Ministerierne misinformerede og Berlingske beklager

af i Medier/Minoriteter/Politik & Samfund

EFTERKOMMERRAPPORTEN // POLITIK – Berlingske beklagede lørdag over for læserne og rettede markant avisens dækning mandag 17. december af efterkommerrapporten, men flere andre medier og ministre savnes i en tilsvarende beklagelse.  Steffen Groth redegør for en uge, hvor ministerier og presse i uskøn forening skabte en falsk historie om indvandrere i Danmark iklædt et skær af objektivitet og videnskab ved hjælp af tal, tabeller, statistik og halve sandheder. 

Fredag kl. 12 offentliggjorde Berlingske en klumme af debatredaktør Pierre Collignon under overskriften: ”Hvad sangkrisen på CBS og ugens store talkrig kan lære os”. I klummen refererer han blandt andet til min første artikel i sagen fra POV onsdag og sætter den ind i en sammenhæng, hvor den absolut ikke hører hjemme.

Allerede i underrubrikken mærker man hensigten og bliver forstemt: ”Shitstorm om en sang og talkrig om integration. De hyperfølsomme identitetskampe viser, hvor svært vi har det med at tale om, hvem vi er.”

Collignons greb, som udfoldes yderligere i brødteksten, er, at sammenkæde den hyperfølsomme overreaktion på Den danske sang er en unge blond pige og min og andres reaktion på ministrenes og Berlingskes misvisende lancering af efterkommerrapporten.

”Men altså”, lyder det fra debatredaktøren: ”Man kan ikke hjælpe underklassen, hvis man ikke må tale om den.” En tom kliché, som alle kan tilslutte sig. Men også et forsøg på at iscenesætte kritikerne som berøringsangste virkelighedsfornægtere

Reaktionen på Berlingskes misvisende dækning i mandags indskrives som sangsagen i fortællingen om en gruppe mennesker, der bliver krænkede, forargede og ikke vil tale om det nationale fællesskab og dets udfordringer.

Den kvindelige underviser, der i mine øjne havde reageret oversensibelt og misforstået på Den danske sang… kobles kompositorisk og argumentatorisk sammen med manden (undertegnede), der reagerede kritisk på Berlingskes skæve dækning mandag.

Tilbagetoget begynder

Fredag kl. 12.00 er Berlingskes position i sagen således næsten uforandret. Collignon fastholder i hovedtræk pointerne fra ugens dækning, om end han giver en vigtig indrømmelse: ”Rigtigt er det, at vi helst skulle have haft en kritiker som Jan Rose Skaksen, forskningschef ved Rockwool Fonden, med fra starten i vores dækning.”

Men debatredaktørens sammenkobling af sangsagen og kritikken af Berlingskes dækning er samtidig en nedskrivning af avisens kritikere til krænkelsesparate værdikrigere, der helst vil tabuisere indvandrerproblemerne:

”Men altså”, lyder det fra debatredaktøren: ”Man kan ikke hjælpe underklassen, hvis man ikke må tale om den.” En tom kliché, som alle kan tilslutte sig. Men også et forsøg på at iscenesætte kritikerne som berøringsangste virkelighedsfornægtere.

Tilbagetoget tager fart

Lørdag formiddag har jeg på Facebook en diskussion med Pierre Collignon. Her antydes flere forbehold: fx erkender han, at det havde været godt at skrive nogle klarere afgrænsninger af grupperne ind i den oprindelige leder fra mandag. Men substansen i dækningen står tilsyneladende stadig ved magt, og han konkluderer i en kommentar:

Man kan bruge den [rapporten] til at se, hvordan det er gået med efterkommere af den første bølge af moderne indvandring. Her er der altså alvorlige problemer, vi skal forholde os til.”

Avisens aktindsigt viser, at artiklen baserede sig på en rapport, der siden af de ansvarlige ministerier blev ændret på flere punkter inden dens offentliggørelse. Berlingske blev ikke orienteret om disse ændringer”

Men så kommer positioner og præmisser for alvor i skred på Berlingske. I forbindelse med diskussionen på Facebook går jeg ind og konsulterer Collignons leder fra mandag igen. Og pludselig er der i toppen af lederen indføjet en rettelse og beklagelse. Sidste del lyder således:

Rettelse, 22. december 2018:

…Vi burde i denne leder også have gjort det klart, at børn af tredje generation ikke er talt med i undersøgelsen, hvis den ene af deres forældre er af dansk oprindelse. Det ville med stor sandsynlighed have givet et bedre gennemsnit i resultaterne. Tilbage står, at den undersøgte gruppe, hvor ingen forældre er af dansk oprindelse, klarer sig dårligere end deres jævnaldrende.

Berlingske beklager.”

Og det skulle vise sig kun at være begyndelsen på en omfattende retræte.

Tilbagetoget kulminerer

Omkring kl. 18 lørdag indfinder Berlingskes chefredaktør Tom Jensen sig på min Facebook-væg og leverer en bombe i debatten.

