STÅR EUROPA ALENE? #1 // TEMA – USA’s præsident angriber EU’s digitale regulering, og tech-selskaberne kan i værste fald lukke uundværlige tjenester. Frygten i Bruxelles vokser – og EU er dybt splittet. Mindretallet vil forsvare Europas interesser. Flertallet forestiller sig med gru en fremtid uden et tæt forhold til USA.
PARIS – Europæerne har det svært med USA og præsident Donald Trump. Fremtiden er mere end usikker, og en række meldinger fra de seneste dage illustrerer dilemmaet: vi vil gerne frigøre os af den totale amerikanske dominans på flere områder.
Men på afgørende områder kan vi ikke. For hvis vi gør det, falder fars hammer, og EU-reaktionerne på de amerikanske trusler er præget af total forvirring og selvmodsigelser langt ind i EU-Kommissionen.
Panikken bredte sig, da præsident Trump mandag i sidste uge sendte en bandbulle rettet mod alle, som truer den amerikanske tech-industris interesser i form af skatter og afgifter samt bøder i form af overskridelse af europæiske regler.
”Som USA’s præsident vil jeg gøre modstand mod lande, som angriber vores utrolige amerikanske tech-selskaber. Digitale skatter, lovgivning om digitale tjenesteydelser og reguleringer af digitale markeder er alle skabt for at skade eller diskriminere amerikansk teknologi … Det må slutte, og det må slutte NU.”
Præsidenten gjorde det i sit budskab på sit sociale medie Truth Social klart, at han vil pålægge lande, som ikke fjerner denne form for ’diskrimination’, ekstra toldsatser. USA vil svare igen med eksportrestriktioner på amerikansk teknologi. ”Amerika, og amerikanske tech-selskaber, er ikke længere verdens malkeko eller ’dørmåtte’.”
”Orwellsk diktatur”
Nu frygter Bruxelles det værste. For hele det digitale område, herunder EU’s “Forordning om digitale markeder” (Digital Services Act og Digital Markets Act, DMA), var ikke på bordet under forhandlingerne om handelsaftalen mellem EU og USA, som parterne indgik sidste måned. DMA, som amerikanske politikere kalder et ”orwellsk diktatur”, skal beskytte europæiske interesser og sikre europæerne mod uønskede budskaber og materialer på platforme som Facebook, Instagram, X og TikTok.
EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen fremstillede det efterfølgende som en sejr, at de europæiske regler ikke var til forhandlinger.
Men det risikerer de regler at komme nu, og de europæiske reaktioner stritter i alle retninger.
Macron i offensiven
Tirsdag kommenterede en af EU-kommissionens viceformænd, Stéphane Séjourné, på den amerikanske præsidents udtalelser i vage vendinger, mens præsident Emmanuel Macron var mere klar den følgende dag.
På et ministermøde onsdag slog han den offensive tone an overfor sin amerikanske kollega og mindede om, at USA har et stort handelsoverskud på serviceydelser, ikke mindst digitale, i forhold til EU.
»Vi bør ikke udelukke at se på den digitale sektor«, sagde han ifølge en embedsmand, der udtalte sig til franske medier.
Élysée-palæet har ikke bekræftet udtalelsen, hvilket der er gode grunde til. Der er risiko for, at præsident Trump vil betragte den som en krigserklæring, og en stribe EU-lande med USA’s nærmeste som Italien og Tyskland i spidsen ønsker ikke at give den amerikanske præsident et påskud til at rive aftalen i stykker.
USA er klar med sanktioner
Det europæiske svar på præsident Trumps oprindelige krav om toldsatser på op til 30 procent var klart i form af en såkaldt bazooka, som i første omgang kunne begrænse de amerikanske tech-giganters investeringer og aktiviteter i EU.
Bazookaen nåede imidlertid aldrig at blive affyret, men blot eksistensen af den har allerede udløst konkrete amerikanske forholdsregler. Udenrigsminister Marco Rubio indførte allerede i maj visa restriktioner for ”udenlandske statsborgere, der udøver censur overfor amerikanere”.
