ECUADOR // MILJØBESKYTTELSE – I Amazonas-provinserne Sucumbíos og Pastaza i Ecuador er der restauranter, som tilbyder turister suppe kogt på bæltedyr, guanta-gnavere eller ristet hjort. Det er ulovligt, en miljøforbrydelse og en sundhedsrisiko, men for nogle er det en eksotisk delikatesse.
OUYO, ECUADOR – ”Hvad har du i gryden?” ”I dag er det bæltedyrssuppe. Jeg er ved at tilberede den, den er klar om en halv time.”
Klokken er 7 en lørdag morgen i september på markedet Los Plátanos i Puyo, hovedbyen i Amazon-provinsen Pastaza i Ecuador. Chaufføren, der spørger, og sælgeren kender helt tydeligt hinanden. Da en kvinde, der ligner en udenlandsk turist, kort efter spørger om det samme, er svaret et andet: ”Nej, vi sælger ikke bushmeat … Det er en forbrydelse, det er forbudt.”
De handlende er bange for de sanktioner, de kan blive udsat for ved at sælge vilde dyr, så de er forsigtige og sælger helst via mellemmænd som naboer eller bekendte.
Så lidt frækt siger sælgeren i stedet: ”Jeg kommer tilbage med tallerkenen, så du kan se den. Eller måske skal du spise med mig?”
Da han vender tilbage, serverer han en tallerken, hvor en del af bæltedyrets skal og ét af dets ben stikker ud.
Det er en ret, som er en specialitet i dette område, selvom det ifølge artikel 247 i Ecuadors organiske straffelov (COIP) er en forbrydelse at jage, fiske og fange vilde dyr til kommercielle formål.
Jeg kan godt lide smagen
Men det er kun tomme ord. På vores rejse i den ecuadorianske del af Amazonas, får vi bekræftet, at handel med vilde dyr og beskyttede arter er en almindelig praksis, især i landdistrikterne. Og staten gør meget lidt for at bekæmpe det.
Ifølge COIP er det kun tilladt at spise bushmeat på oprindelige folks territorier og så længe, det er beregnet til familiernes underhold, dvs. til eget forbrug. Det er altså ikke det samme som at sælge kødet fra disse dyr i vejkanten til besøgende eller turister, men det er det, vi ser på denne reportagerejse.
De jager dyrene og kommer med dem for at sælge dem. Hvis jeg ikke køber af dem, sælger de andre steder
Vores research bekræfter, at mindst fem restauranter i Puyo sælger kød fra bæltedyr, guanta-gnavere og vildsvin.
Staten gør meget lidt for at slå ned på og bekæmpe den ulovlige handel, selvom det foregår meget åbenlyst.
I sin femte nationale rapport om biologisk mangfoldighed, der blev offentliggjort i 2015, citerede Ministeriet for Miljø, Vand og Økologisk Omstillings (MAATE) en undersøgelse foretaget af NGO’en Wildlife Conservation Society (WCS) om handel med bushmeat i Yasuní National Park.
Ifølge undersøgelsen blev der årligt solgt mellem 13.000 og 14.000 kilo bushmeat alene på Pompeya-markedet ved Napo-flodens bredder.
På markedet i Los Plátanos sker det ved de traditionelle madboder. Her ser snesevis af mennesker på, da en en gæst får serveret en bæltedyrsfod i en skål suppe, ledsaget af maniok, grønne madbananer og malangarod. Han betaler 5 US dollars for retten.
”Jeg kan godt lide smagen af bæltedyrsfedt,” fortæller en anden gæst. Sælgeren er en kichwa-kvinde, en af de elleve oprindelige nationaliteter, der bor i den ecuadorianske del af Amazonas. Da vi spørger hende, erkender hun, at hun godt ved, at det er en forbrydelse at sælge retten: ”Hvis Miljøministeriet kommer, kan jeg få problemer. Jeg sælger, fordi folk fra lokalsamfundene kommer til mig, og de har også brug for pengene. De jager dyrene og kommer med dem for at sælge dem. Hvis jeg ikke køber af dem, sælger de andre steder.”
Salg af bushmeat er altså den eneste måde, nogle af de oprindelige folk kan tjene penge på, når de tager til byerne.
Ministeriet mangler ressourcer
MAATE’s statistikker samler kun overordnede tal for beslaglæggelser af vilde dyr. Det skelner ikke mellem dem, der er beregnet til kødkonsum, og dem, der er indfanget som kæledyr, selvom vi efterspurgte de tal i vores ansøgning om aktindsigt.