Berlingske har angiveligt efter deres store iscenesættelse af rapporten mandag søgt om aktindsigt i forløbet omkring selvsamme rapports tilblivelse. Og det lykkedes dem at få aktindsigt på få dage, selvom Integrationsministeriet ifølge BT havde en gennemsnitlig svartid på aktindsigt på 52 arbejdsdage i første halvdel af 2018: ”Vi bad om aktindsigt først på ugen og fik materialet i går”, skriver Tom Jensen på Facebook. Gid min ansøgning blev behandlet lige så effektivt.

»nogle steder i rapporten gøres væsentlige metodiske fejlslutninger, som betyder, at konklusionerne trækkes hårdere op, end datagrundlaget kan give anledning til« – vurdering fra Danmarks Statistik

Chefredaktøren forklarer nu, at Berlingske er blevet utilstrækkeligt eller fejlagtigt informeret af ministerierne:

Avisens aktindsigt viser, at artiklen baserede sig på en rapport, der siden af de ansvarlige ministerier blev ændret på flere punkter inden dens offentliggørelse. Berlingske blev ikke orienteret om disse ændringer.”

Og så henviser Jensen til en længere artikel, der publiceres i samme øjeblik på Berlingskes netudgave. Artiklen indeholder helt grundlæggende rettelser af deres oprindelige dækning og en ubetinget beklagelse. To væsentlige eksempler:

Berlingske skriver, at rapporten fastslår, »at tredjegenerationsindvandrerne ikke får bedre karakterer i folkeskolen end generationen før dem. At der ikke er flere, som færdiggør en ungdomsuddannelse. Og at der ikke er flere, som får et arbejde.«

Det er forkert. Rapporten sammenligner ikke generationer, men jævnaldrende børn og unge, som i dag er indvandrere, efterkommere af indvandrere eller børn af efterkommere….

Berlingske burde i højere grad have nævnt og betonet analysens forbehold. F.eks. er der endnu forholdsvis få børn af efterkommere i Danmark. Og de børn af efterkommere, som indgår i analysen, har ofte unge mødre, hvilket kan give dem en anden social profil end børn, der er indvandrere eller efterkommere…”.

Det er en omfattende indrømmelse af substantielle fejl i dækningen, der tjener avisen til ære. Og det at søge om aktindsigt i baggrunden for den solohistorie, man selv har bragt, efter en storstilet iscenesættelse mandag, vidner vel også om en art redaktionel eftertanke.

Danmarks Statistik gjorde indsigelser

Berlingskes aktindsigt har vist, at Danmarks Statistik har gjort indsigelser mod ministeriernes rapport.

Kontorchef Henrik Bang har rettet henvendelse til ministeriet og forklaret, at det er Danmarks Statistiks vurdering, “at der nogle steder i rapporten gøres væsentlige metodiske fejlslutninger, som betyder, at konklusionerne trækkes hårdere op, end datagrundlaget kan give anledning til”.

Det er den fejlagtige påstand, der går sin sejrsgang gennem en række medier – Deadline, Kristeligt Dagblad, JP og flere regionale aviser – efter, at Berlingske har givet startskuddet mandag

Ministeriet har efter henvendelsen tilføjet nogle forbehold og ændret nogle formuleringer i rapporten før publiceringen d. 17. december, men uden at orientere Berlingske om det.

En af de afgørende indsigelser fra Danmarks Statistik er, at man ikke på baggrund af analysen og datagrundlaget kan tale om udviklingen fra generation til generation. Men her retter ministeriet ikke ind. De fastholder den forkerte påstand fx i pressemeddelelsen, hvor det lyder: “Tredjegenerationsindvandrere klarer sig ikke bedre end anden generation”.

Det er den fejlagtige påstand, der går sin sejrsgang gennem en række medier – Deadline, Kristeligt Dagblad, JP og flere regionale aviser – efter, at Berlingske har givet startskuddet mandag.

I ministeriernes anden rapport – efter kritikken fra DST – er der tilføjet forbehold her og der og justeret formuleringer. Men Undervisningsministeriet skriver til Berlingske: ”Konklusionerne i rapporten er de samme”.

Kontorchefen fra Danmarks Statistik, Henrik Bang, skrev ellers netop om ”væsentlige metodiske fejlslutninger, som betyder, at konklusionerne trækkes hårdere op, end datagrundlaget kan give anledning til” (min kursivering). Men det har åbenbart ikke ført til ændringer i konklusionerne.

Forbeholdene og de justerede formuleringer i den anden version af rapporten bliver dermed mest af alt staffage for feinschmeckere.

Karaktergennemsnittet stiger henover generationerne

Sidste år lavede Danmarks Statistik en analyse, som rent faktisk sagde noget om generationernes udvikling, da den blandt andet havde afgrænset grupper ift. oprindelseslande. I den forbindelse slog direktøren for DST Niels Ploug fast:

Vores analyse viser, at karaktergennemsnittet stiger henover generationerne. Børn af efterkommere klarer sig altså bedre end efterkommere, der til gengæld klarer sig bedre end indvandrere. Nye generationer klarer sig altså bedre, udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.”

