FORBRUGERBESKYTTELSE // KLUMME – Forbrugerbeskyttelse kan være svær. Der opstår problemer hele tiden, og når man vil lukke dem ned, afføder det ofte nye problemer. Læs forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsens gennemgang af fordele og ulemper ved den kviklånslovgivning, der har været gældende i næsten to år.
Mange erhvervsdrivende har svært ved at acceptere, at der er ting, de ikke må og andre ting, de skal tjekke eller informere forbrugerne om. Der bruges meget energi på at finde veje udenom reglerne. Det er min erfaring. Derfor siger jeg, at forbrugerbeskyttelsesproblemernes sum næsten er konstant. Lad os tage de dyre kviklån som et godt eksempel.
Igennem ret mange år talte man i Danmark frem og tilbage om, hvorvidt vi skulle have loft over renten på de meget dyre kviklån. Vi så nemlig små kviklån, altså forbrugslån med kort løbetid, med renter på mange hundrede procent målt i ÅOP. De lån fik nogle svage forbrugere i fedtefadet økonomisk set, fordi de blev overforgældede.
Udlånsvirksomhederne ændrede straks deres produkter og snoede sig uden om reglerne. Det havde ingen set komme
Modviljen mod at lægge et loft over høje renter var dog stor og vedholdende og førte i stedet til reglerne om en ’tænkepause’ før man kunne få sit kviklån udbetalt. Tænkepausen skulle bruges til evt. at fortryde sin låntagning.
Regler om 48-timers tænkepause før et kviklån…
Den 1. januar 2017 fik vi så reglerne, der skulle hindre impulsiv låntagning. Reglerne gik ud på, at der skulle gå 48 timer fra man tog et lån, til pengene blev udbetalt. Tidsperioden skulle bruge til at fortryde lånet. Men reglerne virkede overhovedet ikke.
Udlånsvirksomhederne ændrede straks deres produkter og snoede sig uden om reglerne. Det havde ingen set komme.
… så fik vi kviklånslovgivningen
Den fejlslagne indsats mod dyre kviklån og overforgældning var sikkert medvirkende til, at der den 19. december 2019 omsider blev der indgået en bred politisk aftale om en gang for alle at gøre op med kviklån og forbrugslån i det hele taget. Lovgivningen trådte i kraft den 1. juli 2020. Man ville bl.a. gøre op med ublu renter. Nu man var i gang, tog man alle forbrugslån med i købet, både de meget dyre og de andre.
Kviklånsloven står på fire ben
Man skal forstå, at opgøret med de dyre forbrugslån står på fire ben. Da mange har misforstået reglerne, ridser jeg dem lige op.
Det ene ben er et maksimums-ÅOP (årlige omkostninger i procent) på 35 pct. for et forbrugslån. Den regel har dog ingen rigtig praktisk betydning. Det skyldes, det andet ben. Der er nemlig også et markedsføringsforbud mod lån med ÅOP på over 25 pct. Hvis en bank eller en udlånsvirksomhed vil ’fortælle’ om deres lån via markedsføring, hvilket alle gerne vil, så må forbrugslånene højst koste en ÅOP på 25 pct. Den praktiske hovedregel er derfor, at renteloftet for alle forbrugslån i dag ligger på de 25 i ÅOP.
… hvis man vil hindre spil, skulle man da i min optik i stedet have begrænset markedsføring af pengespil
Det tredje ben er et omkostningsloft, som siger, at et forbrugslån højst må koste 100 pct. i omkostninger, uanset hvor længe forbrugslånet løber. Hvis du låner 10.000 kr. betyder omkostningsloftet, at du aldrig kan komme til at betale mere end det dobbelte tilbage, altså højst 20.000 kr. i dette eksempel.
Det fjerde og sidste ben er endnu et markedsføringsforbud, som betyder, at banker og andre der tilbyder forbrugslån, ikke må markedsføre sig selv og deres forbrugslån i nærheden af eller i forbindelse med spil og spilvirksomhed. Man ville med dette markedsføringsforbud gerne stoppe sammenfaldet mellem forbrugslån og pengespil.
ÅOP er en mærkelig størrelse, som de færreste forstår
Kviklånsreglerne er lidt spøjse i mine øjne, for 35 pct.’s reglen er reelt overflødig, og hvis man vil hindre spil, skulle man da i min optik i stedet have begrænset markedsføring af pengespil. Det ville have været mere effektivt, men det ville Danske Spil, nok ikke være blevet glade for.
Inden reglerne trådte i kraft, vurderede jeg, at de små forbrugslån ville forsvinde, og at vi ville få større lån med længere løbetider. Det skyldes, at ÅOP er en mærkelig størrelse, som de færreste forstår. Man kan sagtens manipulere med ÅOP. Hvis man øger lånet og forlænger løbetiden, så falder ÅOP. Smart ikke? – og så kan man overholde reglerne. Her går det godt, lån flere penge.
