede, og som efter alt at dømme kun bliver større fremover.
Fort Europa fører dog ingen endegyldige svar med sig, og det er måske i virkeligheden en del af bogens egen pointé.
Hvad højrefløjens ønsker om ‘remigration’ angår, er det efter alt at dømme noget nær umuligt at udføre i praksis, når modtagerlandene nægter at tage imod de udviste udlændinge, mens venstrefløjens idé om at øge udviklingsbistanden markant samtidig blot vil føre til mere og ikke mindre migration, da det netop er dyrt at migrere.
Der er tilsyneladende ingen lette løsninger, men mange mulige blindgyder, er budskabet.
Et citat om Europa og den situation, vi står i fra den danske forfatter Kaspar Colling Nielsen går igen i Anders Redders bevidsthed, mens han skriver: “Hvis vi åbner os, mister vi os selv. Og hvis vi lukker os, mister vi os selv. Så simpelt er det.”
Spørgsmålet er, hvad der er at miste?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og