SPANIEN // ANALYSE – En måned efter at store menneskemængder trængte over grænsen fra Marokko til den spanske enklave Ceuta på den afrikanske Middelhavskyst, hersker et humanitært kaos og tiltagende sociale spændinger. Den spanske regering arbejder på at bringe situationen under kontrol, mens spørgsmålene om hvorfor og hvordan det kunne ske hober sig op. Meget tyder på at svarene skal findes i Rabat.
PAMPLONA – Tomme og trætte ansigter præger gadebilledet i den lille spanske by Ceuta på Afrikas nordkyst. Udmattelsen har meldt sig efter disse mennesker i en måned har boet i byens gader. Nogle ligger i skyggen og får sig en lur. For et par uger siden satte det spanske militær nogle telte op på en nærliggende parkeringsplads, men der er ikke plads til alle, og på Trampolin-stranden i byens vestlige udkant, har hundredvis af kvinder med små børn etableret en improviseret teltlejr, der på afstand til forveksling ligner en festivalplads. På en klar dag kan de spejde Gibraltar og det europæiske fastland i horisonten.
Det er langt fra det scenarie, som tegnede sig for en måned siden. De internationale medier valfartede til Ceuta og for en stund zoomede de ind og berettede for rullende kameraer om de kaotiske tilstande. Verden var vidne til en folkevandring af uendelige menneskemængder, som svømmede i land. Oppustelige baderinge flød i vandkanten, og udmattede forældre med småbørn vidnede om et drama af dimensioner. Omkring 200 mennesker druknede i bestræbelserne på at nå frem. Situationen krævede i første omgang en humanitær indsats i forhold til de udmattede lykkeriddere og efterfølgende et behov for at få genoprettet grænsekontrollen.
Spanien kæmper stadig med at få styr på det aktuelle kaos i Ceuta. Den spanske grænsekontrol er blevet udstillet, og regeringen bliver kritiseret for handlingslammelse
Den spanske regering sendte militære forstærkninger til Ceuta og kunne i løbet af et par dage berette, at kontrollen var genetableret. De åbne grænser gav anledning til bekymring og ballade i EU. For mange grænseoverløbere var turen en improviseret dagsudflugt, og de spanske myndigheder manede til besindighed, og forsikrede efter få dage, og at stort set alle var draget retur. Europa åndede lettet op, den internationale presse drog videre til det næste brændpunkt, og roen sænkede sig atter, mens de fleste spanierne – inklusiv regeringen – gjorde klar til at tage på sommerferie.
Det oprindelige kaos fortonede sig, blot for at blive afløst af et nyt.
Den spanske regering anslår, at ca. 72.000 krydsede grænsen i de hektiske dage i slutningen af juli og vurderer, at omkring 5.000 stadig opholder sig i Ceuta. Andre uofficielle kilder formoder, at det reelle tal måske snarere er 10.000. De venter alle på at få deres sager behandlet og dermed at få svar på, om de må blive i Spanien eller om de vil blive sendt til Marokko.
Ceuta har ikke kapacitet til at tage imod så mange mennesker, og manglen på konkrete løsninger har affødt en række humanitære, sociale, sikkerhedsmæssige og sundhedsmæssige problemer. Men hvor usle kårene end måtte være, så har mange været længe undervejs, og nu hvor det er lykkedes at få en fod i dørsprækken til Europas forjættede land, afventer de tålmodigt at få deres sag behandlet. Regeringen anslår, at der blandt immigranterne er 1.500 mindreårige, som i henhold til gældende lov kan se frem til at blive fordelt i ungdomsinstitutioner på fastlandet.
Men sagsbehandlingen har lange udsigter. I henhold til den spanske lovgivning har alle immigranter, som er svømmet i land krav på at få deres sag behandlet. Kontoret, som håndterer sådanne sager, var indtil for nylig udstyret med bare en enkelt computer, indtil myndighederne i sidste uge sendte yderligere seks til Ceuta. Til trods for de administrative forstærkninger bad den spanske indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) om yderligere hjælp.
Imens spidser situation til. Røde Kors og andre humanitære organisationer deler dagsrationer ud af yoghurt, brød og vand. De vanskelige levevilkår giver sundhedsmæssige udfordringer. Blandt militærpersonalet er der meldt om flere tilfælde af fnat, og mange grænseoverløbere er mødt op uden at opfylde europæiske vaccinestandarder, hvilket fik den spanske regering til i sidste uge at levere 45.000 vacciner (difteri, polio, stivkrampe, etc.). Myndighederne fastslår, at der er tale en forebyggende foranstaltning.
Hovedbyens modtagelsescenter har 512 pladser, og det var allerede fyldt til bristepunktet inden invasionen den 30. juli, og hærens midlertidige teltlejre er langt fra tilstrækkelige. Centralregeringen har foreslået at tage idrætshaller i brug til indlogeringen, hvilket førte til protester blandt de lokale borgere.