Mandag i sidste uge skrev Reuters på baggrund af anonyme kilder, at USA også overvejer sanktioner mod EU-embedsmænd. En talsmand for udenrigsministeriet sagde: ”Vi konstaterer voksende brug af censur i Europa med stor bekymring, men lige nu har vi ikke yderligere kommentarer.”
Så er EU advaret, og i EU-kommissionen og blandt medlemslandene vil diskussionerne om de kommende ugers og måneders strategi tage til. Skal man lægge sig totalt ned og undlade at håndhæve EU’s dataregler – eller som nu i minimumsudgaven – eller skal man stille hårdt mod hårdt overfor USA?
Meget eller lidt USA?
Den første gruppe, herunder Danmark, vil for enhver pris beholde USA ombord. EU’s topforhandler af aftalen med USA, generaldirektør for EU-kommissionens handelsdirektorat Sabine Weyand, var meget ærlig på en konference i Tyskland i sidste uge.
”Beslutningen var, at vi havde brug for at holde USA tæt på os i forhold til sikkerhedshensyn og fastholde deres forpligtelse til Ukraine,” udtalte hun på avisen Süddeutsche Zeitugs European Forum Alpbach.
”Der var kun ringe appetit for modforholdsregler… Så det var det bedste, vi kunne opnå.”
Hendes ærlige indrømmelse af, at EU solgte ud af egne handelsinteresser for at bevare det tætte forhold til USA, har ifølge flere medier ikke vakt begejstring hos EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Torsdag havde en talskvinde i EU-kommissionen da også travlt med at dementere generaldirektørens udtalelser.
”Der blev ikke stillet spørgsmål ved vores relation med USA i den sammenhæng. Vi diskuterede en handelsaftale, og det var, hvad vi nåede frem til.”
EU skal være modig
Men samme dag saboterede selveste EU-kommissionens nummer to, den spanske kommissær Teresa Ribeira, forsøgene på at stoppe al tale om europæisk-amerikansk uenighed om digitale regler.
I et interview i Financial Times opfordrede Teresa Ribeira, der flere gange har modsagt Ursula von der Leyen, Europa til at være »modig« og være villig til at ofre handelsaftalen for at forsvare den digitale sektor.
”Det er helt oplagt, at vi må forsvare den… Vi kan ikke sætte vores værdier på spil for at tage hensyn til andres bekymringer.”
De udtalelser vil ikke gøre den spanske socialist populær blandt flertallet i EU-kommissionen eller i medlemslande som Italien, Tyskland og Danmark, og der venter hede diskussioner forude, når og hvis præsident Trump også på det helt fundamentale tech-område strammer grebet om EU.
Hermès-tørklæder mod Google
Men hvad kan europæerne gøre ud over at protestere? Ikke ret meget, konstaterede økonomen Wolfgang Münchau forleden, for europæerne overvurderer deres kræfter, og den tidligere græske finansminister Yannis Varoufakis formulerer det således på sin blog.
”Amerikanerne kan udmærket leve uden Hermès tørklæder, fransk champagne, Kalamata oliven og Porsche, så kan europæerne ikke holde en time uden Google, YouTube, Instagram og WhatsApp.”
Men risikerer vi at komme i den situation? Det er muligt, siger økonomen og anti-trusteksperten Christina Caffarra til den schweiziske radiostation RTS. For præsidenten kan beordre selskaberne at trække stikket ud og lukke for adgangen til de amerikanske tjenester.
Teknisk er det forholdsvis let for et tech-selskab at lukke for IP-adresser, stoppe betalinger, fjerne apps eller trække support og salg. Men effekten varierer. I autoritære stater finder brugerne ofte omveje gennem VPN og uofficielle markeder, men i andre lande kan et fravær af store tech-tjenester ændre hverdagen dramatisk.
Den amerikanske præsident har hånden på stopknappen, siger Christina Caffarra og tilføjer:
”Hvem har magten? Det er ikke europæerne.”
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og