Når man analyserer tallene i rapporten, er det imidlertid slående, at redninger og beslaglæggelser af vilde dyr er faldet siden 2019. Fra 4.493 til 700 i 2023, altså seks gange færre. Og i år er tendensen også faldende.
Vi spurgte ministeriet om årsagen til det markante fald i beslaglæggelser, men fik ikke noget officielt svar.
”MAATE har ingen kontrolkapacitet. Siden fusionen mellem vandsekretariatet SENAGUA og ministeriet har der været mangel på personale til kontrolopgaver. De har heller ikke ressourcer til at udføre kontrol, som fx køretøjer eller benzin,” forklarer biolog Pedro Gualoto, der er tidligere ansat i MAATE i Orellana-provinsen.
Dertil kommer manglen på kontinuerligt lederskab i Miljøministeriet, der har skiftet chef fem gange de sidste tre år.
Bushmeat udgør en sundhedsrisiko
Diego Naranjo, en specialist, der arbejder med kontrol af vilde dyr i Miljøministeriet i Orellana, siger, at handel i Amazonas-regionen er helt anderledes end i andre områder af landet på grund af den høje biodiversitet. Han nævner, at det har bragt arter som guanganas – vildsvin eller hvidlæbede peccarier – pilesvin, store og små charapa-skildpadder og chorongo-aber i fare.
Naranjo beklager, at miljøforbrydelsen med ulovligt forbrug af bushmeat i Ecuador fortsætter med uformindsket styrke. Alene i 2023 blev der beslaglagt 138 kilo pattedyr, fisk og krybdyr. Et tal, der ifølge Naranjo helt sikkert vil blive overgået i 2024.
Den højeste andel konfiskeringer af denne type på nationalt plan foretages i Amazonas-kommunen Orellana. Her ligger Pompeya-markedet, hvor der for nylig, den 7. november 2024, blev beslaglagt 80 pund kød af de hvidlæbede vildsvin, kronhjort og nibåndet bæltedyr.
Hvis man spiser bæltedyrskød, er der risiko for spedalskhedssmitte, fordi de er raske bærere af bakterien
Pompeya-markedet, der ligger ved Napo-floden over for en af indgangene til Yasuní National Park, er et traditionelt marked, hvor der indtil for få år siden blev solgt levende og døde vilde dyr. Selv om denne handel ikke længere foregår i det fri, er den stadig meget aktiv.
Ulovlig jagt er en af hovedårsagerne til, at hundredvis af dyrearter allerede er forsvundet. Ecuador topper Union for the Conservation of Nature’s rødliste i Latinamerika med 2.714 truede dyre- og plantearter. Blandt dem er det hvidlæbede vildsvin, der blev serveret på én af de restauranter, vi besøgte.
Ifølge Wildlife Conservation Society giver jagten på dette dyr – også kendt som huangana – anledning til bekymring. ”Det er meget mere følsomt, fordi de ikke dræber én, men 30 eller 40 på samme tid, fordi dyrene lever i store grupper,” siger Galo Zapata Ríos, der er videnskabelig direktør for WCS i Ecuador.
Ud over at det er ulovligt at sælge dem, udgør jagten af disse arter en risiko for menneskers sundhed. Mange af disse dyr er bærere af sygdomme, forklarer Pedro Gualoto Farinango, biolog og dyrepasser i den zoologiske have i den ecuadorianske by Guayllabamba: ”Hvis man spiser bæltedyrskød, er der risiko for spedalskhedssmitte, fordi de er raske bærere af bakterien. Når det gælder hjorte, vildsvin, guantas og tapirer, er der også risiko for overførsel af mavetarmsygdomme på grund af utilstrækkeligt tilberedt kød, der kan give parasitter.”
Eksperten tilføjer, at ”ved kontakt med ektoparasitter er der risiko for tyfus, som er en zoonose, der overføres af lopper og mider, som findes i vilde dyr. Sarkocystose, toxoplasmose, trikinose og taeniasis er også almindelige sygdomme, der kan opstå, når man spiser bushmeat.”
Men disse sundhedsrisici afholder ikke folk fra at spise deres ønskede bushmeat.
Økosystemet påvirkes
”Efterspørgslen er stor og udbredt i den ecuadorianske del af Amazonas. Men det er også i vores interesse at bevare de vilde dyr, for ellers vil folk løbe tør for protein. I Amazonas er der stadig anslået en halv million mennesker, som er afhængige af vilde dyr for at få mad. Og de mennesker har ingen penge,” forklarer Galo Zapata Ríos, der er videnskabelig direktør for Wildlife Conservation Society i Ecuador.
