SPANSK POLITIK // BAGGRUND – Palmesøndag så et nyt politisk parti dagens lys i Spanien. Den siddende arbejdsminister og regeringens anden vicepræsident, Yolanda Díaz, lancerede sit eget parti med en ambition om at blive landets første kvindelige regeringsleder, og i et hektisk valgår får vælgerne endnu et alternativ til venstre for midten. Díaz vender sit parti ryggen, men det nye initiativ synes at handle mere om form end om indhold.
PAMPLONA – De spanske vælgere står foran en travl tid. I næste måned er der valg til de fleste lokale og regionale forsamlinger, og inden årets udgang vil de endnu en gang blive kaldt til urnerne for at sammensætte det næste nationale parlament.
Til den tid vil de have endnu et alternativ på en stemmeseddel, som i forvejen indeholder et væld af alternativer. Yolanda Díaz, der er regeringens anden vicepræsident og arbejdsminister, præsenterede i søndags sit nye parti, Sumar (”at summere”; ”at lægge sammen”).
Trængsel til venstre for midten
Díaz er en del af Unidas Podemos (UP; ”Sammen kan vi”), et politisk parti, som formelt blev stiftet i 2016 som en samlende struktur for en masse mindre partier på den politiske venstrefløj. En stor del af medlemspartierne er etableret i kølvandet på krisen, som bragte menneskemasserne på barrikaderne i starten af 10’erne. De fleste integranter af den politiske liste er regionale strukturer, som gennem tilknytningen til UP også har opnået repræsentation i det nationale parlament.
Undtagelserne er Podemos (”Vi kan”) og Izquierda Unida (IU; ”Forenet Venstre”), som begge har landsdækkende strukturer. Yolanda Díaz er valgt for IU, men har sine politiske rødder i det spanske kommunistparti, som hun indtil nu stadig har været medlem af.
Med Sumar har Díaz lanceret et alternativ til UP til venstre for midten, og i en politisk struktur, hvor Podemos reelt set tegner linjerne, kan Díaz’ initiativ tolkes som et forsøg på at frigøre sig fra Podemos’ tøjler.
Stilskifte
Søndagens stort anlagte begivenhed gav Díaz mulighed for at positionere sig og dele sin store ambition om at blive Spaniens første kvindelige regeringsleder med resten af de fremmødte og et nysgerrigt pressekorps. Indholdet bød ikke på de store overraskelser, og det er vanskeligt at finde de store politiske forskelle på UP og Sumar. De er grundlæggende enige på en lang række centrale områder. Men stilen er meget anderledes.
Díaz er medlem af en regering, hvor hendes partifæller i UP ofte har været i direkte opposition til regeringens egen politik. Det kan synes paradoksalt, men er ikke desto mindre en kendsgerning.
Det mest bemærkelsesværdige eksempel er en lov, som sigtede til en bedre beskyttelse af kvinder over for sædelighedsforbrydere. Loven blev lanceret og kørt igennem med ekspresfart sidste sommer, og UP’s ligestillingsminister var tovholder på et lovudkast, som blev stemt igennem parlamentet.
Selvom partiet på rekordtid er blevet en del af de institutionelle rammer, som de foragter, så holder lederne fast i en konfrontationssøgende retorik
Ved implementeringen er det blevet klart, at loven har en række uhensigtsmæssige effekter. Knap 800 indsatte har fået deres straf nedsat, og næsten 80 personer er blevet løsladt. UP har i månedsvis holdt hårdt på, at det ikke er loven, der er noget galt med, og at problemerne ligger hos dommerstanden. Et medlem af Podemos udmærkede sig ved at betegne dommerstanden som en bande af fascister iført togaer.
Selv om sagen udgør et enkelt eksempel, så er den karakteristisk for måden, som Podemos fører politik på. Og Podemos er den altdominerende struktur i UP. Podemos blev født som en protestbevægelse, hvis fornemmeste mission var at bekæmpe den ”politiske kaste”.
