POLITIK // ANALYSE – Da Danmark lagde op til, at migranter skulle søge asyl fra et modtagecenter i Rwanda, blev det mødt med hovedrysten i Bruxelles. Men nu er der andre boller på suppen, og Italien har åbnet to lejre i Albanien, skriver Andreas Karker.
Den 14. oktober sejlede et skib fra Italien mod Albanien. Ombord var de første migranter, der skal have deres asylansøgning behandlet uden for EU. Deres asylansøgninger skal behandles inden 28 dage.
Der var kun 16 på dette skib – 10 fra Bangladesh og seks fra Egypten – alle mænd, der var kommet over Middelhavet fra Libyen. Men det kan blive starten på en ny migrantpolitik fra EU.
Netop som Italien åbner to lejre med plads til tusindvis af asylansøgere i Albanien, er der voksende støtte i EU til forslag fra ligesindede lande om eksterne centre uden for Den Europæiske Union, skriver Altinget.
Antallet af irregulære migranter, der ankom til Europa i 2023, var på sit højeste siden krisen i 2015-16. Samtidig har det nuværende asylsystem enorme menneskelige omkostninger, og menneskesmuglere tjener styrtende
Det er sandsynligt, at den nye EU-Kommission næste år fremlægger nye udspil om blandt andet udsendelse af migranter, som vil skulle forhandles under ledelse af det kommende danske formandskab fra næste sommer.
Dermed får Danmark trods vores EU-forbehold på asylområdet potentielt stor indflydelse på den nye udvikling, siger udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S).
”Jeg vil være glad for, hvis vi kan medvirke til at få det her i mål under det danske formandskab. Det kunne være fantastisk,” siger Dybvad Bek til Altinget.
EU-lande bakker om asylbehandling uden for EU
Statsminister Mette Frederiksen (S) deltog d. 17. oktober sammen med de øvrige 26 EU-landes stats- og regeringschefer i EU-topmødet i Bruxelles. Her var fokus på især Ukraine, Mellemøsten og migration. Om migration var løsningen: EU-landene opfordrer EU-Kommissionen til at arbejde videre med at bremse op for antallet af migranter og forbedre mulighederne for tilbagesendelse af afviste asylansøgere.
EU-landene er derfor glade for det brev, som EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sendte forud for topmødet. Her lover hun netop at se på hjemsendelser og åbner for modtagecentre i tredjelande.
Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande
På vej ind til topmødet beskrev Mette Frederiksen modtagelsen af tidligere forsøg på at forklare det danske ønske om stram asyl- og migrationspolitik lidt som at råbe ind i en tom håndboldhal i Jylland.
Det billede er dog vendt nu:
”For fem år siden var det sådan. Men nu er vi der, hvor det er flertallet af de europæiske ledere, der ønsker at få strammet op i udlændingepolitikken,” siger Mette Frederiksen.
Da Socialdemokratiet i 2018 foreslog at sende migranter til Rwanda og behandle deres asylansøgning der, skabte det hovedrysten i Bruxelles.
Og da S-regeringen blev afløst af SVM-regeringen i 2022, gik planen lidt i glemmebogen. Mest fordi M-formand Lars Løkke ikke var begejstret.
Men i regeringsgrundlaget står der:
”Det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande, og at det etableres et sikkert sted, der lever op til Danmarks internationale forpligtelser.”
Kaare Dybvad Bek siger til B.T.:
”Jeg startede som udlændinge- og integrationsminister for to og et halvt år siden. Og når jeg kom til EU-møde, var der ikke et eneste land, der støttede den her idé. Så begyndte der at komme lande som Østrig, Holland, Tjekkiet. Og nu har vi et flertal af EU-lande, som bakker op om det. Så jeg tror, det kommer.”
”Antallet af irregulære migranter, der ankom til Europa i 2023, var på sit højeste siden krisen i 2015-16. Samtidig har det nuværende asylsystem enorme menneskelige omkostninger, og menneskesmuglere tjener styrtende. Det er helt på månen, og der er brug for at gøre langt mere end i dag for at få ændret dette dybt dysfunktionelle system.”
Senere planlagde den tidligere regering i Storbritannien at sende migranter til Rwanda, men det har den nuværende Labour-regering stoppet.
Kan EU sikre ansøgeres rettigheder i tredjeland?
