KVINDEDRAB // KOMMENTAR – Hvorfor sakker Danmark så langt agterud, når det kommer til indsatsen mod kvindedrab? Drab på kvinder er en af de mest forudsigelige forbrydelser, alligevel gøres der ikke nok for at forhindre dem. Susanne Sayers har bemærket en langt større indsats mod kvindedrab og partnervold i Spanien og hilser en ny dansk bog om problemet velkommen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Line Vaaben og Asser Hedegård Thomsen har sammen skrevet bogen En forudsigelig forbrydelse –kvindedrab i Danmark, og det er en sindssygt vigtig bog. Fordi det netop ikke er tilfældige drab, der kommer ud af det blå. Heller ikke når det umiddelbart virker sådan på omgivelserne.
Og når vi erkender det, begynder vi også at kunne gøre noget mere systematisk ved den vold mod kvinder, der går forud. Både den psykiske og den fysiske.
For mig at se er det måske største problem, at det er så svært at nå den erkendelse i Danmark. Hver gang en eller anden rapport (og der er mange) viser, at Danmark sakker agterud i forhold til ligestilling, enten på arbejdsmarkedet eller privat, bliver der brugt flere kræfter på at skyde rapporten og dens forfattere ned end på at se, om der var budskaber, der kunne gøre Danmark til et endnu bedre og tryggere land at leve i.
Partnerdrab er den største enkeltstående drabsgruppe i Danmark
I andre lande er der langt større opmærksomhed på det kulturelle aspekt. Og her skal kulturelt ikke forstås sådan, at det er en del af en officiel og fejret kultur, men at der under overfladen ligger forventninger og fordomme om kønnene, som i nogle tilfælde manifesterer sig i undertrykkelse og i yderste konsekvens drab.
Spanien har kvindedrab på dagsordenen
Spanien er et af de lande, som går mest konsekvent til værks, blandt andet ved at registrere kønsbaseret vold og drab på kvinder særskilt, sådan som opfordringen i øvrigt også er fra FN. Danmark følger den imidlertid ikke (endnu – forhåbentlig kommer det).
På vores vandring i Spanien bliver vi igen og igen mødt med skilte som “X-kommune tager afstand fra kønsbaseret vold” og “machismo har ingen plads her”. Budskabet gentages på badeværelser, på servietter – der er en tydelig og synlig opmærksomhed på problemet, og det er første skridt.
Skiltene og signalerne redder ikke liv i sig selv, men symboler betyder noget, og alene opmærksomheden gør, at en samtale om problemet bliver mulig, uden at man straks affejes som hysterisk feminazi.
Der er andre former for drab og vold, som også skal tages alvorligt. Jeg er mor til to unge mænd. Jeg ved godt, hvem der er i størst risiko for at blive ramt af vold i nattelivet, og det er ikke kvinder.
Men partnerdrab er den største enkeltstående drabsgruppe i Danmark, og den er i modsætning til andre former for vold ikke faldet. Og den er, som Line Vaaben skriver, forudsigelig. Vi kan gøre noget ved den. At der også findes andre former for vold, er ikke en undskyldning for at lade være.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