Udadtil er det partiets generalsekretær, Ione Belarra, minister for sociale anliggender og Irene Montero, minister for ligestilling, som tegner partiet i den politiske dagligdag. Partiets landsfader og stifter, Pablo Iglesias, trak sig fra rampelyset efter at have sat alt på et bræt – og tabt – i bestræbelserne på at vinde regionalvalget i Madrid i maj 2021. Men han trækker stadig i trådene og er garant for, at partiet forbliver tro mod sine principper.
Selvom partiet på rekordtid er blevet en del af de institutionelle rammer, som de foragter, så holder lederne fast i en konfrontationssøgende retorik. Det er en tilgang til politik, som i partiets tidligere år havde tilslutning fra hver femte vælger i Spanien. Podemos har tabt terræn i stort set hvert eneste valg i de sidste 5-6 år, men lederne holder fast i den opskrift, som hidtil har haft folkelig opbakning.
Yolanda Díaz’ tilgang til politik er anderledes og mere traditionel. Hendes far var aktiv i det spanske kommunistparti og i en periode generalsekretær for Spaniens største fagforening, Comisiones Obreras. Hun fulgte i faderens fodspor.
Hun er velklædt og veltalende og har medietække. Som uddannet advokat har hun arbejdet med erhvervsretslige anliggender og har været aktiv på den politiske venstrefløj i sin hjemegn, Galicien i det nordlige Spanien, siden starten af 00’erne. Blandt kolleger er hun respekteret som en effektiv forhandler, der bestræber sig på at finde løsninger på problemerne.
Ideologisk er det svært at se forskel. Díaz og Podemos har de samme målsætninger. Midlerne og måden at fremme dem på er de ikke enige om. Díaz er fundamentalt uenig i måden at føre politik på, og med etableringen af Sumar har hun endegyldigt lagt afstand til Podemos.
Pres på Podemos
Søndagens stort anlagte seance er med sine mere end 3.000 deltagere af flere iagttagere blevet tolket som en magtdemonstration. Díaz havde inviteret hele den politiske venstrefløj, inklusive Podemos, og repræsentanter fra stort set alle UP’s partifraktioner, fagforeninger og græsrodsbevægelser var at finde blandt deltagerne. Podemos har trods sin korte levetid været igennem flere interne magtkampe, og en række af de tidligere ledere, som i løbet af årene er blevet siet fra, var også at finde blandt deltagerne.
Trods en åben invitation fra Díaz, så valgte lederne af Podemos at blive væk fra lanceringen af Sumar. Podemos betragter Sumar som endnu et initiativ under UP’s paraply og har holdt fast i, at en leder af UP bør vælges demokratisk af medlemmerne. I dagene og ugerne op til weekendens event forsøgte parterne uden held internt at forhandle en aftale på plads.
Sumar stiller ikke op til de regionale og lokale valg i maj. Målet er valget til det nationale parlament sidst på året. Men Podemos skal til eksamen hos vælgerne. For partiet er det vigtigt at vende de seneste valgs negative tendens. Et dårligt valg vil stille partiet i en vanskelig situation i forhold til efterårets valgkamp.
UP er lillesøster i den spanske topartiregering, som ledes af PSOE. Regeringssamarbejdet har været kompliceret. I løbet af de sidste godt tre år har UP og PSOE i flere situationer været voldsomt uenige om en række skelsættene sprøgsmål, som for eksempel støtten til krigen i Ukraine.
UP’s ukonventionelle måde at fremme sine interesser på har til tider været en udfordring for regeringens leder, Pedro Sánchez, og selv om han ved flere lejligheder har slået fast, at han satser på at fortsætte som leder for en koalitionsregering efter efterårets valg, så vil han givetvis foretrække Díaz i førersædet hos koalitionspartneren.
Etableringen af Sumar er ikke uden risiko for det fremtidige regeringssamarbejde. Meningsmålingerne spår et tæt løb mellem de to fløje, og en spredning af stemmerne på flere partier kan koste mandater og måske endda regeringsmagten. Oddsene er høje, men overgås af Yolanda Díaz’ politiske ambitioner.
Læs mere om Spanien og spansk politik her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
