LIVSKVALITET // POV BUSINESS – København kåres igen og igen som en af verdens bedste byer at bo og leve i. Men spørger man expats i byen, er billedet mere nuanceret. Størstedelen er glade for at bo her, men Danmark er fortsat et af de lande i verden, hvor det er sværest at falde til og finde venner. Og det er særligt problematisk for danske virksomheder, der forsøger at tiltrække og fastholde internationale talenter.
Det engelske medie Monocle kårede i sommeren 2021 København som verdens bedste by at bo og leve i med magasinets årlige Quality of Life-undersøgelse. Det er ikke første gang. I 2014 løb København også med æren, og siden da har vores elskede hovedstad rangeret i top-10 i den årlige undersøgelse.
Også The Economist udgav i juni 2021 en rapport, The Global Liveability Index 2021, hvor København placerer sig på en 15. plads ud af 140 byer i undersøgelsen. Altså en pæn placering sammenlignet med andre metropoler.
På parametrene at føle sig hjemme, at finde venner og venligheden i lokalbefolkningen ligger vi markant lavere sammenlignet med andre lande i undersøgelsen
Spørger man expats i Danmark – personer, som er udstationeret og bor og arbejder i landet – er billedet dog mere nuanceret. Dansk Industri udgav sidste år rapporten, The Expat Study. Her var konklusionen, at ni ud af 10 expats er glade for at bo i Danmark. Til gengæld svarer næsten halvdelen (43 %), at det er svært at få venner i Danmark, og størstedelen af de adspurgte -særligt dem, der ikke taler dansk – socialiserer primært med andre expats frem for med danskere. Og ifølge selvsamme rapport er det netop denne gruppe af expats, der oftere afkorter deres ophold i Danmark.
Samme tendens bekræftes i Expat Insider Survey, en trivselsundersøgelse, som hvert år udgives af InterNations, en international organisation for expats. I 2020-undersøgelsen indgik svar fra 15.000 expats, der repræsenterer 173 nationaliteter i 58 lande. Og i denne undersøgelse placerer Danmark sig på en 44. plads ud af 58 lande. Kun 100 expats fra København deltog i undersøgelsen, så tallene er udelukkende indikative, men ikke desto mindre giver de et mere nuanceret billede af København som verdens bedste storby.
Et svært sted at falde til
Særligt i kategorien ’The Ease of Settling In’ – altså hvor nemt det er at falde til – skraber Danmark bunden blandt de 10 lande, der klarer sig dårligst i undersøgelsen. På parametrene som at føle sig hjemme, at finde venner og venligheden i lokalbefolkningen ligger vi markant lavere sammenlignet med andre lande i undersøgelsen. Eksempelvis mener 63 % af expats i Danmark, at det er svært at få venner modsat det globale gennemsnit på 38 %. Og en tredjedel opfatter den lokale befolkning som uvenlig modsat det globale gennemsnit på 17 %.
Her kunne man indvende, at det ved de fleste godt. Danskere er reserverede, svære at komme ind på livet af og blive venner med. Det er fakta, så hvorfor er det problematisk? Det er det blandt andet, fordi danske virksomheder er afhængige af at tiltrække og fastholde internationale talenter, der kan bidrage til at øge produktiviteten i danske virksomheder og fastholde vækst.
Jeg kender flere danskere, men jeg har endnu ikke en nær, dansk ven
Orcun Kuyucuoglu, kemisk ingeniør fra Tyrkiet
Flere aktører bekræfter dette. Blandet andet Digital Hub Denmark, som arbejder for at rekruttere digitale talenter og investeringer til Danmark, samt direktøren hos fintech-virksomheden Pleo, Jeppe Rindom, som tidligere på året i en artikel i TechSavvy peger på den udfordring og det store tab, Danmark står over for, hvis vi ikke formår at tiltrække nok internationale talenter til fintech-branchen og andre brancher i kraftig vækst.
Derfor er det essentielt, hvis ikke altafgørende, at det er så nemt som muligt at falde til, føle sig hjemme, få venner og måske endda få lyst til at forlænge opholdet som expat i Danmark.
Førstehåndsindtryk
En af dem, der rent faktisk har fået lyst til at blive i København – på trods af en svær start – er Orcun Kuyucuoglu. Orcun er født og opvokset i Tyrkiet. Han flyttede til Istanbul i 2006 og har siden boet i England og Italien som expat. Som 39-årig landede han i København i januar 2020, kort tid før landet lukkede ned. Han er uddannet kemisk ingeniør og havde brug for luftforandring og nye eventyr. Han søgte derfor efter job i København og med en ansættelseskontrakt på hånden, pakkede han sin tilværelse i Istanbul ned og drog mod det kolde nord.
Orcun Kuyucuoglu havde på forhånd læst, at København skulle være et svært sted at få venner. Det blev bekræftet af en bekendt, der allerede boede i byen som expat. Derfor var han godt forberedt og kom hertil med en plan. Han flyttede til Sydhavnen i en midlertidig lejlighed, som han skulle dele med to danskere. Men under opholdet oplevede han, at det ikke var nemt at socialisere med de to roommates. De delte adresse, men havde ellers ikke den store interesse eller tid til at socialisere.
