STÅR EUROPA ALENE? #15 // TEMA – EU forsøgte at bruge weekendens topmøde i Colombia til at positionere sig som alternativ til USA og Kina. Men reelt udviste man også manglende engagement, idet flere nøglelande – herunder Danmark – kun sendte embedsmænd til mødet.
På topmødet mellem EU og CELAC (de 33 stater i Latinamerika og Caribien) i Santa Marta, Colombia, den 9. november, genbekræftede de to regioner deres fælles forpligtelse til demokrati, menneskerettigheder og international ret. De aftalte også en ny køreplan for samarbejdet om klima, energi, digitalisering og borgersikkerhed frem mod 2027.
EU’s udenrigschef Kaja Kallas kaldte partnerskabet ”et naturligt fællesskab, forenet af værdier og historie”. Hun understregede, at ”vores regioner er naturlige partnere … vi deler troen på demokratiet, engagementet i en international orden baseret på regler og respekten for folkeretten.”
EU-rådsformand António Costa supplerede med, at forholdet mellem CELAC og EU er ”et forhold mellem ligestillede … bygget på fælles værdier og en fælles vision for en verden baseret på demokrati, menneskerettigheder, social retfærdighed og multilateralisme.”
Mødet kulminerede i en fælles erklæring med 52 punkter, der understreger støtte til FN og det multilaterale system og til Paris-klimaaftalen. Men den afslører også store politiske spændinger.
Mens EU’s repræsentanter talte om partnerskab og nye muligheder, beskrev Brasiliens præsident Lula da Silva situationen i skarpere toner, som en region i opløsning, fanget mellem ekstern afhængighed og interne splittelser:
I den verden, vi lever i i dag, hvor barbari breder sig i Mellemøsten, Ukraine, Rusland og Caribien … må vi være et fyrtårn, et lys
”Latinamerika og Caribien gennemlever en dyb krise i deres integrationsprojekt. Vi er igen blevet en opsplittet og fragmenteret region, som er mere optaget af omverdenen end af os selv. Vi lever igen under truslen fra politisk ekstremisme, informationsmanipulation og organiseret kriminalitet. Resultatet er, at vi går fra møde til møde, fulde af idéer og initiativer, som alt for ofte aldrig bliver til noget. Vores topmøder er blevet et tomt ritual, præget af fraværet af de ledende regionale stemmer,” sagde Lula under sit korte besøg i Santa Marta.
Bag ordene gemmer sig dybe uenigheder: Venezuela forlod mødet, Nicaragua var på tværs af alle aftaler, og flere lande tog forbehold om Ukraine, Gaza og Cuba. Det var en påmindelse om, at EU’s håb om et værdifællesskab med Latinamerika stadig står sin prøve i en verden præget af nye magtbalancer.
Med indirekte henvisning til den amerikanske præsident Donald Trumps militarisering i det caribiske hav samt bombeangreb på små både, fordi amerikanerne mener, der bliver brugt til at transportere kokain til USA, udtalte Kaja Kallas: ”Folkeretten er meget klar på det punkt. Man kan kun bruge magt af to grunde: Den ene er selvforsvar, den anden er efter en beslutning fra FN’s Sikkerhedsråd.”
Topmødet bar i høj grad præg af efterdønningerne af Trumps arrogante og løgnagtige udtalelser om den colombianske præsident Petro, som han har beskyldt for at være en ledende narkohandler. Og så af de mange angreb på bådene, som befandt sig i internationalt farvand i Caribien og Stillehavet tæt på Colombia og Venezuela.
Lys midt i barbariet
Værtslandet Colombia forsøgte at give topmødet en mere visionær retning. Præsident Gustavo Petro indledte topmødet med ordene: ”I den verden, vi lever i i dag, hvor barbari breder sig i Mellemøsten, Ukraine, Rusland og Caribien … må vi være et fyrtårn, et lys.” Senere uddybede han sit budskab om, at den grønne omstilling må være global, ikke national: ”Hvis der investeres 500 milliarder dollars, kan vi her i regionen rense 100 % af USA’s energimatrix … et afgørende skridt for at undgå et klimakollaps og redde planetens eksistens.”
I Santa Marta blev der sat retning for de næste to år med en ny bi-regional køreplan, der skal konkretisere samarbejdet om klima, energi, digitalisering og borgersikkerhed. EU og CELAC forpligter sig til at fremskynde den grønne omstilling i overensstemmelse med Paris-aftalen og støtte det igangværende COP30-klimatopmøde i Belém som globalt vendepunkt.
Under Global Gateway-initiativet annoncerede EU nye investeringer i energiinfrastruktur og digital forbundethed i Latinamerika, et forsøg på at positionere sig som alternativ til både USA og Kina.
Det var netop her, Santa Marta viste sit mest dynamiske ansigt: et spirende økonomisk samarbejde, der kan vokse, selv når politikken går i stå
Samtidig blev der åbnet for et nyt partnerskab om retfærdighed og borgersikkerhed, der skal bekæmpe organiseret kriminalitet, cyberangreb og ulovlig minedrift. Desuden var der en særskilt ”Pact on Care”, som sætter fokus på social inklusion, ligestilling og omsorgsøkonomi.
