GRØN OMSTILLING // KOMMENTAR – Den grønne omstilling handler ikke kun om klima- og miljøhensyn, men er også vigtig ud fra et samfundsmæssigt perspektiv og for at sikre, at alle har adgang til energi til en overkommelig pris, skriver Kadri Simson og Nicolas Schmit.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Sidste år indtog EU og Kina førstepladsen når det kommer til udrulning af vedvarende energi på verdensplan. Vind- og solenergi tegnede sig for 22 procent af EU’s elproduktion og overhalede dermed for første gang andelen for naturgas.
Det skyldes i høj grad den retning, EU’s ledere har sat ved at arbejde sammen om den europæiske grønne pagt, der også er kendt som European Green Deal og REPowerEU-tiltaget, der efter Ruslands angreb på Ukraine har sat ekstra skub i energiomstillingen.
Førerpositionen har vi dog ikke, når det kommer til fremstilling af teknologier, der er CO2-neutrale. Det har højeste prioritet, at vi i EU er med helt forrest i denne hastigt voksende sektor også for at sikre vores strategiske autonomi uden at skabe nye afhængighedsforhold.
Der er særligt én faktor, vi ikke må undervurdere: betydningen af menneskelig kapital. Europa-Kommissionen netop har offentliggjort en rapporten om konkurrenceevnen for rene teknologier i 2023, der giver en tydelig påmindelse til os.
Energisektoren i EU oplever en vedvarende kønsbestemt forskel i beskæftigelsesfrekvensen
EU skal skabe 3,5 millioner nye jobs inden for vedvarende energi for at nå sine mål. Det er mere end en fordobling af den nuværende arbejdsstyrke i sektoren.
Beskæftigelsen i EU’s sektor for vedvarende energi nåede i 2021 op på 1,5 millioner arbejdstagere, hvilket er en stigning på 12 procent i forhold til 2020 og højere end væksten i beskæftigelsen generelt. Mellem 2019 og 2023 er andelen af ledige stillinger inden for produktion af ren energi fordoblet, hvilket viser, at vi har en alvorlig mangel på kvalificeret arbejdskraft.
Store uddannelsesbehov i energi og produktion
Energi og produktion er blandt de sektorer, hvor uddannelsesbehovene er størst med hensyn til tekniske og jobspecifikke færdigheder, og der er behov for opkvalificering af over halvdelen af arbejdsstyrken i disse sektorer. Vi skal vende denne tendens.
I år markerer vi det europæiske år for færdigheder, der blev lanceret i maj 2023. Det er et år, der skal bruges til at skabe momentum for livslang læring og fremme politikker, der styrker færdigheder i hele EU.
Inden for rammerne af EU’s pagt for færdigheder har vi iværksat flere offentlig-private partnerskaber for at opkvalificere og omskole vores arbejdsstyrke, ikke mindst på de digitale, grønne og tekniske områder.
Disse partnerskaber samler arbejdsgivere, fagforeninger, offentlige arbejdsformidlinger, regionale myndigheder og andre for at finde ud af, hvilke færdigheder der er behov for i økonomiens forskellige sektorer, og for at give tilsagn om at udbyde uddannelse.
Pagten har foreløbig fået over 1500 medlemmer og omfatter 18 storstilede partnerskaber. Pagtens medlemmer har indtil videre investeret ca. 160 mio. EUR i uddannelsesaktiviteter, og det har allerede nu gavnet 2 mio. mennesker.
EU-midler spiller en nøglerolle i Europas “færdighedsrevolution”. Samlet set udgør EU-midlerne ca. 65 mia. EUR til investering i færdighedsprogrammer. De nationale energi- og klimaplaner udgør ligeledes et nyttigt redskab for medlemsstaterne til at foretage strategisk planlægning vedrørende energirelaterede færdigheder.
Omskoling og opkvalificering
Tidligere på året fremkom Kommissionen med henholdsvis industriplanen for den grønne pagt og forordningen om nettonulindustri. Begge dele vil styrke EU’s konkurrenceevne ved at fremskynde udstedelsen af tilladelser, lette adgangen til finansiering og styrke kompetenceudviklingen i EU.
Det akademi for færdigheder, som den europæiske batterialliance etablerede i 2022, koordinerer allerede nu omskoling på europæisk plan og udbyder uddannelse af høj kvalitet på tværs af medlemsstaterne for at dække efterspørgslen efter de ca. 800 000 faglærte, der er behov for i denne voksende sektor. I kraft af forordningen om nettonulindustri vil andre nettonulsektorer følge trop.
Omstillingen til ren energi giver en helt ny mulighed for at skabe kvalitetsjob
Omskoling og opkvalificering bør især sigte på at tiltrække flere kvinder til disse sektorer. Energisektoren i EU oplever en vedvarende kønsbestemt forskel i beskæftigelsesfrekvensen, idet kvinder i 2022 kun udgjorde 26,6 % af arbejdsstyrken inden for el-, gas- og fjernvarmeforsyning og luftkonditionering.
Investeringer i arbejdsstyrkens færdigheder bør derfor skræddersys til at øge kvinders deltagelse i disse nye job inden for ren teknologi, indledningsvist gennem kampagner i skolerne for at få flere piger til at vælge naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (de såkaldte “STEM-fag”).
Omstillingen til ren energi giver en helt ny mulighed for at skabe kvalitetsjob. For at vores arbejdstagere skal kunne høste gevinsterne, bliver vi nødt til at investere markant i mennesker.
Nu er tiden inde til, at EU’s medlemsstater tænker fremadrettet og indfører bæredygtige aktive arbejdsmarkedspolitikker for at sikre, at Europa i de kommende år har de videnskabsfolk, ingeniører, montører og andre faglærte, der skal til for at bygge en fremtid med ren energi.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
