Dina Amlund: Sundhedsstyrelsen forringer tykke menneskers liv og sundhed

i Liv & Mennesker/Sundhed af
TYKOFOBI // KOMMENTAR – Sundhedsstyrelsen holder fast i forældede og forfejlede antagelser om sundhed og kropsstørrelse, der fastholder stigmatisering og endog højere dødelighed blandt tykke mennesker. I er nødt til at lytte til dem, der forsker i vægtudvikling, dem, der arbejder med vægtneutral sundhed, og dem, der kæmper for ligeværd og ligestilling for tykke mennesker, skriver Dina Amlund.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Sundhedsstyrelsen skal passe på borgernes sundhed. Når det kommer til tykke borgere, er der dog desværre ikke så meget at takke for.

Gang på gang forringer I tykke menneskers liv og sundhed, fordi I holder fast i forældede og forfejlede antagelser om sundhed og kropsstørrelse. I har lige nu gang i nye tiltag, som skal eliminere tykhed. I fastholder drømmen om en fremtid uden tykke mennesker. Men det er på tide, at Sundhedsstyrelsen vågner op!

Kære Sundhedsstyrelsen: Jeg har svært ved at se, at I går op i tykke menneskers ve og vel – det ser mest ud, som om I helst bare vil have tykke mennesker til at forsvinde

Sidste nye er, at I vil have praktiserende læger og sundhedsfaglige i det hele taget, samt kommunale medarbejdere i f.eks. jobcentre, væresteder, botilbud, samværs- og aktivitetstilbud til at opspore tykke mennesker og sende dem i vægttabsprogrammer. Derudover har I betalt for, at opslag om vægttab kommer godt og grundigt ud til så mange borgere som muligt.

Jeres nye sponsorerede opslag på sociale medier og andre steder, starter med ”Det kan være svært at tale om svær overvægt. Men det er vigtigt, at vi ikke er bange for at tage snakken.”

DET KAN VÆRE SVÆRT AT TALE OM SVÆR OVERVÆGT Men det er vigtigt, at vi ikke er bange for at tage snakken. Det kan…

Posted by Sundhedsstyrelsen on Tuesday, June 30, 2020

Kære Sundhedsstyrelsen, jeg forstår godt, at I synes, det er svært at tale om – I er nemlig ikke særlig gode til det. Derfor vil jeg introducere det mest basale i neutralt sprog om tykhed:

  • Tyk er et neutralt tillægsord. Det beskriver tykke kroppe bedre end andre ord som f.eks. stor, større, kraftigt bygget, voluminøs og hvad man ellers har fundet på, fordi man er bange for ordet tyk. Tyk er kun et dårligt ord, hvis man synes, det er dårligt at være tyk. Og det synes I jo tydeligvis, og det mener jeg, at I skal genoverveje.
  • Tykhed er et neutralt navneord. Det er et nødvendigt ord, fordi navneordene fedme og overvægt ligesom tillægsordene fed og overvægtig er sygeliggørende og stigmatiserende. Mange tror, at overvægt og overvægtig er de mest høflige ord. Men overvægt er en social konstruktion, som står i modsætning til normalvægt. Det er ikke gavnligt for tykke mennesker at blive placeret udenfor normen og kategoriseret som unormal.
  • Tykfobi er navnet på den struktur i samfundet, som placerer tykke mennesker langt nede i hierarkiet og udenfor normen. Tykfobi er også navnet på den strukturelle modstand og diskrimination, som tykke mennesker oplever. Det kan være når fremmede folk råber ad tykke mennesker på gaden. Eller når Sundhedsstyrelsen laver tiltag, som skal sende tykke mennesker i vægtreduceringsprogrammer.

I de opslag, som I har betalt for at rigtig mange danskere kommer til at se, skriver I, at I er bekymrede for tykke menneskers livkvalitet, stress og sygdomme. Og at I ønsker det, som er bedst for den enkelte. Jeg har svært ved at se, at I går op i tykke menneskers ve og vel – det ser mest ud som om I helst bare vil have tykke mennesker til at forsvinde.

