INSTRUKSKOMMISSION // NYHEDSANALYSE – Instrukskommissionen undersøger i øjeblikket forløbet omkring den ulovlige adskillelse af unge asylpar, hvor en af parterne var under 18 år. Søndag var turen kommet til sagens hovedperson, den forhenværende integrationsminister Inger Støjberg. Hun præsenterede endnu engang en ny forklaring: et notat som ligner et tveægget sværd.
En tilbagevendende figur i Støjbergs fortælling om forløbet har været, at den frihedselskende kamp for pigerne hæmmes af de internationale konventioners lænker. Også retsbygningen på Frederiksberg fungerede som en scene for den fortælling:
“Den regering, som jeg var en del af,” forklarede Støjberg, ”blev jo født med det i sig, at man ville gå til grænsen af konventionerne og også i nogle tilfælde udfordre konventioner” (Niels Rohleders transskribering fra retten).
Konventionerne fremstår som en modspiller, der skal stækkes og udfordres.
Men her er der to ting i Støjbergs ligning, der ikke stemmer: dels er konventionerne en beskyttelse af den enkeltes frihed, dels er den ulovlige tvangsadskillelse af asylpar ikke kun et brud på konventionerne men også et brud på dansk ret.
Den kommunikative klarhed som Støjberg ønskede, udmøntede sig i sidste ende i den klare konsekvens, at der blev administreret ulovligt
Et brud på dansk ret klinger imidlertid sandsynligvis ikke lige så godt i Støjbergs symfoni som en udfordring af konventionerne gør. For det er Danmark, der skal værnes om, som det fremgik af et andet udsagn, som Information gengiver:
”Der er også noget principielt her, om man vil acceptere kulturel tvang i Danmark. Jeg ville give de piger et pusterum…”
Der er dog noget paradoksalt ved det udsagn.
Inger Støjberg igangsatte en tvangsadskillelse af unge asylpar, men vi ved i dag, at flere af parrene var sammen ganske frivilligt og tvangen for dem først kom ind i billedet, da de uden partshøring, uden individuel vurdering og uden at forstå hvorfor, blev skilt ad og placeret på hver sit asylcenter.
Det kalder Støjberg i dag for ”et pusterum”, men instruksen dikterede intet om en tidsbegrænsning. Den ufrivillige placering var på ubestemt tid i adskilte rum, hvilket vel kan tage pusten fra ethvert par.
Klar kommunikation, klare konsekvenser
Kernedokumentet i sagen er den pressemeddelelse, Støjberg udsendte d. 10. februar 2016 om undtagelsesfri adskillelse af asylpar, hvor en er under 18 år.
Den fik ifølge Ombudsmanden karakter af en ulovlig instruks og blev da også ”gentagne gange” omtalt som ”ministerens instruks” af ministeriet (Ombudsmanden 2017).
Instruksen blev samme dag, 10. februar, sendt til Udlændingestyrelsen, som telefonisk fik besked på, at de skulle administrere efter den. Samme besked afspejler sig i en mail fra daværende direktør for Udlændingestyrelsen, Henrik Grunnet, og i PowerPoints fra Udlændingestyrelsen, som blev brugt til orientering af asylcentrene. Begge dele blev afdækket af Information sidste år.
Udlændingestyrelsen videreformidlede til asylcentrene, som uden individuel vurdering nåede at adskille 23 par, inden den ulovlige praksis blev stillet i bero og rullet tilbage. Lidt over syv måneder senere var det sidste af i alt 21 par, der ønskede det, genforenet.
Ifølge Information forklarede Støjberg for instrukskommissionen, at hun betragtede pressemeddelelsen som et ”kommunikationsværktøj” og at hun ønskede ”en meget klar kommunikation”.
Derfor havde hun egenhændigt udeladt det element, at der skulle foretages individuelle vurderinger: ”Hvis man skriver alle de her ting ind, så bliver det undtagelserne, man kommer til at diskutere”, sagde Støjberg.
Pressemeddelelsen eller ”ministerens instruks” er et direkte dementi af notatet; helt ned på ordniveau er instruksen et opgør med eller en omvending af notatet
I den pressemeddelelse, som Støjberg – mod embedsmændenes rådgivning – fik gennemtrumfet, stod der da også det stik modsatte. Der stod at man forlod en praksis, hvor man har ”vurderet i hver enkelt sag”, og i stedet indfører man “nye retningslinjer” hvor “ingen” par med en mindreårig ”må” bo sammen.
Den kommunikative klarhed som Støjberg ønskede, udmøntede sig i sidste ende i den klare konsekvens, at der blev administreret ulovligt. Udlændingestyrelsen adskilte 23 par uden individuel vurdering.
“Det er helt, helt, helt centralt”
Et både fascinerende og frustrerende aspekt ved sagen om den ulovlige adskillelse af unge asylpar, er at den ansvarlige minister, Inger Støjberg, igen og igen har skiftet forklaring.
