LIV OG MENNESKER // KLUMME – “Der er næsten altid en årsag til, at et mennesker er ‘giftigt’. Mange er blevet udstødt af deres nære familie, og de fleste er ensomme og har behov for at blive set og rummet. Bruddet er ofte sket ved at de pårørende lukker alle kommunikationskanaler ned uden forklaring eller uden at efterlade noget håb om en genforening. Det er den for mig at se grusomste måde at bryde en relation på”, skriver Jytte Bødker, som opfordrer til rummelighed – også når det er svært.
Forleden så jeg et opslag på sociale medier, der lød: ”Hvad er din største udfordring med giftige mennesker i dit liv?”
Jeg tænkte meget over det spørgsmål og over, hvem de giftige mennesker mon kunne være. Jeg stillede også den person, som havde skrevet opslaget, et spørgsmål herom.
Der er en underliggende forestilling om, at vi ikke kan blomstre og udnytte al vores potentiale, såfremt vi bruger vores kostbare tid på negativitet
Svaret, som jeg fik tilbage, var en opremsning af en række menneskelige træk, der godt nok var usympatiske, men for mig at se samtidig normale, og som vi alle rummer til en vis grad, dog måske uden at være særlige stolte af disse træk.
Derfor indrømmer vi dem nok også kun nødigt.
Opslaget var skrevet af en psykoterapeut. Det er min erfaring, at psykoterapeuter, såkaldte coaches og sågar nogle psykologer ret ofte bygger deres virke på nogle enkle mantraer eller råd, der som regel går igen, og et af disse er: ”Vend dig bort fra negativ energi og negative mennesker”.
Den underliggende forestilling er, at vi ikke kan blomstre og udnytte alt vores eget potentiale, såfremt vi bruger vores kostbare tid på negativitet og negative mennesker.
Et giftigt menneske – eller et besværligt?
I mit lange liv med arbejde både på chefgangene, indenfor det private arbejdsmarked, i offentlige institutioner og på væresteder for udsatte borgere, har jeg imidlertid aldrig tænkt på mennesker som ‘giftige’.
Jeg har ofte fulgt psykologers og psykoterapeuters råd om at bryde forbindelsen til nogle, hvilket nok har gjort mit liv lettere og friere, men de smerter, der var forbundet dermed, oversteg i de fleste tilfælde gevinsten
Men det betyder ikke, at jeg ikke har mødt utallige mennesker, der tilførte mig negativ energi og gav mig store problemer med at håndtere de følelser, den energi medførte.
Jeg har også ofte fulgt psykologers og psykoterapeuters råd om at bryde forbindelsen til nogle, hvilket nok har gjort mit liv lettere og friere, men de smerter, der var forbundet dermed, oversteg i de fleste tilfælde gevinsten.
Jeg har dog lige så ofte forsøgt at forstå ”de giftige” – og i virkeligheden dermed også forstå mig selv bedre. For når man stak lidt i overfladen, viste det sig altid, at der var en årsag til, at disse mennesker var, som de var og altså ifølge denne terapeut var endt som ”giftige”.
Mange af dem, især dem jeg møder på værestederne, er blevet udstødt af deres nære familie og de fleste er ensomme og har behov for at blive set og rummet.
Bruddet er ofte sket ved, at de pårørende lukker alle kommunikationskanaler ned uden forklaring eller uden at efterlade noget håb om en genforening.
Det er den for mig at se grusomste måde at bryde en relation på. Jeg har fornylig hørt om en nu afdød kvinde, der led af et misbrug, kalde denne handling for ”Talibanmetoden”, og det synes jeg er meget præcist og rammende for det at miste en relation på denne måde.
Er det samfundet, som er giftigt?
Jeg forstår til fulde, at det er meget belastende at være pårørende til et menneske, der har mange negative karaktertræk, lider af misbrug, sygdom og måske senfølger efter en opvækst og voksenliv med svigt og dårlige vilkår.
Et samfund, der ikke kan rumme både positiv og negativ energi, er et sygt samfund i mine øjne
Men det kan ikke være rigtigt, at behandlere gør deres bedste for, at svigtet fortsætter ved at opfordre deres nærmeste relationer til at bryde kontakten og derved forværre disse menneskers situation. I yderste konsekvens kan det være medvirkende til, at disse tager deres eget liv.
Jeg er ikke fortaler for, at man skal finde sig i al negativ energi fra andre mennesker. Jeg ved selvsagt godt, at der findes psykopater, som man gør klogt i at holde på afstand. Men derudover er jeg fortaler for, at vi opfordrer til rummelighed. Alle mennesker har ret til at blive set, og ingen vinder ved, at vi blomstrer på et leje af lig, der er ombragt ved hjælp af den førnævnte Talibanmetode.
Et samfund, der ikke kan rumme både positiv og negativ energi, er et sygt samfund i mine øjne. Og her kan man godt tale om giftighed.
LÆS MERE OM LIV OG MENNESKER I POV HER.
Topillustration: Et giftigt menneske er ofte først ensomt og udstødt. Foto: Peqsels.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
