
KVINDEDRAB // KOMMENTAR – Trods høj formel ligestilling ligger Danmark stadig over EU-gennemsnittet i partnervold og kvindedrab. Spanien og EU har vist en anden vej – men vi halter bagefter på både indsats, viden og politisk vilje, skriver Britta Thomsen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
På blot otte dage er fem kvinder blevet dræbt i Danmark. Hvordan forklarer vi, at et land med høj grad af ligestilling samtidigt ligger over EU-gennemsnittet, når det kommer til partnervold og drab? Måske er et af problemerne, at vi først nu er ved at vågne op og forstå alvoren og omfanget af problemet.
I Danmark har vi valgt at benævne vold imod kvinder som partnerdrab eller partnervold, mens man i mange andre lande for længst er gået over til betegnelsen kønsbaseret vold om mænds vold imod kvinder – og femicide, når det handler om kvindedrab. Kvinder slår nemlig meget sjældent mænd ihjel, medmindre det er i selvforsvar, og mænd slår stort set aldrig hinanden ihjel, selvom de er i et forhold med hinanden.
De seneste kvindedrab har været et wake-up call for mange politikere. Der er opstået en erkendelse af, at samfundets institutioner – politi, sundhedsvæsen, skoler og sociale myndigheder – må mobiliseres
En dansk retsmediciner, har for nylig skrevet en masterafhandling om kvindedrab i Danmark med metodisk hjælp fra britisk politi. Han slår fast, at det eneste tilfælde, hvor en mand har slået en mandlig partner ihjel i Danmark, var da forfatteren Christian Kampmann i 1988 blev dræbt af sin daværende partner, som han levede i et åbent forhold med.
Til gengæld bliver der i gennemsnit slået 12 kvinder ihjel om året – et niveau, der har været normen gennem mange år. Samtidig bliver 118.000 kvinder hvert år udsat for fysisk og/eller psykisk vold. Hertil kommer, at der i Danmark er over 100.000 personer, der udsættes for stalking om året – og langt hovedparten er kvinder.
Ligestilling er ikke nok
Som nyvalgt medlem af Europa-Parlamentets Udvalg for Kvinders Rettigheder og Ligestilling i juli 2004 blev jeg gjort opmærksom på, at ligestilling ikke bare var en central del af EU’s værdigrundlag, men at EU også var dagsordensættende på ligestillingsområdet i forhold til medlemsstaternes lovgivning.
Hvert femte år, når en ny EU-Kommission træder til, skal den præsentere en ligestillingsstrategi for den kommende periode. Her er vold imod kvinder altid en prioritet, for så længe kvinder udsættes for vold, er der ikke ligestilling i samfundet.
Spanien gik forrest med omfattende lovpakke
Allerede i marts 2004 skete der et brud med traditionen. Den spanske statsminister José Luis Zapatero kom til magten under sloganet ”Zapatero Feminista”. Han havde vundet valget med stærk støtte fra de meget militante spanske kvindeorganisationer, som krævede, at der blev lavet en lovpakke om vold imod kvinder. Den så dagens lys i december 2004 og var den mest vidtgående lovgivning om kvindevold, man havde set i Europa.
Lovpakken blev koblet med en omfattende national handlingsplan, som omfattede alt fra fodlænker til oplysningskampagner, TV-debatter hver anden aften og demonstrationer med levende lys, hver gang en kvinde blev dræbt – en tradition, Spanien kendte fra ofrene for ETAs terror.
Skoler og andre offentlige institutioner blev inddraget i at forebygge og kortlægge vold, og der blev afsat midler til forskning i kønsbaseret vold ved landets universiteter. Ikke mindst blev der indført nye strafferammer. Tidligere havde man ikke skelnet mellem drab på en hustru eller ekskæreste og en tilfældig person på gaden. Et mord var et mord, og et overfald et overfald. Men nu kom der nye boller på suppen: Hvis man overfaldt eller dræbte sin hustru eller eks, blev straffen fordoblet.

Under et besøg med danske fagforeningskvinder hos en spansk kvindeorganisation i Madrid spurgte vi danskere måbende, om der ikke fandtes behandlingstilbud til voldelige mænd. Kvinderne kiggede på os og sagde: I Spanien behandler vi de syge – men voldelige mænd er mandschauvinister, og den adfærd skal straffes, ikke behandles.