Den prækære situation har ført til problemer med sikkerheden. Mange tør ikke færdes på gaderne efter mørkets frembrud, og flere butikker og supermarkeder har etableret ekstra sikkerhedskontrol. Den spanske regering har bekræftet, at man undersøger mindst 16 voldtægter – inklusiv flere mindreårige – som har fundet sted i løbet af den seneste måneds kaos.
Frustrationerne både blandt de lokale borgere og de ventede immigranter kommer i stigende grad til udtryk som demonstrationer og – i flere tilfælde – direkte konfrontationer. Der er eksempler på lokale, som har sat ild til en teltlejr, og der er også berettet om konfrontationer mellem politiet og marokkanske indvandrere, som har ført til flere anholdelser.
Regeringen nøler
De lokale borgere giver centralregeringen skylden for det verserende kaos en måned efter grænseoverløbernes ankomst.
Den spanske regeringsleder Pedro Sánchez aflagde et lynvisit til Ceuta den 31. juli en route til feriedomicilet på de Kanariske Øer, hvor han blandt andet bekendtgjorde, at spansk suverænitet var blevet krænket. Han vendte tilbage til Madrid i sidste uge, og udtalte sig for første gang offentligt om situationen i et radiointerview mandag den 31. august. Hans fravær er – særligt set i lyset af den markante udmelding – blevet kritiseret af både politiske modstandere og koalitionspartnere. Han har – måske som en konsekvens af kritikken og givet situationens fortsatte alvor – aflyst fem dages ferie i Andorra, som han ellers havde skrevet i kalenderen i den kommende uge.
De første uger efterlod et indtryk af handlingslammelse og ineffektivitet. Menneskemasserne var så overvældende, at Ceutas politiske leder, Juan Jesús Vivas, fra første færd bad den spanske regering om hjælp. Efter næsten en måned hvor syv forskellige ministre på skift havde besøgt og besigtiget området, og regeringens talsperson, Elma Saiz, forsikrede, at regeringen arbejdede på højtryk, uden at det dog kastede synlige resultater af sig, belsuttede Sánchez i sidste uge at udpege ministeren for regionale anliggender, Ángel Víctor Torres som leder af en koordineret indsats som omfatter i alt 11 ministerier.
De fleste konkrete initiativer er blevet søsat efterfølgende, men Vivas har bedt regeringen om at holde fokus på at genetablere normale tilstande, og dermed prioritere løsninger, som sigter mod at sende grænseoverløberne tilbage til Marokko.
Et permanent problem
Presset på Ceuta er konstant. Selv om Ceuta ikke er omfattet af Schengen-aftalen, så er enklaven med sin placering på det afrikanske kontinent et oplagt springbræt til Europa. Området har en befolkning på ca. 84.000 fordelt på 18 kvadratkilometer, svarende til en ottendel af Liechtenstein eller Saltholm i Øresund. I de omkringliggende områder på den marokkanske side af grænsen er store teltlejre slået op med lykkeriddere fra hele det afrikanske kontinent på jagt efter en bedre tilværelse i Europa.
Både den spanske stat og EU har sendt betydelige summer til Marokko i bestræbelserne på at styrke EU’s ydre bolværk mod immigranter. Ifølge en høring i Europaparlamentet i 2022 havde Europakommissionen afsat en halv milliard euro (ca. 3,7 mia kroner) over en syvårig periode (2021-2027) til at styrke grænsekontrollen og udvide politisamarbejdet og dermed begrænse immigration til EU.
Ikke desto mindre er der jævnligt problemer. I juli 2018 kom det til voldelige opgør, da ca. 600 immigranter forsøgte at forcere hegnet mellem Marokko og Ceuta, og 22 civilgardister blev såret. I maj 2021 trængte omkring 8.000 personer over grænsen. Som POV International tidligere har berettet, var den episoden affødt af en diplomatisk krise, som opstod mellem de to lande, fordi Spanien i ly af natten havde taget imod lederen af uafhængighedsbevægelsen Polisario for at behandle ham for Covid-19.
Dengang som nu var den generelle opfattelse, at Marokko ikke opretholdt sin del af aftalen om grænsekontrol, og ganske enkelt lod kontrolposterne være ubemandede.
En marokkansk elefant
Men i modsætning til tidligere konflikter har den spanske regering denne gang gjort sig umage for at frikende det marokkanske regime for enhver indblanding. Den spanske udenrigsminister har taget fløjlshandskerne på, og han har flere gange fastholdt, at det marokkanske styre til fulde har overholdt sine forpligtelser, og at den massive invasion var iværksat af menneskesmuglende mafiabander.