Men den yderst relevante rapport er der ikke en eneste henvisning til i efterkommerrapporten, ligesom der ikke er taget hensyn til den. Det ville være utænkeligt i en forskningssammenhæng.

Det er misinformation, der er udgået fra ministerierne. Og det er mod bedre vidende, eftersom de var advaret.

Misinformationen har forplantet sig til Berlingske, som i mine øjne har været alt for ukritiske og tendentiøse i deres vinklinger og tolkninger. Og derfra har historien som koncentriske ringe bredt sig til de øvrige medier.

Deadline bør også beklage og korrigere

Hvordan en højt estimeret professor som Torben Tranæs, forskningsdirektør for VIVE, tilsyneladende kunne blåstemple rapporten og konklusionerne i Berlingske mandag er besynderligt. Da han deltog i Deadline mandag aften, trængte flere relevante forbehold og nuanceringer sig trods alt også på. Men den normalt utrolig dygtige Nynne Bjerre Christensen havde fastlagt en vinkel baseret på Berlingskes dækning. Vinklen lød sådan her i udsendelsens oplæg:

Tredje generation klarer sig ikke bedre en anden generationsindvandrere, når det kommer til skole og arbejdsmarked. Det viser en ny rapport fra Undervisningsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet”.

Tranæs, som i Berlingskes dækning samme dag ikke blev citeret for et eneste forbehold, kommer i interviewet i Deadline ind på de centrale oplysninger i det bilag, jeg har skrevet om her. Han slår fast, at hvis man ser på landsmænd og ikke på de usammenlignelige blandede grupper, så sker der fremskridt også fra efterkommere til børn af efterkommere:

”Der er samlet set en tendens til, at over de her generationer, hvor familierne samlet set får mere tid i landet, så klarer de sig også bedre i uddannelsessystemet”, siger Tranæs i Deadline.

Med Jyllands-Postens leder blev der sat et sort punktum for en uge, hvor ministerier og presse i uskøn forening skabte en falsk historie om indvandrere i Danmark og forsøgte at iklæde den et skær af objektivitet og videnskab ved hjælp af tal, tabeller, statistik og halve sandheder

Den konklusion er i overensstemmelse med bilaget og med DSTs rapport fra 2017. Men det strider direkte imod ministeriernes pressemeddelelse, Berlingskes dækning og Deadlines oplæg, og Nynne Bjerre følger da heller ikke op på det.

I stedet går hun direkte til en overraskende foreløbig opsamling: ”Men, men, men, hvis vi kigger på det øjebliksbillede, vi har nu så, så kan man i hvert fald se, at ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere, samlet set i hvert fald for efterkommernes vedkommende og for børn af efterkommere, ikke klarer sig bedre.”

Nej, det kan man ikke konkludere. Heller ikke ifølge det, Tranæs netop havde sagt.

Deadline bør beklage og korrigere.

JP – et mørkt ekko af mandagens dækning

Med en nærmest tragikomisk timing udsendte Jyllands-Posten i går aftes, samtidig med Berlingskes store beklagelse og tilbagetog, en leder, der ikke alene gentog ugens fejlagtige hovedpåstande, men også udbyggede misinformationen med nye dimensioner.

Rubrikken lød: ”Indvandrere skal kunne svare på spørgsmålet: Hvorfor vil du være her?” Hovedpræmissen var et ekko af Berlingske og ministeriernes pressemeddelelse formuleret sådan her i JP: ”Den positive udvikling i uddannelse og beskæftigelse, der kan registreres fra første til anden generation af ikkevestlige indvandrere, fortsætter ikke fra anden til tredje generation.”

Dernæst følger flere eksempler på forbytning eller manipulation med generationsbegrebet:

”Over halvdelen i tredje generation henter stadig deres ægtefælle i familiens oprindelige hjemland,” lyder det.

Den oplysning indgår ikke i rapporten eller Danmarks Statistiks data om børn af efterkommere. Det er en meget lille andel af tredje generation, som er over 20 år. JP må have byttet om på anden og tredje generation. Det er unægtelig en problematisk fejl.

Og det fortsætter: ”Det handler om ikke at melde sig ud af Danmark og vende det land ryggen, som har givet indvandrerne og deres forældregeneration alle muligheder…”.

Indvandrenes forældregeneration? Hvad mener de mon? Der er fuldstændig forvirring i generationsbegreberne her. Og det er symptomatisk.

Med Jyllands-Postens leder blev der sat et sort punktum for en uge, hvor ministerier og presse i uskøn forening skabte en falsk historie om indvandrere i Danmark og forsøgte at iklæde den et skær af objektivitet og videnskab ved hjælp af tal, tabeller, statistik og halve sandheder.


POV er et uafhængigt, læserstøttet medie.
Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans
MobilePay på 31902272


Foto: Udsnit af forsiden af Udlændinge- og Integrationsministeriet og Undervisningsministeriets rapport.

Steffen Groth er cand.mag i dansk og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han er kandidat fra RUC og bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.

Seneste artikler om Medier