RUSLAND // BAGGRUND – Det russiske regime har gennem en årrække opbygget et massivt mediemaskineri, som har succes med at udbrede Kremls narrativ ude i verden. Effekten af denne desinformation på det politiske landskab ses tydeligt i Latinamerika og Afrika, hvor Rusland vinder indpas på bekostning af Vesten.
Nogle uger efter russiske kampvogne rullede ind over grænsen til Ukraine, trillede jeg ind på en tankstation lidt uden for Dakar i en taxi, der rystede så meget, at hjulene utvivlsomt var på vej af.
Selv om chaufføren insisterede på, at det var helt normalt – og det er sådan set ikke så sjældent, at senegalesiske taxier bumler lidt derudaf – fik jeg ham overtalt til at holde ind.
Jeg slæbte mine ting hen til benzinpumperne, det eneste nogenlunde oplyste sted, hvor en håndfuld af tankstationens ansatte havde gang i en livlig diskussion på wolof, Senegals lingua franca. Efter en stund henvendte de sig til mig på fransk, måske i håbet om at finde en upartisk overdommer til at afgøre samtalens omdrejningspunkt:
”Er det ikke sandt, at Putin er en god mand, og at det, han gør, er det rigtige?” lød spørgsmålet fra en af de meste ivrige af debattørerne.
Spørgsmålet kom bag på mig. Godt nok havde Senegal afstået fra at stemme for fordømmelsen af den russiske invasion i FN, men i løbet af tre måneder i landet havde jeg knap nok hørt nogen kommentere på international politik. End ikke efter invasionen.
Jeg nåede aldrig at få forklaringen på deres beundring for den russiske leder, da jeg hoppede i en ny taxi lige efter. Spørgsmålet hjemsøgte mig imidlertid nogle uger senere, da jeg ankom til Colombia for at dække præsidentvalget, og en ven udtrykte sin forargelse over mange colombianeres opbakning til den russiske leder.
På Twitter har RT en Español, den spansksprogede udgave af det statsfinansierede russiske medie RT (før Russia Today), været det tredje mest delte medie for stof om krigen i Ukraine på spansk
Sociale medier flød over med støtteerklæringer til den russiske invasion. Selv valgets frontløber, venstrefløjens Gustavo Petro, hvis kampagne var malet i regnbuefarver både politisk og bogstaveligt, undlod at fordømme den russiske præsidents aggressioner.
Det var et gådefuldt sammenfald mellem to steder, hvor lokale og regionale politiske udfordringer normalt fylder langt mere i mediebilledet end storpolitik og europæisk geopolitik. De nationale mediers dækning af krigen i Ukraine overlappede desuden med dækningen i internationale vestlige medier. Så hvorfor denne fascination af Vladimir Putin?
Andre havde tilsyneladende stillet samme spørgsmål og endda nået frem til en potentiel kilde til beundringen: På Twitter har RT en Español, den spansksprogede udgave af det statsfinansierede russiske medie RT (før Russia Today), været det tredje mest delte medie for stof om krigen i Ukraine på spansk – kun overgået af YouTube og elDiario, en digital avis.
Undersøgelsen er foretaget af den amerikanske tænketank Atlantic Councils DFR Lab, som specialiserer sig i desinformation på nettet, og viser desuden, at Sputnik Mundo, et andet statsfinansieret russisk medie, også var blandt de 15 mest delte medier.
I dag ved jeg imidlertid, at Twitter kun er toppen af isbjerget, og snakken på tankstationen er et billede på en bredere tendens i Vestafrika. Den samstemmende konklusion fra en række forskere er, at Rusland har et ualmindeligt godt greb om folkeopinionen i både Latinamerika og Afrika.
Blandt de største i Latinamerika
RT’s succes i Latinamerika er langt fra begrænset til Twitter. Med 18 millioner følgere er RT en Español det største spansksprogede medie på Facebook overhovedet. Kanalen har omtrent lige så mange følgere som The New York Times, verdens største engelsksprogede avis målt på både Facebook-følgere og betalende abonnenter, og mange millioner flere end de nærmeste spansksprogede konkurrenter.
RT, der publicerer nyheder på seks forskellige sprog, præsenterer sig selv som et medie, der godt nok er finansieret af den russiske stat, men opererer fuldstændig uafhængigt. DFR’s undersøgelse viser imidlertid, hvordan spredningen af RT og Sputniks videoer og artikler understøttes af et stort netværk af aktører relateret til det russiske regime.
”Både russiske ambassader og konti med ikke-autentisk aktivitet har været med til at booste de russiske mediers nyheder på Twitter,” siger Esteban Ponce de Leon, som står bag den førnævnte Twitter-undersøgelse.