Den spanske regering har siden den diplomatiske krise foretaget en kovending i forhold til Marokko. Efter krisen om Polisario blev de diplomatiske forbindelser normaliseret. Knap et år senere – i foråret 2022 – skiftede den spanske regering side i konflikten mellem Marokko og nomadefolket. Der blev slået en streg over fire årtiers officiel opbakning til modstandsbevægelsen Polisario, som også var afspejlet i en FN-resolution, og den spanske regering bakker nu op om den marokkanske holdning, som ser konflikten som et nationalt marokkansk anliggende. Både kursændringen og måden hvorpå det foregik, affødte undren og harme fra det yderste højre til det yderste venstre i Spanien, ikke mindst fordi sagen hverken havde været behandlet i parlamentariske udvalg eller efterfølgende blev fulgt op af yderligere forklaringer.
Manglen på en logisk forklaring på det spanske kursskifte har sat gang i konspirationsteorierne. Både Israel og USA har nære bånd til Marokko. Israels efterretningstjeneste leverede det software-program – Pegasus – som hackede Sánchez telefon to gange under den diplomatiske krise i 2021. Den spanske offentlighed blev bekendt med episoden et år senere, blot en måned efter den reviderede spanske position i forhold til Marokko. Det er aldrig kommet frem, hvad man fandt på telefonen, og det har rejst spørgsmålet om, hvorvidt Marokko har en klemme på den spanske regeringsleder?
Marokko er en nær allieret af både Israel og USA , og den spanske regerings anstrengte forhold til begge landes regeringer, er veldokumenteret. Det har sat gang spekulationer om hvorvidt Marokko bliver brugt som en proxy mod Spanien. Trump har ikke været sen til at påpege Pedro Sánchez’ ineffektivitet i forhold til den aktuelle situation.
Et underliggende og ømtåleligt emne, som også jævnligt dukker op i debatten er Marokkos historiske krav på Ceuta og den anden spanske enklave, Melilla.For nylig inviterede den marokkanske justitsminister til en dialog om Marokkos ”historiske og geografiske rettigheder” i forhold til Ceuta og Melilla. . Det er udmeldinger som bidrager til nervøsiteten i de to enklaver. Forsvarsminister Margarita Robles har slået fast, at Ceuta og Melilla er spanske, men ingen andre ministre har udtalt sig offentligt.
Meget peger på at forklaringen på det aktuelle kaos i Ceuta skal findes i Marokko. Men for den spanske regering er Marokko elefanten i rummet, som ikke kan nævnes.
Timingen
Timingen er et andet element, som har været genstand for debat. Hvis muligheden for at forcere grænsen var almindelig kendt på den marokkanske side, burde de spanske grænsevagter have være opmærksomme på det. Forsvarsminister Margarita Robles har ansvaret for efterretningstjenesten og står fast på, at de i dagene umiddelbart inden gjorde opmærksom på den forestående risiko. Indenrigsminister Fernando Grande-Marlaska, som har ansvaret for politi og civilgarden og dermed også landegrænserne, hævder at han ikke er blevet orienteret og derfor intet kendskab havde til den forestående situation. Den manglende koordination har også bidraget til at bringe to af regeringens sværvægtere på kollisionskurs, og bidraget yderligere til den interne spænding.
Frustrationerne både blandt de lokale borgere og de ventede immigranter kommer i stigende grad til udtryk som demonstrationer
Nogle iagttagere har peget på at Pedro Sánchez blot en uge ingen episoden i Ceuta var vendt triumferende tilbage fra et officielt besøg til Algeriet, hvor han blandt andet havde lavet en omfattende aftale om levering af naturgas. Marokko har en anspændt forhold til sin algierske nabo – blandt andet på grund af den Polisario – og efter devisen at min fjendes ven er min fjende, så er det almindeligt kendt at aftalen har været genstand for en vis irritation i Rabat.
Midt i balladen blev endnu en bold sparket ind fra sidelinjen. Portugal, Spanien og Marokko er fælles værter for de næste verdensmesterskaber i fodbold i 2030. FIFAs præsident Infantino tog til Marokko i midten af august i bestræbelserne på at finde opbakning til sit nye privatiseringsprojekt. Han havde et seks timers langt personligt besøg med den marokkanske konge, og rygterne i både den spanske og internationale presse ville vide, at han havde lovet Marokko at den næste VM-finale bliver spillet i Casablanca.
Fodboldentusiaster, som fylder meget i Spanien, krævede at den spanske regering én gang for alle fik lavet en klar aftale. De mener, at finalen bør spilles i Spanien, en historisk fodboldnation der blot en måned forinden netop havde vundet verdensmesterskabet. Men fra officielt hold forblev regeringen tavs. Fodbold er muligvis en bagatel i en større sammenhæng, men understreger en mærkværdig ny spansk underdanighed, som præger forholdet til den nordafrikanske nabo.
Spanien kæmper stadig med at få styr på det aktuelle kaos i Ceuta. Den spanske grænsekontrol er blevet udstillet, og regeringen bliver kritiseret for handlingslammelse. Og velvidende at situationen har sine rødder på den marokkanske side af grænsen, er der næppe nogen garanti for at seancen ikke kan gentage sig.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og