BOSNIEN // BAGGRUND – Blev der rent faktisk organiseret snigskyttesafari til det krigshærgede Sarajevo for rige udlændinge under krigen i Bosnien? Eller er de historier, der af og til dukker op i internationale medier, en myte? En slovensk dokumentarfilm har været med til at genoplive interessen for det makabre rygte.
I internationale medier dukker der fra tid til anden voldsomme historier op om, at der under krigen i Bosnien, som varede fra 1992 til 1995, var velhavende udlændinge, der lod sig transportere til Sarajevo. Fra højtliggende serbisk-kontrollerede områder omkransende den belejrede by fik de mod betaling mulighed for at skyde på lokalbefolkningen med snigskytters rifler.
Sarajevo Safari, en slovensk dokumentarfilm fra 2022 instrueret af Miran Zupanič, har været med til at genoplive interessen for hvad der må beskrives som en yderst makaber sag. Dokumentaren kan i øjeblikket ses på YouTube.
I dokumentaren leverer én anonymiseret kilde den primære påstand, om hvordan denne snigskytte-turisme tilsyneladende er foregået. Påstanden bliver til en vis grad understøttet af én anden kilde, Edin Subasic, som under krigen var en del af den bosniske hærs efterretningstjeneste.
I dokumentaren krydsklippes der til hjerteskærende interviews med en mand på godt 50 år, der på grund af en snigskytte i dag sidder i rullestol. Også et forældrepar fortæller om, hvordan deres et-årige datter under krigen blevet skudt og dræbt af en snigskytte.
Holder næppe vand
Disse interviews og det dokumentariske materiale, der i øvrigt anvendes, fremstår autentisk. Der er dog intet, der dokumenterer nogen form for sammenhæng mellem disse menneskers forfærdelige personlige ulykker og dokumentarens centrale påstand om snigskytteturisme.
Denne tilgang synes umiddelbart at være den generelle tendens i måden, at internationale medier rapporterer om sagen i dag. Altså en opridsning af nogle af krigens mange rædsler på den ene side og redegørelse for de mundtlige udsagn i sagen om snigskytte-safari på den anden. Men uden nogen sammenhæng i øvrigt.
En konklusion er, at der tilsyneladende ikke findes skyggen af fysiske beviser for noget, der kunne antyde eksistensen af nogen form for snigskytte-turisme
Den italienske journalist, Ezio Gavazzeni, har ifølge BBC inspireret af førnævnte dokumentar i flere år undersøgt påstandene om særligt italiensk deltagelse i disse såkaldte ”Sarajevo-safarier”. I februar 2025 overgav han sit materiale om sagen til de italienske myndigheder, som derefter åbnede en undersøgelse. Året efter udgav han en bog om samme emne.
Balkan Insight må anses for at være et af de mest troværdige engelsksprogede nyhedsmedier på Balkan. I ‘Decades-Old Story of Sarajevo ‘Sniper Safari’ Still in the Realm of Rumour’ fra 9. juli 2026 dissekerer Balkan Insight safari-sagen.
En konklusion er, at der tilsyneladende ikke findes skyggen af fysiske beviser for noget, der kunne antyde eksistensen af nogen form for snigskytte-turisme.
En anden er, at der var adskillige udlændinge, som i løbet af krigen frivilligt kom til Bosnien for at deltage i krigshandlingerne, primært på serbisk side, hvilket efterhånden er alment kendt. Hvis det passer, at der rent faktisk opholdt sig, hvad man kunne betegne som snigskytte-turister i bjergene omkring Sarajevo, så kunne der let opstå forvirring om hvem, der egentligt var hvem.
Ifølge Balkan Insight, eksisterer der udtalelser fra enkelte kilder, der antyder, at et absolut begrænset antal mennesker i teorien kunne have været involveret i snigskytte-turisme under krigen. Set i lyset af dette, må man formodentligt antage, at påstanden om nogen større turisme af denne bizarre slags, næppe holder vand.
Der bliver således også hurtigt sat en kontrast op i artiklen. En tidligere FN-ansat i Sarajevo under krigen citeres for at udtale: ”Husk på, at verdens mest ansete journalister var stationeret non-stop i Sarajevo”.
Spørgsmålet, der bliver hængende i luften er, hvordan det kan være, at kapaciteter som f.eks. CNN’s Christiane Amanpour eller BBC’s Jeremy Bowen og Martin Bell kunne overse og måske ligefrem undlade at forfølge en historie som denne, hvis den havde noget på sig?
