KUNST // ESSAY – Efterår er høstsæson. Tid til at høste det, vi har sået, til at plukke frugter, samle bær og forberede os på vinteren. Kunstnere har gennem tiderne behandlet emnet høst og indsamling af frugt og grønt på mange, ofte overraskende måder og indgydet håb gennem deres billeder.
Dette er ikke et almindeligt billede af en enlig landmand, der svinger sin le i en kornmark, men et høstbillede med referencer til krig, død og en ny begyndelse.
Som titlen antyder, viser det en veteran, der skal skabe et nyt liv efter slagmarkerne i den amerikanske borgerkrig (1861-1865). Dette symbolske maleri blev færdiggjort i 1865, året hvor general Robert E. Lee overgav sig, og præsident Abraham Lincoln blev myrdet. Til højre ligger unionshærens jakke og feltflaske, tilhørende denne krigsveteran, der kæmpede mod de sydlige konføderale stater om retten til at forlade unionen og om afskaffelsen af slaveriet.
The Veteran in a New Field udtrykker et eftertrykkeligt ønske om fred og rummer et stærkt løfte om en fremtid med håb
Leen leder tanken hen på Manden med Leen, dødens budbringer. Afgrøden er en kommentar til dødeligheden, da hvedeneg traditionelt blev placeret på en kiste. Endelig er hveden, som veteranen slår, en påmindelse om soldaten, der høster døden på slagmarken. Hans tilstedeværelse i hvedemarken er en parallel til det enorme tab af menneskeliv under borgerkrigen, hvor omkring 600.000 mistede livet. Da hvede var en afgrøde i de nordlige stater, kan den også symbolisere nordstaterne, som blev anset for at være ”lige så god som hvede”, og afgrøden blev ofte brugt i patriotiske billeder af norden.
Et citat fra Bibelen lyder: ”De skal smede deres sværd om til plovjern” – og nu er veteranen vendt tilbage til fredelige og mere frugtbare gøremål.
Winslow Homer (1836-1910) er en af de vigtigste amerikanske malere fra det 19. århundrede. Selvom han er mest kendt for sine roste havmotiver, dokumenterede han også slag og lejrliv under borgerkrigen. The Veteran in a New Field udtrykker et eftertrykkeligt ønske om fred og rummer et stærkt løfte om en fremtid med håb.
Et finurligt portræt af overflod
Giuseppe Arcimboldo (1527-1593), italiensk renæssancemaler, arkitekturtegner og gobelindesigner, er kendt for sine finurlige malerier, der kombinerede genstande, afgrøder og andre elementer fra naturen.
Dette profilportræt, der består af grøntsager, frugt, svampe og planter, er en del af et sæt om De Fire Årstider, der hver viser et ansigt udført i sæsonbestemte planter – et værk, som Arcimboldo tilbød den habsburgske kejser Maximilian II.
Ligesom Leonardo da Vincis groteske hoveder rettede Arcimboldos finurlige portrætter sig efter renæssancens smag for det bizarre og groteske – for mysterier og gåder
Efterår viser en grov, bondsk mand med ru ansigtstræk: kind og næse lavet af æbler og pærer, hagen af et granatæble, øret af en stor svamp med en figen som ørering. Hans mund og læber er lavet af kastanjer, hans lokker består af drueklaser, og han har et græskar som kasket. Halsen, der rejser sig fra et delvist ødelagt kar, rimpet sammen af pilegrene, består af to pærer og nogle grøntsager.
De Fire Årstider skulle ledsage malerierne af de Fire Elementer (luft, ild, jord og vand) i et tilsvarende sæt: Luft til Forår, Ild til Sommer, Jord til Efterår og Vand til Vinter. Temaerne var inspireret af et allegorisk digt på latin af Arcimboldos gode ven Giovanni Battista Fonteo. I digtet blev maleriernes natur og betydning omhyggeligt forklaret, den hellige kejser Maximilian II’s herlighed blev lovprist, og den harmoni, der blev skabt fra kaos af Habsburg-dynastiets regeringstid, understreget.