Det er i udgangspunktet ikke noget problem, at et statsfinansieret russisk medie har et stort publikum, og RT har masser af indhold, som ikke har nogen politisk agenda, fra kattevideoer til videnskabsnyheder
Ponce de Leon
Den ikke-autentiske aktivitet, som hovedsageligt består af likes og retweets, antages at komme fra russiske bots. De har til hensigt at påvirke Twitters anbefalingsalgoritmer – såsom de hashtags brugere bliver anbefalet – hvormed RT’s nyheder når bredere ud.
”Det er i udgangspunktet ikke noget problem, at et statsfinansieret russisk medie har et stort publikum, og RT har masser af indhold, som ikke har nogen politisk agenda, fra kattevideoer til videnskabsnyheder,” siger Ponce de Leon.
”Problemet er imidlertid, at de uskyldige nyheder bruges til at trække folk ind på platformen, hvor de så også bliver fodret med nyheder, som netop har en klar bagvedliggende dagsorden,” siger forskeren og fremhæver som eksempel, hvordan RT spredte udokumenterede påstande om amerikansk-støttede biovåbenlaboratorier i Ukraine.
En anden undersøgelse fra DFR Lab viser, hvordan faktatjek-sider med forbindelse til Kreml bidrager til at ”verificere” RT’s historier og sprede dem yderligere.
Efter selv at have læst RT’s nyheder på spansk og fransk i over en måned sidder jeg tilbage med et indtryk af, at der er et tydeligt mønster: Udover kattevideoerne følger RT mere eller mindre samme internationale nyhedsdagsorden som fx The New York Times, The Guardian og danske aviser. Kilderne har imidlertid altid har et klart pro-russisk udgangspunkt.
I tillæg til officielle russiske kilder, som altid har en central plads i dækningen, giver RT taletid til en bred kam af personer, helst med ikke-russisk baggrund, der sår tvivl om de historier, der florerer i internationale medier.
For eksempel lyder en overskrift fra 4. april i år, altså kort tid efter billeder fra russiske krigsforbrydelser i Bucha begyndte at florere i internationale medier: ”Analytiker: Historier om påståede russiske militærforbrydelser fabrikeres, selv om det i virkeligheden er Kievs tropper, der begår grusomheder.”
EU indførte i starten af marts et forbud mod RT og Sputnik for at begrænse spredning af ”skadelig desinformation”
Den ”internationale analytiker” bag udtalelsen var José Antonio Egido, en venezuelansk sociolog, som ofte optræder i medier med tætte forbindelser til både RT og russiske allierede, herunder de statsejede venezuelanske medier Radio del Sur og Telesur og det Hizbollah-ejede Hispan TV.
RT er ikke vendt tilbage på gentagne henvendelser.
EU indførte i starten af marts et forbud mod RT og Sputnik for at begrænse spredning af ”skadelig desinformation”. I kølvandet på beslutningen valgte YouTube at blokere de to russiske medier fra sin platform. Og det var ikke en lille beslutning.
RT blev i 2020 det første medie i verden til at nå 10 milliarder visninger på YouTube. Da RT blev smidt af platformen, havde mediet allerede rundet 17 milliarder visninger, især drevet af det spansksprogede indhold.
Udelukkelsen vil ifølge Ponce de León givetvis have en effekt på kanalens rækkevidde i Latinamerika, selv om RT ikke er blokeret på andre platforme. Rusland lader imidlertid allerede til at have et solidt tag på både folkeopinionen og det politiske landskab i Latinamerika. Det vender vi tilbage til.
Store mængder desinformation i Afrika
I kølvandet på et militærkup i Burkina Faso tidligere i år, hvor landets demokratisk valgte regering blev afsat, lagde hovedstaden, Ouagadougou, scene til et usædvanlig syn – jublende burkinere, der fejrede kuppet med russiske flag.
Det lignende til forveksling scener, der havde udspillet sig i nabolandet Mali blot måneder forinden. Her var det russiske flag ligeledes at finde i de festende folkemasser efter et vellykket militærkup.
Undersøgelser fra førnævnte DFR Lab har vist, at omfanget af positivt indhold om Rusland på Facebook skød i vejret op til militærkuppene i begge lande. I Mali rundede pro-russiske Facebook-sider i februar 140.000 følgere, et signifikant antal i et land med omkring 20 millioner indbyggere og begrænset internettilgang, siger Jean le Roux, som står bag undersøgelsen.
Facebook er langt fra den eneste platform, hvor afrikanere eksponeres for russiske indflydelseskampagner, som ofte er præget af desinformation
Han understreger, at det er svært at konkludere på, hvor stor betydning det pro-russiske Facebook-indhold har haft for det politiske klima op til kuppet, men påpeger, at ”de russiske flag, som ikke er et sjældent syn i Mali, kan ses som et udtryk for, at de russiske kampagner har en vis effekt.”