Søndag blev endnu en ny forklaring bragt i spil.
I de antikke græske dramaer havde man et greb, der blev kaldt deus ex machina. En gudelignende skikkelse, der pludselig bliver hejst ned på scenen og løser en umulig situation.
Støjberg har fundet et notat, som hun nu iscenesætter som en deus ex machina – ”det er helt, helt, helt centralt”, udtalte hun ifølge Ritzau under afhøringen og gentog det flere gange i forskellige variationer.
Notatet er tilsyneladende godkendt af ministeren d. 9. februar 2016, altså dagen før ”ministerens instruks” udsendes. Notatet beskriver, at der i særlige situationer skal gøres undtagelser og at der skal ske en ”konkret vurdering” i forbindelse med adskillelse af unge asylpar.
Notatet fik reelt ingen betydning, da det blev overtrumfet af ministerens instruks, som Udlændingestyrelsen blev bedt om at administrere efter
Men det fremgår af Ombudsmandens undersøgelse, at notatet ikke har fungeret som rettesnor for Udlændingestyrelsens adskillelse af unge asylpar; det har derimod ministerens instruks eller pressemeddelelsen fra dagen efter, som krævede adskillelse uden individuel vurdering. Det fremgår også af sagsforløbet at notatet tilsyneladende er blevet betragtet som så uvæsentligt, at hverken Ombudsmanden*, Folketinget eller pressen hidtil er blevet orienteret om det.
Endelig fremgår det, når man sammenholder pressemeddelelsen (”ministerens instruks”) med passager i notatet, at pressemeddelelsen er et direkte dementi af notatet; helt ned på ordniveau er instruksen et opgør med eller en omvending af notatet.
I notatet hedder det blandt andet ifølge Ritzau:
”For mindreårige over 15 år skal der foretages en konkret vurdering af sagens omstændigheder, inden det besluttes, hvordan de berørte indkvarteres. I styrelsens vurdering indgår indkvarteringsoperatørernes børnefaglige personales vurdering”.
I pressemeddelelsen eller ministerens instruks hedder det:
“I sager om mindreårige på 15 år eller derover har Udlændingestyrelsen vurderet i hver enkelt sag, om den pågældende skulle indkvarteres sammen med en ægtefælle eller samlever. Det er sket på baggrund af faglige vurderinger og hensynet til barnets tarv.
Efter de nye retningslinjer må ingen mindreårige under 18 år indkvarteres på samme asylcenter som en ægtefælle eller samlever. Det gælder også, hvis parret har et eller flere fælles børn”.
Det er svært at forstå, hvorfor man i fire år skulle skjule den inderste ”helt, helt, helt centrale” kerne om ministeriets lovlige intentioner
Man forlader altså helt eksplicit den praksis med konkrete vurderinger i hver enkelt sag, som beskrives i notatet. Og går over til en praksis hvor ”ingen” under 18 år må indkvarteres med en samlever eller ægtefælle.
Hvorfor skjule den lovlige kerne?
Hvis man tager Støjbergs nye forklaring for pålydende og forestiller sig, at notatet beskrev den egentlige praksis (hvad det jævnfør Ombudsmandens redegørelse ikke gør), er det uforklarligt, at ministeriet over for offentligheden, Folketinget og Ombudsmanden* i fire år har skjult deres lovlige rettesnor, mens den ulovlige instruks er blevet offentliggjort, endevendt og kritiseret.
Notatet afslører med andre ord i klartekst, at Støjberg blev advaret
Det er svært at forstå, hvorfor man i fire år skulle skjule den inderste ”helt, helt, helt centrale” kerne i ministeriets lovlige intentioner.
Men måske hænger det sammen med at notatet reelt ingen betydning fik, da det blev overtrumfet af ministerens instruks, som Udlændingestyrelsen blev bedt om at administrere efter.
En anden mulig delforklaring på den fire år lange mørkelægning er, at notatet var meget lidt belejligt dengang Støjberg hævdede, at hun ikke var blevet advaret. I notatet, som hun har læst dagen før hun offentliggør den ulovlige instruks, står der sort på hvidt, at der skulle foretages individuelle vurderinger, hvis loven skulle overholdes. Notatet afslører med andre ord i klartekst, at Støjberg blev advaret. I det lys er notatet en skærpende omstændighed.
*Nye oplysninger: det kom torsdag d. 27. maj frem i Instrukskommissionen, at Ombudsmanden har modtaget notatet, som Støjberg nu lægger meget vægt på, i en pakke med flere tusinde dokumentsider. Men notatet har ikke indgået i ministeriets forsvar over for Ombudsmanden, tværtimod er det blevet fremhævet, at de retslige overvejelser primært var mundtlige.
Topillustration: Inger Støjberg, profilbillede, Facebook.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
