Et politisk ‘monster’ er skabt – og det bliver kun større, hvis vi ikke stopper med at fodre det

af i Debat/Politik & Samfund

POLITIK // DEBAT – Det overdrevne negative fokus på udlændinge, asylansøgere eller borgere med anden etnisk baggrund end vestlig er en farlig tendens, der konstant forstærker sig selv, skriver Baris Kaymaz. Vi skal selvfølgelig tale om udfordringerne, men der må være en proportionalitet i negative og positive historier, når vi taler integration eller udlændingepolitik.

Vi bliver nødt til at have et tilnærmelsesvis ligeligt fokus på, hvilke områder der er i en positiv udvikling og hvilke tiltag der er succesfulde.

Den seneste medborgerskabsundersøgelse viser blandt andet, at flere efterkommere og indvandrere engagerer sig i foreningslivet, er mere politisk aktive og i mindre grad bliver begrænset i valg af kærester eller ægtefæller mv.

Til gengæld er deres oplevelser af at blive diskrimineret forøget. På Udlændinge- og Integrationsministeriets hjemmeside kan man læse sig frem til, at det overordnet set går rigtig godt ift. uddannelse. Der er fortsat plads til forbedringer, men integration tager tid og er en vedvarende proces. Den kan ikke fremskyndes eller opnås gennem hård retorik, tvungne håndtryk og daglige krænkelser – tværtimod.

Når politiske partier iscenesætter sig som garanter for ‘at fikse’ problemerne og konstant taler om problemerne eller endda overdriver dem for at overleve politisk, saver de langsomt den gren over, som de selv sidder på.

Når de positive historier og integrationssucceser ikke får opmærksomhed på Christiansborg og i medierne, efterlades almindelige borgere i samfundet med et indtryk af, at der er større problemer end der reelt er, og tilmed at ingen partier håndterer dem.

Integration tager tid og er en vedvarende proces. Den kan ikke fremskyndes og opnås af hård retorik, tvungne håndtryk og daglige krænkelser – tværtimod

Det er der egentlig ikke noget underligt i. Hvis et politisk parti lover at kæmpe for bedre forhold for ældre borgere og får stemmerne og tilliden til at gøre noget for området, men i stedet bruger tiden på næsten udelukkende at tale om, hvor dårligt det fortsat står til på plejehjemmene, de ældres ringe økonomi, sundhed mv., så efterlades man uundgåeligt med det indtryk, at det, der blev lovet forbedret, kun er blevet værre.

Og sådan er det efter min mening endt med integrations- og udlændingeområdet i Danmark, hvorfor vi ser en øget interesse i partier, der bliver hårdere deres retorik og politiske forslag.

Dansk Folkeparti har været hardlinere på området længe, og ved det nylige valg fik de endeligt ‘savet den gren over, som de sidder på’. Venstre, Socialdemokratiet og SF har lagt billet ind på samme retorik, Nye Borgerlige er blevet en realitet på Christiansborg, og nu kan vi vente på Stram Kurs til næste valg.

Det er ikke alene på grund af tilfældige strømninger i befolkningen, der bare pludselig bliver mere og mere ekstreme og fremmedfjendske. Det er et politisk ‘monster’ skabt gennem et årelangt disproportionalt fokus på mennesker med en anden baggrund end etnisk dansk, deres socioøkonomiske udfordringer og en retorik, der antyder, at udfordringerne udspringer af deres etnicitet, religion eller kultur alene.

Jeg frygter, at vi kan se frem til flere bekymrende og naive drøftelser om, hvordan og hvorfor Stram Kurs’ politik rent faktisk får interesse og opmærksomhed i befolkningen

Den udviklig kombineret med politiske partier, der ‘følger strømmen’, som bliver hårdere i retorikken og næsten udelukkende italesætter udfordringer for egen vindings skyld, efterlader de i forvejen bekymrede borgere med et indtryk af, at tingene slet ikke går i den rigtige retning og at der må endnu hårdere politiske midler i brug for at komme udfordringerne til livs.

Hvis narrativet, når det gælder udlændingepolitik og integration, ikke snart ændres,  og hvis ikke der snart kommer et mere nuanceret og afbalanceret fokus på disse emner i stedet for en konstant populistisk retorik à la ‘vi er truet på vores værdier og frie samfund’, så frygter jeg, at vi kan se frem til flere bekymrende og naive drøftelser om, hvordan og hvorfor Stram Kurs’ politik rent faktisk får interesse og opmærksomhed i befolkningen.


Foto: Pxhere. 

Baris Kaymaz er uddannet socialrådgiver og har siden 2013 arbejdet i psykiatrien som socialrådgiver og primærbehandler. Han er født og opvokset i København og har tyrkiske rødder.
Baris har stor interesse for samfundsdebat f.eks.kk integration, social ulighed og stigmatisering. Han er særligt optaget af udsatte borgere med psykisk sårbarhed og alvorlige sociale problemstillinger, der har svært ved at passe ind i de rammer for hjælp, der findes i det offentlige system.

Seneste artikler om Debat