En forholdsvis lav ÅOP er heller ikke nødvendigvis et billigt lån, det er bare billigere end et lån med en højere ÅOP ’magen til’, altså med samme lånebeløb og samme tilbagebetalingstid.
De små lån er forsvundet
Nye tal fra bankerne viser, at jeg fik ret. De små lån på 5.000 kr. er væk. Nu skal lånene op på mindst 10.000 kr., for at bankerne kan holde ÅOP under 25 pct. og selv tjene nok på det.
Bankernes finansieringsselskaber kalder dem tre gange nul, da der en nul renter, nul udbetaling og nul gebyrer
Nu er reglerne blevet evalueret efter de har været i kraft i et år. Erhvervsministeriets evalueringsrapport kom på gaden den 3. april.
På baggrund af rapporten konkluderede Erhvervsministeriet, at de meget dyre forbrugslån, kviklånene er væk, ligesom reklamering for lån i sammenhæng med reklamer for spil og betting er væk. Desuden har halvdelen af de dyre udlånsvirksomheder lukket deres aktiviteter i Danmark ned. Det lyder som opskriften på succes. Men er det?
Problemernes sum er næsten konstant
Det lader til at kviklånslovgivningen virker. Alligevel popper problemerne op andre steder.
Ministeriet har nu øjnene rettet mod de såkaldte P2P-udlån, som er når private låner penge til hinanden. Det må man gerne, så længe man overholder reglerne. Det ser ud til, at der nu er stigende aktivitet på grupper på Facebook, hvor låntager og långiver laver aftaler.
Der findes også låneportaler, der formidler P2P-udlån, mellem en eller flere private til enkeltpersoner eller virksomheder. Låneportalerne matcher långivere med låntagere. P2P-lån fylder ikke så meget, og nogle af aktiviteterne vil klart blive set som en del af et problematisk gråt lånemarked, mens andre dele af P2P-lånene er en del af den såkaldte deleøkonomi, som samme ministerium imidlertid gerne ser fremmet.
Så det bliver en balancegang at gribe ind overfor netop de aftaler.
Køb nu, betal senere-koncepterne fylder mere i dag
En anden betalingsform, der minder om lån, fordi man får henstand med betalingen, går under navnet Buy Now Pay Later, BNPL eller ’køb nu, betal senere’, fylder mere eller er blevet mere synlig nu, end før kviklånsloven blev vedtaget.
En pose slik til 50 kr. kan ende med at koste over 700 kr. på den måde
Køb nu, betal senere-koncepterne har levet i bedste velgående i ganske mange år. Bankernes finansieringsselskaber kalder dem tre gange nul, da der en nul renter, nul udbetaling og nul gebyrer. Den betalingsmetode går ud på, at man deler betalingen op i rater frem for at betale hele beløbet med det samme. Det er er ’afbetalingskøb’, som er helt uden omkostninger, så længe man overholder betingelserne.
Man kan ofte købe dyre madrasser, cykler, briller og sågar køkkener via et tre gange nul koncept. Brugt fornuftigt er denne betalingsmetode uproblematisk og ingen har nogensinde kritiseret den. Men det gør mange i dag.
Når der er masser af kritik mod ’køb nu, betal senere’, skyldes det, at der de sidste par år er dukket nye aktører op, som meget aggressivt markedsfører betalingsmetoden alle vegne, også når du køber en t-shirt, en pizza eller en pose slik. Og nogle af virksomhederne gør det svært for forbrugerne, at betale til tiden.
En anden betalingsform, der minder om lån, fordi man får henstand med betalingen, går under navnet… ’køb nu, betal senere’, fylder mere eller er blevet mere synlig nu end før kviklånsloven blev vedtaget
Brugt på den måde ender de svage forbrugere, som man ville beskytte mod dyre kviklån, i stedet med en masse ’køb nu, betal senere’-aftaler, som de ikke kan overskue, og som ender med at blive sendt til inkasso med vanvittige omkostninger oven i. En pose slik til 50 kr. kan ende med at koste over 700 kr. på den måde.
Erhvervsministeren er kommet på arbejde igen
Så ministeren er kommet på arbejde igen. Betalingsmetoden skal reguleres. Som reglerne er i dag, skal kunderne nemlig ikke kreditværdighedsvurderes inden konceptet tilbydes, og kunderne kan sagtens være registrerede som dårlige betalere.
Kviklånsloven er et godt eksempel på, at lovgivning godt kan løse problemer og på samme tid skabe nye. Det er derfor, jeg påstår, at forbrugerbeskyttelsesproblemernes sum er næsten konstant.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