Hvert pund bæltedyr eller guanta koster 5 US dollars, og hvert pund giver normalt to retter. Zapata Ríos mener ikke, at disse to dyrearter er truede, fordi deres bestande er stabile på trods af jagten.
Økosystemet kan ikke fungere, hvis dyrene forsvinder. Ecuador er det tættest befolkede land i Sydamerika, så efterspørgslen efter bushmeat er ikke bæredygtig
I en anden undersøgelse, der blev gennemført mellem 2005 og 2007 på det samme marked, registrerede WCS salget af 12.000 kilo bushmeat og 77 levende dyr af mindst 56 arter. Ud fra disse data anslog de, at der blev handlet mellem 13.000 og 14.000 kilo bushmeat på dette marked hvert år.
”Det er svært at kortlægge, men de negative konsekvenser for skovene er tydelige: papegøjer, primater, guanta, hjorte … Og det er også meget alvorligt, fordi det svarer til at tømme 45 hektar for dyr,” siger Zapata Ríos.
Økosystemet kan ikke fungere, hvis dyrene forsvinder. Ecuador er det tættest befolkede land i Sydamerika, så efterspørgslen efter bushmeat er ikke bæredygtig. Den eneste grund til, at dyrene ikke er forsvundet, er, at Yasuní-parken er kæmpestor.
Bushmeat er også miljøkriminalitet
Selv om loven helt entydigt forbyder det, så er salg af vilde dyr helt almindeligt. Syd for byen Puyo, på vejen til Macas, er der en afkørsel ved kilometer 16. Der, ved Puente de las Boas, tilbydes der også guanta- og bæltedyrssuppe.
Det er weekend, og det er småt med bushmeat på restauranterne i dag.
I sikker forvisning om at staten ikke håndhæver loven, fortsætter restauranterne derfor med at tilberede og sælge mad baseret på kød fra beskyttede arter
”Jeg har kun købt en lille guanta, og vi er allerede løbet tør for retter,” siger en af sælgerne. På dette sted, der er bygget af den autonome decentrale provinsregering i Pastaza, er der fire traditionelle madboder. De sælger alle bushmeat-retter, men de er som regel udsolgt inden middag.
Dusinvis af gæster kommer fra Puyo og Macas for at købe maden. De fleste af dem er mestizoer, og de få, der tør sige noget, fortæller, at de kan lide smagen, og at det er en del af deres traditioner.
Men dette forbrug er ikke kun begrænset til Pastaza-provinsen. Rejser man gennem Sucumbíos i den nordlige del af den ecuadorianske del af Amazonas, er situationen den samme.
Lørdage og søndage er de dage, hvor de fleste af disse retter udbydes. Men ikke til hvem som helst: Her betyder irregulære grupper og organiserede kriminelle banders dominans, at alle fremmede er under konstant overvågning. I en spisesal på vejen til El Coca er stemningen anspændt, og gæsterne taler dæmpet, da holdet af journalister kommer ind sammen med en lokal indbygger.
Ifølge WCS er der også her tale om grænseoverskridende miljøkriminalitet. ”Vi kender til folk, der kommer fra Peru for at købe bushmeat i Ecuador. De tager det med for at sælge det på markedet i Iquitos – den største by i den peruvianske del af Amazonas – hvor efterspørgslen er enorm. Det er sket i de senere år, da der ikke er nogen streng kontrol, og det er nemt at bevæge sig rundt i disse områder,” forklarer Zapata Ríos.
Under vores besøg i Amazonas så vi hverken militæret, politiet eller parkbetjente foretage kontrol, på trods af at der findes beskyttede områder som Cuyabeno Fauna Production Reserve i provinsen Sucumbíos.
I sikker forvisning om at staten ikke håndhæver loven, fortsætter restauranterne derfor med at tilberede og sælge mad baseret på kød fra beskyttede arter. For gæsterne opvejer smagen straffen for at bryde loven.
- Skribenten ønsker at være anonym, men POV er bekendt med hans/hendes identitet.
- Denne undersøgelse blev gennemført med støtte fra Earth Journalism Network og CONNECTAS, en journalistisk platform for Latinamerika.
- This investigation was carried out with the support of Earth Journalism Network and CONNECTAS, a journalistic platform for Latin America.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og