Fra spansk forbillede til europæisk direktiv
På det tidspunkt havde man i Danmark stadig den opfattelse, at hvis det bare var konen eller kæresten, manden havde slået ned eller dræbt, jamen så fik han rabat – i modsætning til, hvis offeret havde været en tilfældig forbipasserende. Til stor forargelse for kvindens pårørende. Nogle politibetjente udtalte ligefrem, at der ofte var tale om en slags æresdrab: hvis parret boede i en mindre by, og manden var blevet forladt, nå ja, så handlede han i affekt – ved tanken om, hvad naboerne ville sige.
Spanien inspirerede andre europæiske lande, og under det spanske EU-formandskab i 2008 foreslog Spanien, at lovgivningen om kønsbaseret vold skulle gøres til fælleseuropæisk lov. Det ville Kommissionen ikke, og flere dommere vurderede, at en sådan lov ikke var forenelig med traktaterne. Men man fandt en løsning: Hvis en rumænsk kvinde, der arbejdede i Barcelona, fik et polititilhold mod sin voldelige partner, så skulle det gælde i hele EU.
I Danmark er der derimod sket en stigning i antallet af kvindedrab, fordi indsatsen og forståelsen for hele problematikken har haft meget lidt politisk bevågenhed
I 2011 vedtog Europarådet den såkaldte Istanbulkonvention, der opstillede kriterier for forebyggelse af vold og hjælp til voldsramte. De fleste medlemslande ratificerede konventionen – lige indtil nogle opdagede, at den også nævnte transpersoners rettigheder. Bulgarien sagde nej, og Polen ønskede at trække sin underskrift tilbage.
Det fik Kommissionsformand Ursula von der Leyen til at omdanne Istanbulkonventionens indhold til et EU-direktiv, som kunne vedtages med kvalificeret flertal. Den 6. februar 2024 blev Rådet og Europa-Parlamentet enige om den første EU-lovgivning nogensinde, der specifikt omhandler vold mod kvinder. Direktivet er bindende for alle EU-lande, men hvert land bestemmer selv, hvordan det implementeres i national lovgivning.
Danmark har tre år til at vedtage ny lovgivning, der lever op til direktivets krav.
Danmark vågner – men sent
Den spanske lov fra 2004 har været med til at nedbringe antallet af kvindedrab fra 72 til 48 om året. Ikke godt nok, siger den nuværende statsminister Pedro Sánchez – vi må anstrenge os endnu mere.
I Danmark er der derimod sket en stigning i antallet af kvindedrab, fordi indsatsen og forståelsen for hele problematikken har haft meget lidt politisk bevågenhed. Selvforståelsen har været, at ligestilling var noget, vi havde opnået – og derfor ikke behøvede at tale mere om.
De seneste kvindedrab har været et wake-up call for mange politikere. Der er opstået en erkendelse af, at samfundets institutioner – politi, sundhedsvæsen, skoler og sociale myndigheder – må mobiliseres for at komme problemet til livs.
Regeringen har foreslået en række tiltag, herunder omvendt fodlænke, der skal forhindre voldsudøveren i at nærme sig sin tidligere partner. En national handleplan mod partnervold og partnerdrab er vedtaget, og straffen for vold mod partnere skærpes med op til 50 %.
Men der er stadig huller. Regeringen bør også investere i forskning i kønsbaseret vold. Vi ved for lidt om, hvorfor voldsniveauet i Danmark er så relativt højt, hvordan det hænger sammen med ændrede kønsrollemønstre – og hvilke risikofaktorer der spiller ind.
En stille lørdag eftermiddag så jeg en debat på en portugisisk tv-kanal med fire professorer i kvindevold. De talte om årsager, forebyggelse og om at spotte risici og gribe ind i tide. Det burde ikke bare være en drøm i Danmark – men virkelighed.
Læs også
- Susanne Sayers kommentar: “Danmark skal sætte fokus på kvindedrab”
- Lone Kühlmanns anmeldelse af bogen En forudsigelig forbrydelse. Kvindedrab i Danmark: “Mænd bliver dræbt på gaden, kvinder i hjemmet”. Bogen bygger på Asser Hedegård Thomsens ph.d.-afhandling om drab i Danmark fra 1992-2016.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.