Esben Eriksen: Nye kommercielt tilgængelige test-kits vil forære os mørketallet

i Sundhed/Politik & Samfund af
CORONAKRISE // KOMMENTAR – Markedet snart vil flyde over med salg af antistof-test til private, der vil kunne hjælpe med at kaste lys over det såkaldte mørketal, skriver Esben Eriksen. Men man skal huske, at man først kan bruge denne testtype, når immunforsvaret har reageret på en coronainfektion.

I de seneste dage har spørgsmålene om teststrategi og testkapacitet for coronavirus givet anledning til heftigt offentlig debat. Jeg konstaterer, at et hyppigt fremført argument for at teste mere er, at det kan give os klarhed over det såkaldte ”mørketal”, altså hvor mange der totalt er eller har været smittet i Danmark indtil videre. Der fremføres også andre argumenter for at teste mere, men dem vil jeg ikke adressere i dette indlæg.

Det er nyttigt at kende mørketallet. Hvor tæt er vi fx på at have opnået en tilstrækkelig grad af immunitet i befolkningen, så vi igen kan gå på arbejde og være sammen i vores fritid? Tallet vil danne et vigtigt grundlag for myndighedernes beslutninger.

Der er håb for, at vi om nogle måneder kan tage en repræsentativ stikprøve af Danmarks befolkning og screene dem for antistoffer mod SARS-COV-2

Tallet har også betydning for den viden, vi kan genere om dette helt nye virus. I en Facebook-gruppe har mere end 400.000 dansker allerede forsamlet sig for at finde mørketallet. Jeg er overbevist om, at der kommer en enkel og effektiv metode til overvågning af mørketallet lige om lidt.

Forskellige diagnostiske test

Vi kan nemlig forvente, at der inden længe vil være flere forskelige kommercielt tilgængelige test-kits, der kan påvise antistoffer mod SARS-COV-2 (”coronavirus”) med en såkaldt ELISA-baseret metode. ELISA er meget almindelige metode til diagnostisk test. Det er fx ELISA, der anvendes i graviditetstest til hjemmebrug.

Når man vil teste om en patient, er blevet inficeret med en virus, kan man grundlæggende lede efter to forskellige ting i passende materiale (fx blod eller spyt) fra patienten:

  1. Spor efter selve virus, dvs. viruspartikler eller DNA/RNA fra virusset.
  2. Spor efter, at patientens immunforsvar har reageret mod virus, dvs. virusspecfikke antistoffer i blodet.

Lige nu er der kun test af den første type bredt tilgængelige. Det er fint, for det er testtype, vi har brug for, når vi skal teste syge patienter. Den anden type test giver ikke megen mening at bruge på akutsyge patienter, da det slet ikke er sikkert, at deres immunforsvar har dannet de antistoffer, vi leder efter endnu. Men de kan være meget nyttige, hvis man gerne vil vide om en person har haft et virus. Her giver det nemlig ikke mening at lede efter selve virus, da det ikke længere er til stede i kroppen, når man er blevet rask.

Tests på vej

Immunforsvaret husker de vira, som det tidligere har mødt (som infektion eller vaccine) i et stykke tid. Professor Allan Randrup Thomsen, Københavns Universitet udtaler til DR, at han forventer man vil have immunitet mod SARS-COV-2 i 1-3 år. I nogen tid efter en coronainfektion vil man altså stadig kunne finde antistoffer i blodet, og det kan man udnytte.

Ifølge Nature er ELISA-baserede test-kits, der tester for SARS-COV-2 antistoffer, bredt tilgængelig fra flere producenter inden for kort tid. Forsking.no skrev tirsdag, at Norges svar på Statens Serum Insitut, Folkehelse Instituttet, har indkøbt de første test af denne type og efter en validering planlægger at bruge dem til monitorering af, hvor mange der har været smittet. Storbritanniens regering har ifølge The Guardian bestilt 3,5 mio. antistof-test-kits.

Befolkningsundersøgelse

Der er slåedes håb for, at vi om nogle måneder kan tage en repræsentativ stikprøve af Danmarks befolkning og screene dem for antistoffer mod SARS-COV-2. Alle dem der har antistoffer kan antages at have været inficeret på et tidspunkt siden udbruddets start, og alle der ikke har antistofferne må antages ikke at have været smittet.

Man kan fastslå, hvor stor en andelen af befolkning, der har antistoffer mod SARS-COV-2 med statistisk en usikkerhed på +/- 1 procentpoint ved at teste en stikprøve af 3456 personer, hvis vi antager, at 10 pct. af en befolkning har været smittet.

Man kan nøjes 865 personer, hvis man kan stille sig tilfreds med en usikkerhed på +/- 2% procentpoint.

Undersøgelserne kan følges op af telefoninterviews, så vi kan få mest muligt ud af data. Hvis man løbende har lavet stikprøver af befolkningen, er det enkelt at overvåge, hvor tæt vi er på at opnå den flokimmunitet, vi ønsker i sidste ende.

Markedet snart vil flyde over med salg af sådanne antistof-test til private. Her skal man huske, at man først kan bruge testen, når immunforsvaret har reageret. Disse test kan altså ikke bruges til at tjekke om ens aktuelle symptomer skyldes COVID-19.

Derudover vil testene være af varierende kvalitet og nogle vil endda være falske. Selv de bedste tests altid have en vis usikkerhed (som man kan korrigere for i en befolkningsundersøgelser) så personer, der ikke har antistoffer, ser ud til at have det ifølge testen. På den måde kan testene let give en falsk tryghed, hvis de købes, bruges og fortolkes af private.


Foto: health.mill

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jeg er født i 1993 og bachelor i veterinærmedicin fra Københavns Universitet. Jeg er Ph.d-studerende og forsker i besætningssundhed hos svin. Samtidig færdiggør jeg min kandidatuddannelse i veterinærmedicin.

Siden starten af 2020 har jeg været bosiddende i Norge.