TOBIAS RAHIM // ANMELDELSE – Rahim udgiver ny EP, ¿Happy Ending?, og formår endnu engang at levere solid popmusik med mening. Hvis man har haft social angst inde på livet, er det næsten jordskælvsagtigt at lytte med, skriver Juma Nellemann Kruse.
Når det gælder popmusik, er det ofte lydbilledet, som er det helt afgørende. Det er sikkert også derfor, at så meget popmusik – med intetsigende tekster – alligevel virker, og tilmed kan blive popklassikere, tag bare Eiffel 65 med “Blue”, som med forskellige udgaver har over en halv mia. visninger på YouTube.
Således var der også et boyband (husker desværre ikke navnet), som opdagede, at to vers i en sang modsagde hinanden, og som derfor ændrede på teksten. Blot for at ændre teksten tilbage, da den nye ”korrekte” tekst lød dårligt.
Og når det gælder sangtekster, er det også et åbent spørgsmål, hvor direkte man kan sige ting, uden det bliver banalt. Her vil det musiske arrangement dog oftest gøre en så stor forskel, at man kan komme afsted med meget i en tekst.
Når TV2 synger ”hele verden fra forstanden”, overlader de ikke meget til lytterens fantasi. Og sangerinder som Marie Key og Sys Bjerre kommer afsted med at sige mange ting påfaldende direkte, fordi det musiske arrangement er godt.
Jeg kom til at tænke på alle disse forhold, da jeg lyttede til Tobias Rahims nyeste skud på stammen, EPen ¿Happy Ending? – samtidig med, at jeg skimmede forskellige anmeldelser, herunder nogle lunkne. Ja, jeg har endda forsøgt at lytte med nej-hatten på for at undersøge, om jeg er for positivt stemt, når jeg skal lytte til nyt fra Rahim. Men jeg må kapitulere igen: Rahim formår endnu engang at levere solid popmusik med mening.
Rahim med hånden på hjertet
EPen er meget klassisk Rahim, forstået på den måde, at alle numre er som altid gode gedigne popnumre. Lydbilledet er som altid fængende, og flere af dem skal nok blive radiohits.
Og samtidig har han igen rigtigt meget på hjerte. Angsten, ensomheden og selvhadet fylder (igen) en del, og teksterne har sætninger som ”Jeg ik’ mekaniker, jeg’ racerkører” (”BENZIN ILD ’GLASSKÅR”) eller ”Smid alt det, der tynger dig, og flyv, flyv, flyv kolibri” (”UNDER IS”), som får ekstra tyngde, når man ved, at Rahim er en stor mand, og en kolibri er en af verdens mindste fugle. Der er altså meget, der skal smides bort.
Eller hvad med disse linjer: ”Rolig, rolig, stop med at snakke atomkrig / Prøv at komm’ ind i zonen / Hvorfor’ du uforsonlig? / Hvorfor hoppe i poolen? /Med sne og melankoli”. Det er en ordentlig omgang, og jeg kommer både til at tænke på TV2, Jan Sonnergaard og The Minds of 99, samtidig med at Tobias Rahim er helt sin egen. Det er som om, jorden er ved at gå under (som han direkte synger på ”Toget”, som ikke er på noget album endnu).
Det er uanset, om han føler, han er fyldt op af benzin, ild og glasskår, svømmer under is eller er tæt på Helvede med sin socialangst (ikke mærkeligt, at det i skikkelse af Niels Brandt lyder ”Gud beskyt’ min kern’, den der’ indeni” i omkvædet på ”Ozonlag a energi” fra Når sjælen kaster op) og i stedet opsøger ensomheden, som han dog ikke får det bedre af.
Den havde jeg godt nok ikke set komme, og hvor vil jeg ønske, det blev et kæmpe hit
Så er det nemmere at stile efter berømmelse og penge, uagtet at det jo alligevel ikke er der, lykken er, selvom man kan sige, man lige har været på Hawaii (klichéen på alle ”ferieparadiser”), fordi man kunne og kortvarigt kan leve med følelsen af, at ingen kan tage friheden fra en (i ”$$$ lykke”).
I litterære kredse var der engang en debat om, hvorvidt man kunne bruge ordet ”radiator” eller ”brødrister” i en prosatekst, indtil Jan Sonnergaard gjorde det i novellesamlingen Radiator. Eller hvorvidt man kunne være for direkte ved at skrive om sit eget liv (tage af ”hovedstolen”), indtil Christina Hesselholdt skrev bogen Hovedstolen.
Popdragten snyder
Og jeg tror ærlig talt, at langt de fleste ville have taget det for givet, at man selvfølgelig ikke kan have et omkvæd i en fængende popsang (”F’social angst”), der starter ”Forbandet af socialangst, prøver gøre mig ensom”. Men det kan Rahim, og det er muligvis det mest catchy omkvæd på EPen.
Nummeret indledes med en melodisk reference til ”Flyvende Faduma” (fra Når sjælen kaster op), hvor han slår tiden ihjel med Faduma i en luftballon, men det er som om, at han med tilbagevirkende kraft slår den smule lykke, der var i sangen, itu med en sang om social angst.
Og hvis man som undertegnede har haft socialangst/social angst tæt inde på livet, er det næsten jordskælvsagtigt at lytte til en popsang, hvor det faktisk er en del af omkvædet og dermed lydbilledet og samtidig en af de bedste sange på EPen. Den havde jeg godt nok ikke set komme, og hvor vil jeg ønske, det blev et kæmpe hit.
Hvordan den varme, man kan føle, hvis man er usikker blandt andre mennesker, kan føles som om, at man er tættere på Helvede end andre mennesker, og derfor undgår det, for blot at stå alene tilbage med sine problemer og ensomhed i skoven.
Som jeg har sagt før: Den folkelige joviale popdragt snyder
Der er ikke meget positivitet at hente i teksterne, og på ”DØDINDENI” er det helt slemt, da (selv-) hadet fylder det hele. Det mest optimistiske er måske i titelsangen, hvor han spørger ”tror du på happy ending?” – uden at afsløre, om han selv gør.
Desværre bliver det ikke sidste ord på EPen (så havde der måske været lidt lys forude), for sidste vers i ”UNDER IS” starter med ordene ”Har brug for at ligge ned / Med afstand til al virkelighed”.
Som altid er det derfor med meget blandede følelser, man lytter til Rahim. På den ene side glædes man som popelsker over mere god popmusik. På den anden side er det ikke ligefrem en følelse af livsglæde, man sidder tilbage med, hvis man samtidig lytter til teksterne. Som jeg har sagt før: Den folkelige joviale popdragt snyder.
Ordene (fra ”F’social angst”): ”Jeg har dеt varmt / Som at jeg’ tættere på Hеlvede end alle de andre” står tilbage i mit hoved efter endt lytning sammen med billedet af en kolibri, der flyver bort.
Se også Dan Rachlins anmeldelse af Tobias Rahims koncert i Royal Arena – med fotos af Eddie Michel.
Alle sangtekstcitater er fra genius.com
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