Facebook er langt fra den eneste platform, hvor afrikanere eksponeres for russiske indflydelseskampagner, som ofte er præget af desinformation. Også Instagram, YouTube og chatprogrammer som WhatsApp og Telegram, samt visse hjemmesider og blogs er hjemsted for digitale pro-russiske kampagner.
Sputnik og RT vokser også – især RT har fået fodfæste i flere fransktalende lande – men de er stadig et godt stykke fra latinamerikanske højder. Til gengæld samarbejder russiske aktører i stigende grad med lokale medier i Afrika, herunder tv-kanaler og radiostationer, både gennem finansiering og produktion af indhold.
Det større billede er ifølge ruslandsforsker og lektor ved universitetet Paris 8, Kevin Limonier, at mange afrikanere – ligesom mange latinamerikanere – har fået et betydeligt mere positivt billede af Rusland i løbet af de seneste 15 år. Især i de fransktalende lande.
Han understreger imidlertid, at meget af aktiviteten ikke er direkte styret af det russiske regime.
”En afgørende del af den russiske aktivitet i Afrika drives af personer eller grupper med tætte relationer til Kreml, men som også er drevet af egne økonomiske interesser,” siger Kevin Limonier, der i sin forskning betegner disse personer indflydelsesentreprenører.
Selv om de vestafrikanske lande formelt set er selvstændige, er de stadig afhængige af fx franske tropper. Det afføder en vis forargelse, som Rusland blandt andet udnytter i Mali
Jean le Roux
De arbejder hovedsageligt inden for tre områder: digitale indflydelseskampagner, sikkerhedstjenester og udvinding af naturressourcer – en politisk, en militær og en økonomisk søjle – hvor særligt sidstnævnte sikrer dem indtægter, og førstnævnte sikrer dem en privilegeret adgang til regimet i Moskva.
Som eksempel på en indflydelsesentreprenør nævner ruslandsforskeren Jevgenij Prigozjin, der også er kendt som ”Putins kok” og menes at være manden bag lejesoldaterkorpset Wagner-gruppen. Der er blevet registreret desinformationskampagner i samtlige afrikanske lande, hvor Wagner-gruppen har opereret, hvilket i dag løber op i et tocifret antal lande.
Kold krig 2.0
Kuppet i Mali i maj 2021 viste sig at være den første af en række begivenheder, der kulminerede med, at Frankrig trak sine 2.400 tropper ud af det vestafrikanske land, som indtil da havde været hovedsæde for den fransk-ledede anti-terror operation i Sahel, som Danmark også deltager i.
”En vigtig faktor bag den franske retræte var, at maliernes oprindelige begejstring for de franske styrker de seneste år var blevet erstattet af apati og afsky. Fortsatte sikkerhedsproblemer, omstridte enkeltsager og et dårlig forhold til den maliske magtelite udgør en del af forklaringen. Det samme gør russiske indflydelses- og desinformationskampagner (en strategi, som franskmændene heller ikke været for fine til at benytte),” siger Jean le Roux fra DFR Lab.
Generelt for russiske desinformationskampagner i fransktalende lande i Afrika er, at de som regel har et anti-fransk narrativ, der fokuserer på den franske kolonihistorie og franske interesser i landene.
”Selv om de vestafrikanske lande formelt set er selvstændige, er de stadig afhængige af fx franske tropper. Det afføder en vis forargelse, som Rusland blandt andet udnytter i Mali,” siger Jean le Roux.
Det er en analyse, som Kevin Limonier deler. Han påpeger, at de fortsat tætte relationer mellem Frankrig og tidligere kolonistater, kendt under begrebet Françafrique, som i dag har meget negative konnotationer, gør Frankrig til et særlig let offer for russiske desinformationskampagner.
”Under den kolde krig støttede Sovjetunionen anti-kolonialistiske bevægelser i Afrika, og derfor eksisterer der stadig en forståelse af Rusland som en anti-kolonial magt. Det gør Rusland til den perfekte modvægt til Françafrique,” siger den franske forsker.
Relationerne mellem Frankrig og tidligere kolonier har historisk set været mere omfattende end britiske relationer til tidligere kolonier. En spørgeundersøgelse foretaget af The Economist i år viser, at der i dag er et særlig positivt syn Rusland i fransktalende afrikanske lande.