Der er desuden eksempler på britiske soldater, udstationeret i Sarajevo under krigen, der tidligere har udtalt sig til BBC, om hvordan det på grund af mange checkpoints rundt omkring i byen ville være ”logistisk svært at gennemføre” en sådan form for snigskytte-turisme. En anden betegner ligefrem snigskytte-sagen som en vandrehistorie.
Hvad lavede Aleksandar Vučić i Sarajevo
Hvis man har fulgt sagen, er det mest overraskende nok, at det er kommet frem, at Serbiens nuværende præsident, Aleksandar Vučić, i en periode under krigen befandt sig i de bjergområder omkring Sarajevo, hvorfra netop snigskytter beskød byens befolkning.
Michael Martens, journalist på Frankfurter Allgemeine Zeitung, har i adskillige år rapporteret fra Balkan. I ’Scharftshützen am jüdischen Friedhof’ fra 18. juli 2026 (dele af artiklen kan læses på engelsk på Michael Martens profil på X 17. juli 2026, red.) forklarer Martens, at han i Beograd har gravet artikler frem om Vučić på serbisk fra 1990’erne, der stort set ikke findes online.
På baggrund af disse artikler konstaterer Martens, at det er hævet over enhver tvivl, at Vučić under krigen i en periode på omkring 40 dage befandt sig ”ved fronten”, altså, i serbisk kontrollerede områder omkring Sarajevo som ”frivillig”. Vučić er desuden, ifølge Martens, citeret for at sige, at han i begyndelsen af 1990’erne befandt sig ”i nogen tid ved den jødiske kirkegård” i Sarajevo.
Kirkegården ligger i den sydvestlige del af Sarajevo oppe ad bjergsiden. Der er en smuk udsigt over centrale dele af Sarajevo, der spreder sig op ad bakkerne på hver side af Miljacka-floden, som skærer sig gennem bunden af dalen.
Under belejringen af Sarajevo var kirkegården som sagt ofte hjemsted for snigskytter, der netop skød mod borgere nede i byen. Tilsyneladende tog Vučić derefter til Pale, som på det tidspunkt var hovedkvarter for den i dag krigsforbryderdømte bosnisk-serbiske leder, Radovan Karadžić.
Påstanden om, at Vučić befandt sig i Bosnien bliver understøttet af en udtalelse, der er sendt på vegne af præsident Vučić til den britiske avis, the Guardian. Heri bliver det bekræftet, at Vučić på et tidspunkt i 1994 var i Sarajevo, dog uden nogen ”involvering i sikkerheds- eller militære operationer.”
Det er værd at bemærke, at Martens på det kraftigste understreger, at der ikke findes skyggen af bevis for, at Vučić deltog i snigskytte-turisme. Det eneste man i denne sammenhæng kan konstatere er, at der var krig. Vučić var på serbisk side. Hvad han helt præcist lavede i Bosnien ved ingen, og det vil nok aldrig komme frem.
Beviserne mangler
På spørgsmålet om der har været snigskytte-safari i Sarajevo under krigen, må konklusionen være, at enkelte mundtlige udsagn indikerer, at det i yderst begrænset omfang kan have fundet sted. Ingen har dog endnu været i stand til at fremlægge troværdige beviser.
Påstandene om snigskytte-turisme er blevet undersøgt af forskellige bosniske myndigheder, uden det kom til noget resultat.
Det er svært at forestille sig, at nye beviser vil komme frem
Om den påståede snigskytteturisme har Nenad Fiser, en tidligere bosnisk professor, der også var tilknyttet Krigsforbryderdomstolen i Haag som analytiker, udtalt til The Times:
“Den bliver beskrevet som en velsmurt maskine, men på Balkan er der ikke et velsmurt noget som helst.”
Man fornemmer nærmest en form for sort humor i udtalelsen.
Hvis der er noget som helst at komme efter, så ville det være prisværdigt, særligt af hensyn til ofrene i Sarajevo, hvis de undersøgelser, der nu er sat i gang i flere europæiske lande, kan føre til et retsligt opgør – og ikke kun til flere sensationsoverskrifter i medierne. Men det er svært at forestille sig, at nye beviser vil komme frem og gøre det muligt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og