Et andet billede i kulissen
Mens det politiske topmøde i Santa Marta kæmpede med fravær og uenighed, udspillede der sig et mere livligt billede på det parallelle Business Forum.
Her var energien mærkbart anderledes: Virksomheder, investeringsfonde og repræsentanter fra både EU og Latinamerika indgik konkrete aftaler om grøn omstilling, bæredygtig energi og cirkulær økonomi.
Flere deltagerlande præsenterede partnerskaber om vedvarende energi, digital infrastruktur og klimatilpasning, og EU’s Global Gateway blev fremhævet som løftestang for private investeringer i regionen. EU’s bistandschef ved EU-delegationen i Colombia, Alberto Menghini, påpegede, at der er et potentiale for investeringer for 20 milliarder euro i bæredygtig energi og grøn omstilling.
Ud over at EU-Kommissionen lavede flere bistandsaftaler med en række CELAC lande, indgik flere EU-medlemslande også en række bilaterale aftaler med blandt andre Colombia. Det gjaldt for eksempel Tyskland, som lave en aftale om bæredygtig energi og grøn brint, og Spanien som fokuserede på uddannelse, sundhed og sikkerhed.
António Costa sagde: ”Denne erklæring viser, at samtale stadig kan samle os.”
Hvor politikerne talte om værdier, så erhvervslivet på konkrete muligheder, og det var netop her, Santa Marta viste sit mest dynamiske ansigt: et spirende økonomisk samarbejde, der kan vokse, selv når politikken går i stå.
Et partnerskab på prøve
Men bag de mange løfter lurer udfordringen med at omsætte erklæringerne til handling. Mange lande efterlyser mere konkret finansiering og færre betingelser. I Bruxelles vokser erkendelsen af, at den grønne og digitale dagsorden kun lykkes, hvis Latinamerika føler ejerskab, ikke blot partnerskab på EU’s præmisser.
Bag de diplomatiske smil var rækkerne tynde. Kun ni statsledere dukkede op i Santa Marta, og flere nøglelande sendte blot embedsmænd. Selv Danmark, der har EU-formandskabet i dette halvår, havde ingen toppolitikere med. Fraværet af Ursula von der Leyen blev opfattet som et symbol på EU’s vaklende engagement, og flere latinamerikanske ledere udeblev i protest mod Petro og den stigende spænding mellem Washington og Bogotá. Den verbale konflikt mellem Trump og Petro kastede sin skygge over topmødet, hvor mange søgte at undgå at vælge side af frygt for repressalier fra Trump.
Trods det lykkedes det 58 lande at enes om en erklæring med 52 punkter, som både kritiserer unilateralismen og forsvarer multilateral dialog.
Som António Costa sagde: ”Denne erklæring viser, at samtale stadig kan samle os.”
Præsident Petro formulerede det som en tro på, at Latinamerika og Europa stadig kan finde fælles veje ud af kriserne, hvis de vil.
Et spejl på verden
Topmødet i Santa Marta blev dermed både et forsøg på at genoplive et politisk fællesskab og et spejl på de forandringer, der præger verden.
For EU handler partnerskabet med Latinamerika ikke kun om handel og investeringer, men om at genvinde relevans i det globale syd i en tid, hvor alliancer forskydes, og tilliden til Vesten er svækket.
Mens Bruxelles taler om værdier, efterlyser mange latinamerikanske lande respekt for egne udviklingsmodeller og større indflydelse i de internationale institutioner. Den fælles erklæring støtter derfor reform af både FN’s Sikkerhedsråd og det globale finanssystem, så ”stemmerne fra syd” får større vægt.
Danmark var kun indirekte repræsenteret. Som EU-medlem og grøn frontløber deler landet interessen for et stærkere samarbejde om klima, energi og digitalisering.
Spørgsmålet er, om ordene fra Santa Marta kan blive til konkret handling, eller om topmødet, som så mange før, ender som endnu et høfligt løfte i skyggen af nye globale kriser og gamle skillelinjer.
Står Europa alene?
Donald Trump fører USA i retning af isolationisme. Med den nye administration i Washington har Europa god grund til at tage stilling til en fremtid, hvor USA muligvis trækker sig ud af det internationale samarbejde på en række vigtige områder.
Hvilke udfordringer står man overfor, hvis NATO-samarbejdet svækkes og Europa skal klare en række vigtige forsvarspolitiske problemer på egen hånd? Hvad sker der på miljøområdet og i forhold til klimaforandringer?
I forhold til støtten til det globale syd, mæglerrollen i krige og konflikter, eller i en situation, hvor den globale samhandel kommer til at foregå på andre betingelser?
Dette og en række andre vigtige sager præger allerede debatten, og med dette POV-tema vil vi frem til jul belyse de mange problemer, der skal tackles, og også lægge vægt på løsningsmodeller og de potentielle fordele, der ligger i at Europa i højere grad kører løbet på egen hånd.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og