Faglig kritik

Hvis nu Sundhedsstyrelsen reelt gik op i sygdom og ikke kun ønskede et yndigt land uden tykke mennesker, ville den interessere sig for, at WHO Europe i 2017 udsendte en vigtig publikation, Weight Bias and Obesity Stigma. I den står der sort på hvidt, at tykfobi er sundhedsskadeligt og endda dødeligt. Læger og andre sundhedsfaglige bærer stort ansvar for dette stigma – og de rådes af WHO til bl.a. at begrænse det skadelige sprogbrug.

Hvis Sundhedsstyrelsen reelt gik op i tykke menneskers sundhed og ikke bare ville slippe for tykke menneskers eksistens, ville I have fokus på, at den stress, som tykfobien skaber, er ansvarlig for sygdomme og tilstande, som tidligere er tilskrevet tykheden; forhøjet blodsukker, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og insulinresistens m.m.

Hvis nu Sundhedsstyrelsen mente, at tykke mennesker skal have lov at leve, ville den tage udgangspunkt i en meget vigtig rapport fra Center for Vidensråd forfattet af landets førende vægtforsker Professor, dr. med. Thorkild I. A. Sørensen m.fl.
Rapporten bærer titlen ”Skal overvægtige voksne tabe sig?” – spoiler alert hvis I ikke har læst den: Nej, de bør ikke tabe sig! Men mon ikke, I har læst den, eftersom den udkom i 2013 og stadig står uimodsagt. Måske skulle I læse den igen. Der står, at tykke mennesker, som forsøger at tabe sig, har en 15% højere dødelighed end tykke mennesker, som ikke forsøger at tabe sig.

Vil I gerne have at raske, tykke mennesker dør? Hvis svaret er ja, så kan I fortsætte med at sætte dem ind i jeres livsstilsprogrammer. Så vil tykke, raske mennesker have en 15% højere dødelighed, end hvis de ikke blev sat ind i disse programmer.

Selv de dyreste og grundigste livsstilsinterventioner fører ikke til varigt vægttab – og vægttab mindsker ikke risici for blodpropper i hjertet og hjertekarsygdomme, som ellers er argumentet for at tykke mennesker skal tabe sig

Hvis Sundhedsstyrelsen mest af alt bare håber på færre tykke mennesker i befolkningen, så er det nok meget smart at satse på den højere dødelighedsprocent, som følger vægttabsprogrammer. Fordi slankekure, livsstilomlægninger, livstilsinterventioner, vægtreduceringsprogrammer – og hvad man ellers finder på af nye termer hele tiden – virker ikke.

Det er en af årsagerne til at Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som repræsenterer 5000 praktiserende læger, har valgt at forlade Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe. De vil simpelthen ikke have med jeres nyeste tiltag at gøre. DSAM har været meget markante i deres kritik i medierne de seneste uger. Og jeg synes, I skal høre efter.

Lyt til eksperterne

Rasmus Køster-Rasmussen er læge, ph.d og postdoc på Københavns Universitet. Han forsker i vægtudvikling og er repræsentant for DSAM. I en artikel fra 11. juni forklarer han til DR, at Sundhedsstyrelsen bør ændre fokus fra ”et mål om en slank krop til en glad, stærk og funktionel krop”. Køster-Rasmussen peger på studier, der viser, at selvom mange tykke mennesker kan tabe sig under et slanke- eller livsstilsprogram – vil over 90% tage det hele på igen.

I P1 Morgen den 13. juni fortæller han, at selv de dyreste og grundigste livsstilsinterventioner fører ikke til varigt vægttab – og at vægttab ikke mindsker risici for blodpropper i hjertet og hjertekarsygdomme, som ellers er argumentet for at tykke mennesker skal tabe sig.

Anders Beich er formand for DSAM og siger til Weekendavisen 12. juni: ”Vi kan ikke lægge navn til anbefalinger, som ikke hviler på et ordentligt vidensgrundlag”. Udover at slankekure og livsstilsomlægninger ikke virker, har DSAM en anden kritik af Sundhedsstyrelsens planer, som går ud på, at praktiserende læger skal ”opspore” tykke mennesker for at sende dem videre til slanke/livsstilstilbud. ”Selve sprogbrugen vidner om en tankegang om, at borgeren skjuler noget og derfor skal opspores. Men det er altså ikke vores rolle. Vi taler med folk om de problemer, de kommer med i vores konsultation (…) folk skal have lov at gå til lægen og være overvægtige, uden at man absolut hele tiden skal tale om deres overvægt”, siger Beich til Weekendavisen.