Manglende danskkundskaber kan endda betyde, at man bliver overset hvad angår forfremmelser. Desuden konkluderer forskerne, at manglende danskkundskaber fastholder udenlandsk arbejdskraft i en ’puppe’ – et parallelsamfund både på og uden for arbejdet
Som konsekvens af det rykkede han ind i en lejlighed med andre expats gennem organisationen LifeX, der specialiserer sig i at udleje delelejligheder til internationale talenter i byer som København, Berlin, London og Paris.
“Jeg var ikke skuffet, jeg havde jo hørt, at det ville blive svært at få danske relationer. Men jeg havde nok ikke forestillet mig, at det ville være så svært. Corona og lockdown gjorde det naturligvis ikke nemmere. Men uanset hvad, så vidste jeg, at jeg måtte gøre noget andet for at få et netværk. Heldigvis fik jeg også nogle positive førstehåndsindtryk gennem arbejdet, hvor både kollegaer og min chef rakte ud under lockdown for at sikre, at jeg ikke var helt fortabt.”
Midlertidige hjem skaber netværk
Netop netværket og arbejdet er det, der i dag giver Orcun lyst til at blive i København. Og i tillæg til det holder han af balancen mellem arbejde og fritid, den nemme transport, gastronomien, de grønne områder og det rolige liv i byen. Efter opholdet i LifeX delelejligheden flyttede han derfor til endnu en delelejlighed og i dag bor han i sin egen lejlighed på Islands Brygge.
De flere midlertidige hjem har betydet, at han har mødt andre expats i København og skabt sig et netværk og flere internationale venner i byen. Også gennem arbejdet har han fået relationer, som han i dag betragter som sin ’extended family’. Men en egentlig dansk ven har han endnu ikke fået.
“Jeg kender flere danskere, men jeg har endnu ikke en nær, dansk ven. Det kommer måske en dag, når jeg lærer at tale dansk. I sociale sammenhænge, eksempelvis når man er ude at spise med kollegaer, er det bare essentielt, at man kan slå over i dansk. Ellers går man glip af noget.”
Netop det danske sprog og de midlertidige ophold er Orcuns bedste råd til andre expats, der kommer til landet. De midlertidige steder at bo kan være med til at opbygge netværk og lære byen bedre at kende. Kombineret med at lære dansk, så tidligt som muligt, er man ifølge Orcun klædt godt på til at klare sig som expat i København. Desuden mener Orcun, at livet som expat bliver nemmere, jo yngre man er.
“Alder spiller helt sikkert en rolle. Mange på min alder har slået sig ned med familier og en mere skemalagt livsstil, hvilket jo er helt naturligt. Så jeg vil anbefale at du tager afsted, når du er yngre, eftersom flere yngre mennesker er mere åbne overfor at være spontane og socialisere med andre. Jeg tror det vil gøre det nemmere – og hurtigere – at skabe netværk i en ny by.
Dansk er nøglen, men forventningsafstemning er altafgørende
Dermed stemmer Orcuns anbefalinger generelt overens med rapporten fra Dansk Industri fra 2020. Den konkluderer nemlig, at danskundervisning er et must for at få expats til at blive.
To forskere fra Københavns Universitet, Marta Kirilova og Dorte Lønsmann, udgav sidste år en artikel om selvsamme emne. Forskerne bekræfter, at dansk er en nødvendighed for udenlandsk arbejdskraft på danske arbejdspladser, også selvom virksomhedssproget officielt er engelsk.
Manglende danskkundskaber kan endda betyde, at man bliver overset hvad angår forfremmelser. Desuden konkluderer forskerne, at manglende danskkundskaber fastholder udenlandsk arbejdskraft i en ’puppe’ – et parallelsamfund både på og uden for arbejdet.
Orcun Kuyucuoglu kan godt genkende sit internationale netværk som en parallelverden. Han ser det dog ikke som et problem. For ham har nøglen til at finde sig til rette i København – og ønsket om at blive længere end forventet – været en forventningsafstemning med sig selv.
“Jeg tror det er vigtigt, at man kommer hertil med en strategi om, hvad man vil. Og så må man forstå, at det tager tid og kræfter at etablere et netværk. Jeg har slået rødder i København nu, og jeg har lyst til at blive her. Men det kommer kun, hvis man er tålmodig og man afstemmer forventningerne med sig selv på forhånd”.
FAKTA
I 2020 var der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 397.453 fuld- og deltidsbeskæftigede udenlandske statsborgere i Danmark. Tallet har været støt stigende de sidste ti år på nær i 2020, hvor covid-19’s indvirkninger kan læses som et mindre fald i antallet af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. I 2019 var tallet 399.638 fuld- og deltidsbeskæftigede.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her