Ligesom Leonardo da Vincis groteske hoveder rettede Arcimboldos finurlige portrætter sig efter renæssancens smag for det bizarre og groteske – for mysterier og gåder – udtrykt i tegninger, arkitektur, festlige dekorationer og indviklede, sofistikerede madretter til velhavende mæcener.
Men dem, der producerede maden – som arbejdede på jorden – blev også portrætteret.
Idylliske billeder af bondelivet
Dette storslåede, vidtstrakte landskab, der skildrer høsttidens mangfoldighed, viser landlivet i arbejde og fritid med et specifikt fokus på produktion og forbrug af mad.
Nogle bønder arbejder på hvedemarkerne, svinger leer og samler hvedeneg, mens andre spiser, drikker eller døser under et træ. Pærerne på det hvide klæde foran er sandsynligvis blevet plukket af manden, der nu ryster æbler fra et træ til højre.
Selvom det er fyldt med realistiske detaljer, er dette særlige landskab med landsbyer og marker nær havet dog meget imaginært
Midt i baggrunden spiller en gruppe på en høstet mark ”blodsporten” haneslagning, som er særligt knyttet til høstens slutning, og til venstre vasker badende bønder sveden af. De forskellige stadier i høstprocessen, som jo tager flere dage, har Bruegel snedigt gengivet i én scene.
Høstfolkene, som Metropolitan Museum kalder ”det første moderne landskab”, var oprindeligt en del af en serie, der skildrede årstiderne og var bestilt af en købmand fra Antwerpen til hans landsted.
Selvom det er fyldt med realistiske detaljer, er dette særlige landskab med landsbyer og marker nær havet dog meget imaginært. Udsigtspunktet antyder fx en høj bakke eller et bjerg, som ikke findes i lavlandet Flandern, men denne næsten idylliske gengivelse af høsttidens døsige lykke giver et vidunderligt indblik i 1500-tallets landliv.
Alt er flygtigt, så vær hellere god
Hieronymus Bosch, The Haywain, 1512-1515, olie på træ, 135 × 200 cm, Pradomuseet, Madrid.
Det er ikke ligefrem en normal høstscene, men en næsten psykedelisk allegori om menneskehedens syndighed, Bosch (1450-1516) præsenterer. Venstrefløjen på denne altertavle viser Adam og Evas fordrivelse fra Edens Have og faldne engle, der forvandles til insekter. Højrefløjen visualiserer Helvedes rædsler. I midten ses et hølæs, trukket af infernalske monstre og fulgt af tåber, der jagter høet, mens de begår alverdens synder – menneskeheden trækkes med synd.
Under Jesu altseende blik, som ingen – undtagen én engel – bemærker, forsøger samfundets forskellige klasser, fra pave til almue, at få fingrene i høet, og de viger ikke tilbage for noget som helst for at nå deres mål, mens de uheldige bliver knust under vognens hjul. Paven og kejseren, Frankrigs konge og hertugen af Bourgogne følger alle vognlæsset, hver især genkendelige på deres specifikke hovedbeklædning. Og almuen forsøger febrilsk at få fat i en håndfuld hø eller at komme op på hølæsset, selvom monstrene faktisk trækker vognen mod Helvede og evig pine.
I højre hjørne fylder grådige gejstlige deres lommer og sække med hø og hengiver sig til fråseri, og oven på vognen – mellem en skytsengel og en djævel – sejrer lysten, legemliggjort af musicerende og elskende par.
I mellemtiden, som vist i forgrunden, går dagligdagen sin gang med at besøge slægtninge, lave mad, passe børn eller – mere smertefuldt – trække tænder ud.
Det senmiddelalderlige udtryk ”Det er alt sammen hø” (het is al hooi), alt er flygtigt, bliver i Boschs dramatiske vision en advarsel om ikke tåbeligt at jagte flygtige og forfængelige, jordiske goder, men undgå ondskab og synd. En klog tanke at tage til sig i disse bistre tider.
Måske skulle vi alle, ligesom Winslow Homers veteran, vende ryggen til slagmarken, lave vores sværd om til leer og plove og begynde at høste håb i stedet for had.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og