Men nu ser der ud til at ske noget, efter at Italien har lavet sin aftale med Albanien. Ursula von der Leyen lægger op til, at det skal være europæisk politik.
Det sker samtidig med, at det yderste højre netop har vundet valget i Østrig, i Belgien er nationalkonservative N-VA på vej til magten, og både Holland og Ungarn efterlyser samme type EU-forbehold for udlændingepolitik som Danmark. I Frankrig presser en styrket Marine Le Pen den nye regering hårdt, og i Tyskland har man igen genindført grænsekontrol midlertidigt.
”Vi kommer til at stå med nye problemer, fordi det er umuligt at sikre lovlig og korrekt asylbehandling i sådan nogle centre eller lejre uden for EU. Sandheden er jo, at mange af de her mennesker vil blive mishandlet, og EU vil ikke kunne garantere deres rettigheder,” siger Catherine Woollard, direktør for den europæiske sammenslutning af flygtningeorganisationer, European Council on Refugees and Exiles (ECRE). Foreningen repræsenterer Dansk Flygtningehjælp og over 120 andre NGO’er i 40 europæiske lande.
Vi kan ikke blive ved med at dæmme op for de problemer, indvandrere og flygtninge med deres anderledes levevis giver os
”Det er en ny, modig og hidtil ukendt vej at gå, men den respekterer fuldstændig den europæiske ånd og har alle de nødvendige kvaliteter for at kunne blive udbredt også til andre ikke-EU-lande,” sagde Italiens højrenationalistiske regeringsleder, Giorgia Meloni, tirsdag i en tale til det italienske senat.
”En af de ting, man kan gøre, er at stille som betingelse for eksempelvis udviklingsbistand og handelsaftaler med disse lande, at de tager deres egne borgere tilbage. Hvis man er kommet til Europa via et fredeligt land uden for EU, og man ikke får tilkendt asyl her, så skal man jo kunne sendes tilbage til de lande. Og det sker alt for sjældent i dag,” siger Kaare Dybvad Bek til Altinget.
Problemer knyttet til ikke-vestlig indvandring?
På det seneste har der været en del problemer med udlændinge i Danmark. Bandekonflikten mellem LTF og en anden bande betyder, at unge og mindreårige svenskere kommer til Danmark for at henrette modstandere. Og TV 2 afslørede for nylig, at en københavnsk moske har forhandlet blodpenge samtidig med, at de modtager støtte fra den danske stat.
Og da to ministre, Kaare Dybvad Bek (S) og Morten Dahlin (V) indkaldte ti imamer til en alvorlig snak, meddelte imamerne, at de ikke møder op.
”Det er rystende, at vi i dag modtager et afbud til et vigtigt møde om den stigende antisemitisme i Danmark. Det må være første gang, at en dansk regering bliver mødt med en afvisning om dialog, når det handler om så væsentligt et samfundsproblem,” skriver kirkeminister Morten Dahlin til Jyllands-Posten.
Ishøj var en af de første kommuner i Danmark, der oplevede ikke-vestlig indvandring i stor målestok.
I 1987 sagde daværende borgmester Per Madsen (S) til Ekstra Bladet:
“Hvis indvandrerne ikke, i hvert fald i det ydre, vil tilpasse sig danske forhold, så mener jeg lige så godt, de kan rejse tilbage, hvor de kom fra. Vi kan ikke blive ved med at dæmme op for de problemer, indvandrere og flygtninge med deres anderledes levevis giver os,” sagde Per Madsen, borgmester i Ishøj kommune, hvor de fremmedsprogede udgør mellem 13 og 14 pct. af indbyggertallet.
I 2017 havde 68 pct. af de fødte børn i Ishøj en mor med udenlandsk oprindelse, og samme år var 39 pct. af Ishøj Kommunes borgere af anden etnisk herkomst end dansk.
Betyder det noget, kan man spørge. Tallene tyder på det.
Ishøj er den danske kommune med den laveste skatteindtægt pr. borger i landet. Ishøj er den danske kommune med den højeste ledighedsprocent. Ishøj er den danske kommune med den største andel af folkeskoleelever med udenlandsk herkomst.
Læs også Frank Korsholms analyse “Lars Løkke slås alene mod Moderaternes undergang”.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og