INVESTERING & PRIVATØKONOMI // POV BUSINESS – Mens vi bekymrede os om coronarestriktionerne, og den negative rente blev en tydelig ny udgift for den private opsparer, begyndte danskerne stille og roligt at investere deres opsparing. Vi er nu næsten blevet en nation af private investorer. Læs Ann Lehmann Erichsens gennemgang af den stille investeringsrevolution.
De seneste 13 år har over halvdelen af os været en del af en kollektiv opsparingsbølge. Den samlede opsparingskvote (se den samlede opsparingskvotens’ udvikling på s. 60), altså den del af indkomsten efter skat, der ikke bruges men spares, er bare steget og steget. Mange af pengene har stået kontant i årevis.
Opsparingsmanien er en overreaktion på finanskrisen i 2008. Og selv om vi har haft travlt med at spare op, har vi hverken haft travlt med at bruge eller investere de mange penge. Det er heller ingen hemmelighed, at vi i mange år har haft en såkaldt svag aktiekultur her i landet. Aktier var noget for onde kapitalister med cigarer i munden – ikke for pæne mennesker. Læg dertil, at der hersker stor uvidenhed om det at investere.
Tiderne er skiftet, og det er sket uden ramaskrig. Jeg tror ikke engang, at de har opdaget det på Christiansborg. Lige nu har 47 pct. af os investeret noget af eller hele opsparingen i værdipapirer, og hele 29 pct. af os er ’nye i klassen’
Tiderne er skiftet, og det er sket uden ramaskrig. Jeg tror ikke engang, at de har opdaget det på Christiansborg. Lige nu har 47 pct. af os investeret noget af eller hele opsparingen i værdipapirer, og hele 29 pct. af os er ’nye i klassen’ og først gået i gang inden for de seneste to år. Det er en hel investeringsrevolution.
Og det er dejligt, at flere får øjnene op for, at de ved at investere sender deres opsparing på arbejde og får del i den værdiskabelse, der opstår. Investering rimer på nye arbejdspladser og gang i hjulene.
Den store forandring i vores pengeadfærd er hjulpet godt på vej af den negative rente, der skal betales ved kasse et, hvis der står for mange kontanter på kontoen. Dertil kommer også, at mange af os har været coronahjemsendt i lange perioder i to år. Det gav os rigeligt med tid til et økonomiske hovedeftersyn.
Vores investeringshorisonter er også blevet større
Ikke nok med at mange flere danskere er begyndt at investere, vi har også løftet blikket og vendt det mod udlandet. Nationalbanken har rapporteret, at os, de private investorer, siden januar 2020 har sat 40 mia. kroner i udenlandske investeringsbeviser og aktier.
Aldrig før har private investorer shoppet så mange udenlandske papirer
Det er aldrig set før, at private i den grad har shoppet udenlandske investeringer. Denne nye tendens er ikke kun kommet for at blive, men jeg tør godt sige, at denne tendens ligefrem er kommet for at stige.
Mange investorer lider ellers af det, vi kalder ’home bias’, altså en forkærlighed for at investere i danske papirer, som de synes, de kender bedst. Det duer bare ikke at være så forelsket i danske papirer. Man er nødt til at sprede sine investeringer over lande og sektorer. Og når danske investorer har fået has på deres egen ’home bias’ og ser, at det går godt med udlandsinvesteringerne, så bliver de ved ad den vej.
Omkostningsbevidste investorer strømmer til billige investeringsplatforme
En anden vigtig ny tendens at bide mærke i er, at mange investorer er blevet lidt mere kritiske mht. de omkostninger, der er ved at investere. Det koster altid at investere. Det er f.eks. udgifter til depoter, kursskæring og procenter til banken pr. aktivt forvaltet investeret krone. Høje investeringsomkostninger udhuler folks gevinst. Det har mange private investorer fået øjnene op for.
Danskerne strømmer du af banken mod billige gør-det-selv investeringsplatforme
Adfærden hos de mere økonomisk bevidste investorer udtrykker sig på to måder. Dels vælger de i stigende grad banken fra og de billige gør-det-selv-investeringsplatforme til, dels er interessen for billige passivt forvaltede ETF’ere (exchange traded funds) steget markant.
De seneste to år har vi set en mindre folkevandring væk fra de traditionelle banker og hen mod de billige handelsplatforme. Nordnet havde 113.400 kunder i september 2019 og 309.500 kunder, næsten tre gange så mange, kun to år senere i september 2021.
Samme tendens gør sig gældende hos Saxo. De billige handelsplatforme er ikke for alle, men til investorer, der er trygge ved at gøre-det-selv. Dem bliver der imidlertid flere og flere af i takt med at investering afmystificeres, som noget der er for alle og ikke kun for kapitalister, der ryger cigarer.
Man behøver ikke være en ond kapitalist for at investere i arbejdspladser og grøn teknologi
Den omkostningsbevidste investor er også blevet meget gladere for at sætte penge i ETF’ere, altså passivt forvaltede aktiefonde, der følger forskellige aktieindeks og har beskedne forvaltningsomkostninger. I takt med at investorerne med egne øjne oplever, at afkastet på deres ETF’ere ikke fejler noget, vil flere sætte penge i denne type investering.
Vandringen mod de billige og stabile investeringsløsninger vil stige. Er man først gået til en investeringsplatform, vender man ikke tilbage til banken igen. Det er en irreversibel proces. Finansielle forbrugerne vil have value-for-money og en handelsplatform, der virker.
Stigende interesse for krypto og krypto-assets trods myndighedsadvarsler
En sidste og mere bekymrende tendens jeg ser, udvikler sig stille og roligt, trods massive advarsler fra finanstilsyn i flere lande. Det drejer sig om stigende appetit på at investere i kryptovaluta og krypto-asets.
I Danmark er interessen for at investere i kryptovaluta steget i takt med at mulighederne for at investere direkte i de digitale valutaer eller indirekte i værdipapirer, der følger kryptovalutaens bevægelser, nu faktisk er der.
Så vil du investere din opsparing, er den en god ide at investere via de normale kanaler som banker og investeringsplatforme
Men det er en yderst risikabel og spekulativ affære, da kurserne på kryptovalutaer svinger helt vildt. I 2009 kostede en Bitcoin en cent eller ca. 6 øre. I august 2021 lå Bitcoinkursen på ca. 318.000 kr., mens den lå på 397.092 kr. den 17. november.
Det er drømmen om den store gevinst, der driver værket, og selvom der jævnligt rapporteres om massesvindel med disse pt. uregulerede produkter, så lægger det desværre ikke nogen særlig dæmper på interessen fra investorerne. Derfor kan den store interesse for at investere i kryptovaluta godt bekymre.
Der er grund til at holde igen med investeringerne i kryptovaluta og krypto-assets, for udover de spekulative og kontroversielle aspekter, er området stadig i høj grad ureguleret. Der kommer regulering, men den slags tager tid. Så vil du investere din opsparing, er den en god ide at investere via de normale kanaler som banker og investeringsplatforme, og holde dig til at investere i noget, der er reguleret og som passer til din risikoprofil.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
