Derfor er eksperterne uenige om hormonbehandling i overgangsalderen

i Politik & Samfund/Sundhed af
SUNDHED // INTERVIEW – Hormoner eller ikke hormoner? Det er spørgsmålet for mange kvinder, der har gener forårsaget af overgangsalderen. Det er ikke uden omkostninger at tage hormoner, men hvordan omkostningerne gøres op, er forskelligt fra ekspert til ekspert. Journalist Samina Usman har spurgt en professor ved Nordsjællands Hospital hvorfor.

Søger man råd og vejledning om hormonbehandling, vil man hurtigt opdage, at svarene ofte kan afhænge af, hvem man spørger.

For der er forskellige lægelige holdninger til hormonsupplement i overgangsalderen, og praksis har ændret sig betydeligt over tid. Ser man 20-25 år tilbage i tiden, vil omkring 50-60 procent af kvinder i overgangsalderen have forsøgt behandling med hormoner.  I 2020 er det tal dalet til omkring 20 procent, altså et fald på cirka 67 procent.

Tolker resultater forskelligt

Ellen Christine Leth Løkkegaard.

Årsagen til det faldende tal er ifølge professor Ellen Christine Leth Løkkegaard, Gynækologisk og Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, at man i 1990’erne lavede storstilede studier, hvor man gjorde de samlede fordele og ulemper op omkring hormonbehandling.

De kliniske studier blev afbrudt for tyve år siden, hvor det viste sig, at kvinder blev mere syge af hormonbehandling, som primært gav udslag i blodprop i hjernen.

Ellen Christine Leth Løkkegaard forklarer, at eksperterne dog tolker resultaterne forskelligt. Nogle eksperter er fortalere af hormonbehandling, mens andre holder lidt igen.

Fordele og ulemper

Ser man på fordelene ved at tage hormoner, mener professoren, at supplementet er en ”rigtig god behandling” af hede- og svedeture. Nogle kvinder oplever, at humøret bliver bedre, mens andre vil mærke en gavnlig effekt mod vaginal tørhed, som kvinder oplever, når østrogenniveauet falder.

Vender man derimod blikket mod ulemperne af hormonbehandling, så er det vigtigt at holde for øje, at der findes receptorer for hormoner i alle celler af kroppen. I nogle organer har hormoner en gavnlig effekt, og i andre organer har det en skadelig effekt.

Kvinder skal tage valget på et informeret og oplyst grundlag. Nogle finder ud af, at hvis man lader være med at drikke rødvin, ikke indtager så meget kaffe, spiser lidt anderledes og bevæger sig lidt mere, så har de det faktisk udmærket”
– Ellen Christine Leth Løkkegaard

Derfor er der en regning at betale på den længere bane, når en kvinde tilvælger hormonbehandling:

”Vi diskuterer jo, hvor stor den regning er, og hvor meget man skal se på den i forhold til at tage beslutningen om at tage hormoner, og dér er vi ikke helt enige. Det svarer til diskussionen om glasset er halvfyldt eller halvtomt”.

”Nogle eksperter vælger at se på følgevirkningerne på den korte bane – for det er der også – og så ser nogle på de længerevarende komplikationer ved hormonbehandling”, uddyber hun.

Mange ryger og drikker – hormoner er også et valg

Ifølge Ellen Christine Leth Løkkegaard bør en kvinde derfor se på, hvor dårligt hun har det, før hun tager beslutningen om hormonsupplement:

”Hvis du har rigtig ondt i tanden, kan det godt være, at du bliver nødt til at tage en pille, som måske kan give dig mavesår. Men du tager pillen, fordi du har så ondt i tanden, at det afgørende for dig i den situation er, at tandpinen forsvinder.”

”På samme måde er det med gener i overgangsalderen,” siger hun.

På spørgsmålet om man skal frygte hormoner, svarer hun, at man som kvinde skal være klar over, hvilke fordele og ulemper der er forbundet med valget:

”Kvinder gør så mange andre ting, som ikke er så sunde. Eksempelvis ryger de cigaretter og drikker alkohol og forskellige andre ting, som man også burde forholde sig kritisk til.”

”Kvinder skal tage valget på et informeret og oplyst grundlag. Nogle finder ud af, at hvis man lader være med at drikke rødvin, ikke indtager så meget kaffe, spiser lidt anderledes og bevæger sig lidt mere, så har de det faktisk udmærket.”’

”For andre er det fuldstændigt uforeneligt at kunne gennemføre deres arbejde og have et godt liv uden at få noget hormonsubstitution til de hormoner, de nu mangler. Hvis man har det sådan, at man bliver nødt til at gøre noget, så må man tale med sin læge om, hvad mulighederne er”, råder hun.

Hormoner i maksimum fem år

Men der er også kvinder, som bør holde sig fra hormonbehandling.

Kvinder der har brystcancer, er i højrisiko for brystcancer eller har haft en blodprop i hjernen bør ikke tage dem.

Og søger man alternativer til hormoner, kan man med fordel se på sine kost- og motionsvaner og livsstil.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi anbefaler, at man tager hormoner i maksimum fem år og nedtrapper gradvis

Ellen Christine Leth Løkkegaard fortæller, at der f.eks. er dokumentation for at rødkløver te i et vist omfang har en gavnlig effekt på hede- og svedeture.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi anbefaler, at man tager hormoner i maksimum fem år og nedtrapper gradvis.

Det er ikke bevist, at man kan slippe for, at symptomerne kommer igen. Men ved at trappe langsomt ned, kan man snyde kroppen til, at symptomerne ikke kommer igen. Man bør derfor ikke afbryde et forløb brat, da symptomerne derved har større risiko for at komme igen.

FAKTA: Derfor mister kvinder hormoner

I den fertile alder ”lægger” en kvinde et æg hver måned, som i teorien kan befrugtes, så kvinden kan blive gravid. I forbindelse med produktionen af æg bliver der produceret nogle hormoner. Hormonerne er med til at effektuere hele modningen af ægget.

I første halvdel af cyklus er processen domineret af østrogen. For anden del af cyklus er det en kombination af østrogen og progesteron. I og med at kvinden mister sin fertilitet, når hun når overgangsalderen, fordi æggestokkene løber tør for æg, er der i produktionen af østrogen og progesteron længere fra æggestokkene. Kvinden oplever et drastisk fald af østrogen og progesteron har hun slet ikke mere af. Kvinder får hormoner som supplement for den manglende produktion fra æggestokkene. Hun kan enten tage hormoner i tabletform, gel eller på anden vis.

LÆS FLERE ARTIKLER OM SUNDHED HER


Foto: Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Journalist, foredragsholder og direktør i Femilog Holding Aps. Jeg skriver primært om kvinders helbred med fokus på alle faser i overgangsalderen. Emnet er interessant, fordi det lige så stille er begyndt at rykke sig fra at være super tabu til noget kvinder pludselig, ”tør” at tale om.

Jeg er uddannet fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2005, og har været ansat hos 3F, BT, TV 2 NEWS, TV 2, og BL Danmarks Almene Boliger med alt, hvad der hører sig til inden for kommunikation og journalistik, og i forskellige roller som, redaktør og praktikantvejleder.

Følg mig på:

https://femilog.dk/

https://www.facebook.com/pages/category/Health---Wellness-Website/Femilog-100776478325240/

https://dk.linkedin.com/in/samina-usman-0a389663

Kontakt mig på redaktion@femilog.dk, hvis du har tip til idéer.

Seneste artikler om Politik & Samfund