Moskva forsøger at fremstille Rusland som Sovjetunionen 2.0, og mange skelner ikke mellem de to. Mennesker har en tendens til at finde referencer, der er lette at forstå, og i Latinamerika er der stadig en tendens til at tænke USA og Sovjetunion som dikotomier
Vladimir Rouvinsky
I Mali og Elfenbenskysten er der flere, der støtter Ruslands handlinger i Ukraine end det modsatte, og langt størstedelen af respondenterne anser Rusland som en vigtig eller meget vigtig partner for landenes vækst og udvikling. Det til trods for, at Rusland langt fra er en af landenes vigtigste handelspartnere.
”Den russiske desinformation gør, at mange får et skævvredet billede af Ruslands betydning. En voksende del af den afrikanske offentlighed har en tendens til at se Rusland som en global supermagt, selv om det langt fra er tilfældet,” påpeger Kevin Limonier.
De russiske indflydelseskampagners succes i både Afrika og Latinamerika understøttes af en gennemgående mistillid til medier og institutioner, sociale mediers stigende betydning, politisk polarisering og en udbredt tendens til at give imperialistiske kræfter skylden for interne problemer.
I Latinamerika har information fra russiske kilder ligeledes et stærkt anti-imperialistisk fokus – Frankrig er blot skiftet ud med USA. Det forklarer russiskfødte Vladimir Rouvinsky, professor og direktør for det tværfaglige forskningscenter på Universidad Icesi i Cali, Colombia.
”Moskva forsøger at fremstille Rusland som Sovjetunionen 2.0, og mange skelner ikke mellem de to. Mennesker har en tendens til at finde referencer, der er lette at forstå, og i Latinamerika er der stadig en tendens til at tænke USA og Sovjetunion som dikotomier,” siger forskeren.
En analyse af RT’s nyhedsdækning på spansk viser, at (problemer i) USA er det klart mest fremtrædende stofområde.
Ifølge Vladimir Rouvinsky har Kreml gennem en årrække haft succes med at præsentere Rusland som den vigtigste aktør i kampen for at omstrukturere den nuværende USA-ledede verdensorden. Det vækker genklang i Latinamerika, hvor der historisk set er en udbredt anti-amerikansk holdning, især på venstrefløjen.
Den russiske succes falder i disse år sammen med, at det politiske pendul i Latinamerika har haft fuld fart mod venstre. Hvis venstrefløjen vinder valgene i Colombia og i Brasilien i år, vil godt 90 procent af regionens befolkning været ledet af røde regeringer.
Vidtrækkende konsekvenser
Den stigende russiske indflydelse i Afrika og Latinamerika kan få konsekvenser på tre områder. For det første påpeger Vladimir Rouvinsky, at den russiske succes ude i verden understøtter Vladimir Putins regime internt i Rusland.
For det andet kan Rusland lykkes med at tilsidesætte vestlige interesser, fx i form af militær tilstedeværelse, statslige kontrakter og stemmer i internationale fora som FN.
Selvom handel mellem Rusland og Latinamerika er begrænset – der er ingen latinamerikanske lande blandt Ruslands 30 største handelspartnere – påpeger Vladimir Rouvinsky, at de fleste lande har indgået langsigtede militære kontrakter med Rusland de seneste år. Desuden har ingen af regeringerne indført sanktioner mod Kreml, og kun de færreste har fordømt invasionen af Ukraine.
Europas sikkerhed er direkte forbundet til Sahels stabilitet, hvor der er et potentiale for humanitære katastrofer, som kan skabe flygtningestrømme, som Rusland kan finde på at bruge som pressionsmiddel
Kevin Limonier
Mere eller mindre det samme er tilfældet i Afrika, hvor der også er udspiller sig en kamp om vigtige naturressourcer, der visse steder kan falde ud til Ruslands fordel. Kevin Limonier fremhæver desuden de risici, der er forbundet med Ruslands øgede indflydelse i Sahel.
”Europas sikkerhed er direkte forbundet til Sahels stabilitet, hvor der er et potentiale for humanitære katastrofer, som kan skabe flygtningestrømme, som Rusland kan finde på at bruge som pressionsmiddel.”
Potentialet for humanitære katastrofer understreger, at det ligesom under Den Kolde Krig er internt i de afrikanske og latinamerikanske lande, at konsekvenserne kan blive tydeligst. Flere af forskerne peger på, at de russiske kampagner fører til øget politisk polarisering, hvilket øger risikoen for voldelige konflikter i lande, der allerede er plaget af ustabilitet.
Kevin Limonier påpeger, at ledere og regimer i ustabile lande har brug for alliancer til stærke militærmagter. De russiske kampvogne i Ukraine har for alvor rettet verdens øjne mod det russiske regime. Selvom deres succes har været meget begrænset, får mange af verdens borgere en anden historie. Derfor kan krigen, paradoksalt nok, ende med at styrke Ruslands position rundt omkring i verden.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