Både Beich og Køster-Rasmussen peger på stigmatisering af tykke mennesker, som øger risiko for lavt selvværd, som kan føre til depression, selvmordsforsøg m.m. Køster-Rasmussen siger i P1 Morgen, at ”Sundhedsstyrelsen slet ikke overvejer, hvad det har af negative konsekvenser, at udpege folk som overvægtige og fortælle dem, de skal gøres normale”. Beich siger om tykke mennesker til Weekendavisen, at det ikke nytter, at ”blive ved med at slå dem oven i hovedet med vægten” og at de praktiserende læger kan risikere at tabe kontakten til de tykke patienter.

Med WHOs publikation in mente, hvor der står, at tykke patienter pga. tykfobi risikerer ikke at modtage ordentlig behandling i sundhedsvæsenet og at den dårligere behandling fører til højere dødelighed – kan dødeligheden kun stige yderligere, hvis tykke mennesker undlader at gå til lægen, fordi de i endnu højere grad end før skal mødes med krav om vægttab. Men igen, hvis det er øget dødelighed, Sundhedsstyrelsen går efter, for at slippe for tykke mennesker i jeres åsyn, så er I uden tvivl på rette spor med dette nye tiltag.

Både Beich og Køster-Rasmussen peger på stigmatisering af tykke mennesker, som øger risiko for lavt selvværd, som kan føre til depression, selvmordsforsøg m.m.

I kan fortsætte med denne kampagne og flere lignende kampagner fremover, for så vil I helt sikkert også kunne hente nogle dødsfald blandt tykke mennesker på andre måder. Udover den 15% højere dødelighed hos raske, tykke mennesker på slankekur, og udover den øgede dødelighed, der kommer af at tykke patienter ikke behandles med samme empati og ikke undersøges ligeså grundigt for deres symptomer, og udover den dødelighed, der kommer af, at tykke folk ikke tør gå til lægen, og som vil stige markant, hvis de praktiserende læger og alle andre sundhedsfaglige fremover går endnu mere efter at pushe vægtreducering på deres tykke patienter og borgere – kan I meget vel regne med øget stress, angst og depression. Og den slags kan jo udmønte sig i selvmord. Det kommer WHOs publikation også ind på.

Tykke udsættes for generel diskrimination

Sundhedsstyrelsen er naturligvis ikke de eneste, som er tykfober. Langt fra. Tykke mennesker udsættes for diskrimination på arbejdsmarkedet: f.eks. i form af at tykke mennesker ikke ansættes  i samme grad som folk, der ikke er tykke, bliver ikke forfremmet i samme grad og fyres i højere grad. Tykke mennesker råbes ad og spyttes efter i det offentlige rum. Tykke børn og studerende får lavere karakterer af deres lærere og undervisere, selvom deres intelligens ikke måles til at være lavere. Tykfobien går uendeligt langt tilbage i historien og er uløseligt forbundet med racisme.

Sundhedsstyrelsen er bestemt ikke ene om at udøve tykfobisk diskrimination og stigmatisering.

Kære Sundhedsstyrelsen, hvis I ønsker at udrydde tykke kroppe, så bare fortsæt. Det ser ud til at dødeligheden blandt tykke mennesker er direkte proportional med den tykfobiske stigmatisering. Det lader dog ikke til at tykke mennesker forsvinder af det. En øget dødelighed på 15% pga. slankning er ikke meget, hvis man helst vil have, at folk dør. I kunne skrue op for effektiviteten ved evt. kontinuerligt at samle alle tykke mennesker i nogle lejre eller lign., og finde den endelige løsning der.

Men hvis I i stedet skulle ønske at udvide Sundhedsstyrelsen til også at passe på tykke borgeres sundhed, så bliver I nødt til at lytte til dem, der forsker i vægtudvikling, dem, der arbejder med vægtneutral sundhed, og dem, der kæmper for ligeværd og ligestilling for tykke mennesker.

Bekymrede hilsner,

Dina Amlund


Illustration: Pxhere.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Dina Amlund er tykaktivist, cand.mag. i moderne kultur og har beskæftiget sig indgående med tykfobien som undertrykkende struktur i historien, sproget, kulturen og samfundet.

Seneste artikler om Liv & Mennesker