TEATER // ANMELDELSE – Den fremtrædende tyske dramatiker og teaterinstruktør Marius von Mayenburg ægteskabsdrama Eks har scenekunstrødder i Strindberg, Norén og Albee: På en nat udfører et ægtepar og mandens ekskæreste en liv-og/eller dødskamp med angreb og forsvar, manipulation og magt, kynisme og afsløringer.
Vi sætter lige scenen for ægteskabsdramaet:
Daniel, der er arkitekt, har et værk hængende på væggen i stuen, som viser den japanske arkitekturstil, metabolisme.
Sibylle, der er læge, sidder i designsofaen med sin bærbare iMac placeret på stuebordet; her ser hun en dokumentarfilm om den franske virusforsker Françoise Barré-Sinoussi.
Daniel og Sibylle, der har to små børn, tilhører det bedre borgerskab. De ligger i den øverste del af middelklassen, sådan en dobbeltindkomsthusstand. Daniel og Sibylle er vel omkring 35-40 år. De burde være mønsterfamilien. Sådan en familie man ser på nethinden, når politikerne taler om gode og sunde værdier i kernefamilien.
Lægen og arkitekten, med deres sovende børn i naboværelset, burde være lykkelige. I stedet for fodres deres indbyrdes behovspyramiden med kynisme og intriger.
Da Daniel kommer sent hjem en aften bryder helvedet løs. Ironiens skarpe linjer og den brutale ærlighed mellem de to ægtefæller er allerede brudt ud, men forstærkes, da Marius von Mayenburg bruger det klassiske, dramaturgiske greb: at involvere en ekskæreste. I dette tilfælde Daniels tidligere samlever, Franziska.
Som sine forgængere bruger Marius von Mayenburg humoren til at fortælle det triste. Publikum griner, af genkendeligheden og af tragedien, der lurer
Daniel har på telefonen afvist, at hun kan sove hos dem, men kort tid efter ringer det alligevel på døren. Franziska står i døren, eskaleringen af konflikten mellem Daniel og Sybille kan for alvor gå i gang.
Et sartresk ’huis clos’ (Lukket rum) kan begynde mellem de tre. Daniel, Sybille og Franzizka er fanget sammen en hel nat uden mulighed for at slippe fri. Karaktererne står over for sig selv og hinanden med hver deres mangler. Dømt til at konfrontere deres handlinger og fejl, uden at kunne flygte eller få tilgivelse.
Det klassiske ægteskabsdrama
Den fremtrædende tyske dramatiker og teaterinstruktør Marius von Mayenburg regnes for en af Europas mest interessante, nulevende dramatikere. Hans skuespil er blevet oversat til mere end 30 sprog. I 2017 spilleder Det Kongelige Teater hans stykke, Pang – teater på amfetamin i Madame Nielsens oversættelse.
Eks der – som mange vil vide har været emne for en opsigtsvækkende kontrovers mellem Politikens anmeldere og redaktører og Det Kongelige Teaters skuespilchef, Morten Kirkskov – blev uropført og iscenesat af dramatikeren selv på Riksteatern i Stockholm i 2021.
Stykket har i øvrigt Berlin-premiere i marts 2025 på det anerkendte Schaubühne am Lehniner Platz, hvor Marius von Mayenburg har været tilknyttet som husdramatiker, instruktør og oversætter siden 1999.
Jeg er tilfældigvis sådan en teatertype, som god kan lide ord. Det er heldigt fordi Marius von Mayenburgs skuespil indeholder ord. Mange ord
Stykket er en mørk komedie, der kaster et kritisk blik på middelklassens løgne. Her bliver ekskæresten fra fortiden en katalysator for at gøre op med en død kærlighedsaffære. Det hele er med afsæt i den klassisk familiekonstellation.
Marius von Mayenburg er med Eks i virkelig tæt slægtskab med nordiske dramatikere og deres nærmest psykologiske thrilleragtige tilgang til ægteskabsdramaer. Lars Noréns Sandhed og konsekvens. Henrik Ibsens Et Dukkehjem, August Strindbergs Dødsdansen og Ingmar Bergmans Scener fra Et Ægteskab for at nævne nogle få – og lad os så lige medtage Hvem er bange for Virginia Woolf? af Edward Albee.
Som sine forgængere bruger Marius von Mayenburg humoren til at fortælle det triste. Publikum griner, af genkendeligheden og af tragedien, der lurer.
Teater-teater, ordteater
Jeg er tilfældigvis sådan en teatertype, som god kan lide ord. Det er heldigt fordi Marius von Mayenburgs skuespil indeholder ord. Mange ord. Det gør Eks også.
Dialogerne er skarpe, hurtige og frem for alt genkendelige. Fra det øjeblik, hvor Daniel kommer hjem, er der en spænding mellem ham og Sybille, som næsten er til at tage og føle på.
Magtpositioner skifter konstant, og det samme gør publikums sympatier. Samtalerne ligner nogle gange politiforhør. Det virker, som om ingen detalje er glemt. Udsagn misforstås bevidst af begge parter, som hele tiden fortolker ægtefællens ord bogstaveligt. Marius Von Mayenburgs er eminent til at fanger den underliggende aggression og kynisme.
Et psykologisk drama, hvor det enkelte menneske på bedste vis forsøger at klare alle de afvigelser og bump, der findes på vejen i vores livsprojekter
Med Franziska i rummet kommer der en tredje energi. Selvom de to kvinder er faldet for den samme mand, er de hinandens modsætninger. Franziska er følelsesladet og lidt naiv. Hun er ikke uddannet, arbejder i en dyrehandel og tilhører ikke samme samfundsklasse som Sybille og Daniel.
Stykkets enestående øjeblik – punktet, hvor alt begynder at vippe – opstår, da Sybille afslører overfor Franziska, hvorfor Daniel dumpede hende. Hvorfor Daniel valgte lægen fremfor dyrehandleren.
I det øjeblik forvandler Marius Von Mayenburg Eks fra alene at være et ægteskabsdrama til pludselig også at være et skuespil om klasser, penge og social prestige overfor kærligheden.
I det øjeblik Sybille fortæller Franziska sandheden, præcis der kan Franziska endelig kan bryde med sin årelange kærlighed til Daniel. Og for Daniel er det øjeblikket, hvor han mister begge kvinder for altid. For parret betyder denne nat, at alt er sagt, og alle flugtveje og håb er lukkede.
Et trekløver af aggression og sårbarhed
Det tre skuespillere Marie Bach Hansen (Sybille), Mikkel Arndt (Daniel) og Julie Agnete Vang (Franziska) spiller de tre roller med en overbevisende energi, der komplimenterer karaktererne rigtigt godt.
I begyndelsen synes jeg, instruktøren Thomas Bendixen havde gjort Sybille-rollen lidt for passiv-aggressiv overfor manden. Men som stykket udvikler sig bliver Marie Bach Hansen mere og mere betagende. Hendes Sybille er rationel, analytisk og skarp. Hun er intelligent og meget verbal. Hun er uhøflig og kynisk, men bag den hårde facade er hun også et åbent sår af jalousi, angst og sårbarhed.
På samme måde har Julie Agnete Vang en kurve fra det naive til den kynisk accepterende. Mig-skal-ingen-tage-røven-på-attitude. Først er hun den lallende og undersøgende ekskæreste, der lader sig tryne og håne, for i sandhedens time at rejse sig og forstå sin rolle og sin position. Derfra vokser ind i uforsonligheden.
Mikkel Arndt giver Daniel en stilsikker blanding af sødme, skrøbelighed og intethed. Han vil så gerne det hele, men ender med ingenting. I Mikkel Arndts figur udstilles middelklassemandens dilemma i forhold til sex, magt, kærlighed og klasse.
Tilsammen viser de tre skuespillere menneskets skrøbelighed, så Eks bliver et psykologisk drama, hvor det enkelte menneske på bedste vis forsøger at klare alle de afvigelser og bump, der findes på vejen i vores livsprojekter.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og